Danske forældre - og danske borgere i almindelighed - har en afslappet holdning til uddannelse: Det må ikke være for hårdt for børnene at lære det, de skal, det må ikke tage for meget af deres tid, og det skal være sjovt. På den baggrund er det egentlig imponerende, at lærerne har fået eleverne op i midten af Pisa, konkluderer professor i pædagogik ved Aarhus Universitet Per Fibæk Laursen i en analyse, som han publicerede i Politiken for nylig.

"Måske har vi faktisk en af verdens bedste skoler", skriver Per Fibæk Laursen. "Ellers ville vi næppe kunne holde danske elever i det internationale midterfelt".

Det er ikke skolens skyld

Det er med andre ord ikke skolernes skyld, at danske elever præsterer på den jævne i Pisa, sådan som den offentlige debat ellers har for vane at påstå. Det er danskernes tilbagelænede holdning til uddannelse, der er årsagen. Selve den tilbagelænede danske uddannelseskultur.

"Forklaringen på de middelmådige Pisa-resultater er næppe skolens dårligdom, det er snarere, at danske børn og unge og deres forældre ikke interesserer sig særlig meget for uddannelsesmæssige præstationer", fastslår Per Fibæk Lausen.

"De er heller ikke er villige til at yde den disciplinerede indsats, der skal til for at bringe os i den internationale top", tilføjer han.

De mange lovændringer har ikke virket

Et af beviserne på, at det er forældrenes og ikke skolens skyld, at Danmark ligger i midten i Pisa, er, at de mange lovændringer, der er blevet gennemført på folkeskoleområdet og i læreruddannelsen siden den store internationale læseundersøgelse i 1994, ikke har virket. Danmark ligger vedvarende stabilt i midterfeltet i den internationale undersøgelse.

Et andet bevis er, at de østasiatiske lande konsekvent sætter sig på topplaceringerne i Pisa.

"Forklaringen er formentlig ikke, at deres skoler er bedre end vores. En mere sandsynlig forklaring er, at befolkningerne i de lande sætter lærdom og uddannelsesmæssige præstationer højt, blandt andet takket være deres konfutsianistiske tradition. Disciplin og autoritetstro er en selvfølge i Østasien", siger Per Fibæk Laursen.

Det kræver en befolkningændring i befolkningen

Derfor er det heller ikke reform-amok og fri jagt på skolen og lærerne, der skal til, hvis målet er at få Danmark op i toppen af Pisa, siger professoren. Nej, det kræver en holdningsændring i befolkningen. 

"Hvis danskerne virkelig ønsker at se Danmark i den internationale top, er fremgangsmåden ligetil: Stil høje krav til børnene om disciplin og præstationer, bak op om skolens arbejde og lærernes autoritet, og brug nogle timer hver dag på at læse lektier sammen med børnene", siger Per Fibæk Laursen.

Eleverne kan lide at gå i skole

Men danskerne skal minde sig selv om, at den danske uddannelseskultur er blevet, som den er, fordi de selv ønsker den sådan. Altså et uddannelsessystem, hvor børnene og de unge trives og har det godt. Faktisk har de det så godt, at de fleste ønsker at blive i uddannelsessystemet så længe som muligt. Mange tager gerne 10. klasse med for eksempel.

"Omgangsformen i skolen er åben og uformel, og danske elever har en højt udviklet forståelse for demokrati. Det er stærke kvaliteter i den danske skole, som altid overrasker og imponerer gæster fra udlandet", fortæller Per Fibæk Laursen.

Dobbeltmoralsk at kræve topscore i Pisa

"Men det er dobbeltmoralsk, hvis befolkningen og politikerne samtidig forventer, at skolen skal kunne bringe elevernes præstationer op i den internationale top", siger han.

"Inden for sundhedsområdet har vi for længst accepteret, at der er snævre grænser for, hvor meget lægerne kan forhøje vores middellevetid, hvis vi ryger, drikker og spiser for meget fed mad".

"Med bedre behandlingsmetoder kan man selvfølgelig flytte lidt, men middellevetiden vil først for alvor rykke sig, hvis befolkningen ændrer holdning og adfærd".

Vil blæse og have mel i munden

Det er Per Fibæk Laursens pointe: Man kan ikke både blæse og have mel i munden. Heller ikke danske forældre, borgere og politikere. De må vælge, om de vil have en skole, som børnene og de unge er glade for at gå i, eller en skole, som leverer topresultater i Pisa.

Hvad mener du, vi skal satse på - vores nuværende uddannelseskultur eller den østasiatiske?

"Jeg mener, vi i det store og hele skal beholde vores eksisterende uddannelseskultur. Jeg synes dog, at vi bør forsøge at udvikle mere vedholdenhed og selvdisciplin hos børn og unge", siger Per Fibæk Laursen.

"Men jeg synes, den østasiatiske uddannelseskultur virker skræmmende, og jeg tror heller ikke, den har nogen chance hos os".

Indstil skydningen mod lærerne

Lige meget hvad, så må forældre, politikere og opinionsdannere holde op med at skyde på lærerne, mener Per Fibæk Laursen. Det giver ingen mening, og skadevirkningerne er enorme.

"Det presser lærerne ind i en defensiv forsvarsposition, der er lammende, når politikere og offentlige debattører bliver ved med at bebrejde skolen, at den er skyld i vores jævne præstationer", siger han.