"Du bør ikke læse denne ubrugelige bog. Du bliver hverken mere kompetent eller mere læringsparat. Tværtimod.

Du risikerer at få lyst til at tænke, skabe, handle og kritisere på de steder, hvor du står. Lyder det ikke besværligt?"

Det er vel de færreste bøger, der på bagsiden advarer mod læsning. Og redaktørerne af "Uren Pædagogik 3", hvorfra bagsideteksten stammer, var da også imponerede over, at den var sluppet forbi redaktøren på forlaget Klim, der mandag holdt reception for den tredje bog i serien Uren Pædagogik.

Bøgerne redigeres af DPU-lektor Thomas Aastrup Rømer og de to professorer i psykologi ved Aalborg Universitet, Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.

Men hvad er 'uren pædagogik' - og hvad kan man som lærer og professionel underviser vinde ved at beskæftige sig med begrebet?

Lene Tanggaard fortæller:

"Svend og jeg var i 2007 på en konference i USA, hvor temaet var accountability og evidens: hvordan kan vi være sikre på, at vi får værdi ud af de midler, vi avender i de offentlige indsatser? Også uddannelse. Så kom vi til at tale om, at i forhold til pædagogik, skole og uddannelse, så er der aldrig tale om en ren virkning, som der er på kemiske præparater indenfor medicinen. Du kan ikke bare overføre den tanke til pædagogik. Det er ikke som at sluge en pille, der virker, uanset hvem du er. Når det gælder undervisning, så virker metoderne urent", fortæller Lene Tanggaard. Som professor ved Aalborg Universitet forsker hun i kreativitet og læreprocesser, ligesom hun er forfatter til en lang række bøger på området.

Svend Brinkmann supplerer:

"Uren pædagogik er bare en måde at tale om pædagogik, fordi pædagogik altid vil forblive uren. Så hvis man skal tale om pædagogik, så skal man tale om noget, der er filtret ind i traditioner, kultur, følelser alt muligt, der ikke kan sættes på kategoriale didaktiske formler, og det vil vi gerne markerer", siger Svend Brinkmann og uddyber:

"For mig er den præcise reference en filosof, der hedder Allan Janik, der skrev et 'forsvar for den urene fornuft'. Som et svar til Immanuel Kants "Kritik af den rene fornuft", der er Kants hovedværk, hvor han sætter mulighedsbetingelser op for vores erkendelse, der er uafhængige af tid, kultur og så videre. Kant mener, at der er nogle rene kategoriale former, som erkendelsen må falde i. Men Janik siger: Fornuften er altid også uren, den er lokaliseret, den er situeret vævet ind i kontekstuelle forhold. Det må vi forstå og tale om", siger Svend Brinkmann - professoren, der blev verdenskendt i Danmark med bogen "Stå Fast - et opgør med tidens udviklingstvang".

Læreren som håndværker: Vis børnene verden

"Den urene pædagogik er en måde at vende tilbage til nogle egentlige pædagogiske spørgsmål om indhold - ikke bare form og metode - men at undersøge 'hvad er pædagogik for et væsen?' Hvad er det for nogle tilblivelsesprocesser, og hvad består de af?", siger Svend Brinkmann. og han mener ikke bare, tendensen er gældende indenfor pædagogikken - renheden breder sig i andre professioner:

"Hvad enten vi taler om socialt arbejde, psykologi, eller hvad vi end taler om, så er der for eksempel New Public Management eller Lean, eller andre af de optimeringsværktøjer, der kører i det, nogle kalder konkurrencestaten. Det er langt bredere end pædagogikken", siger Svend Brinkmann.

Hvad motiverer?

Thomas Aastrup Rømer, der er lektor i pædagogisk filosofi ved DPU, opfatter "ren pædagogik" som ideen om, at man kan "løsrive sprog og begreber fra den pædagogiske praksis og transportere dem rundt i verden".

"Da vi begyndte at tale om ren pædagogik, så vi det meget som metoder, og det er det stadig - men det handler også om en sprogbrug: Læringsmålsdidaktikken transporteres rundt i systemerne", siger han.

Lene Tanggaard giver et friskt eksempel fra arbejdet med et notat om 'differentieret undervisning' på erhvervsuddannelserne.

"I det vidensnotat, jeg skulle kommentere på, stod der: 'tydelige læringsmål fremmer elevernes motivation'. Som uren tænker har jeg det svært med sådan en sætning. For tydelige læringsmål, hvad gør de? Fremmer de motivation? De kan muligvis være med til at skabe gennemsigtighed i en situation, hvor man skal lære noget. Men hvad skaber motivation? Måske er det også en engageret lærer - eller at man kan se sig selv indenfor faget eller måske har udsigt til en praktikplads. Det er uren pædagogik. Det her er en sætning, der kommer fra John Hattie, og den blevet mere eller mindre copy-pastet ind i et dokument om erhvervsuddannelse. Tydelige mål kan være en fordel, men de virker ikke altid, de virker nogle gange. Hvis man ikke tænker en dansk erhvervsuddannelses praksis ind i det, så bliver det bare læst som nonsens af lærerne på erhvervsuddannelserne", siger Lene Tanggaard.

"Det er et rendyrket sprog, der løsriver sig fra den pædagogiske praksis og tvinger sin nye form nedover den praksis. Det har også spredt sig til universitetsniveau", siger Thomas Aastrup Rømer.

Møgbeskidt pædagogik

Et spejl

Hvis man som lærer oplever, at den rene pædagogik er dominerende, kan der hentes inspiration i den urene pædagogik:

"Man kan hente noget pædagogisk ilt i 'Uren Pædagogik'", siger Lene Tanggaard. "Jeg har sammen med min kollega Malene Friis Andersen redigeret en anden bog, der hedder 'Tæller vi det, der tæller - målstyring og standardisering i arbejdslivet'. Malene er stressforsker, og hun siger, at hvis man bliver udsat for termer, der skal beskrive en selv, der er meget langt væk fra det, man oplever, så risikerer man en fremmedgørelse, der kan generere stress. Og stress er et af de største problemer, vi har på det moderne arbejdsmarked", siger Lene Tanggaard og fortsætter.

"Og det forbinder sig direkte til vores projekt, for vi prøver at udvikle et spejl, der gør, at man kan identificere sig. Hvis jeg var lærer, og skulle læse de der notater, så ville jeg føle en fremmedgørelse. Noget af det er rigtigt nok, men hvad med alt det, der betyder noget? Hvad med den dag, hvor der sker noget helt fantastisk i undervisningen, man ikke kan forklare. Har det ikke længere berettigelse, hvis man skal have tydelige læringsmål? Eller hvis jeg finder noget i en bog eller på et museum, jeg kan bruge i min undervisning - hvis den type kreativitet ikke har plads i min undervisning, hvem er jeg så som lærer? Hvad betyder mit fag, altså det faktum, at jeg er uddannet indenfor matematik eller dansk? Vores bøger er et forsøg på at medreflektere den praksis, som lærere, pædagoger og undervisere har fat i, og på den måde tilbyde faglig udvikling", siger Lene Tanggaard.

Anmeldelse: Trædesten i standardiseringsfloden

Dataficering

De tre redaktører peger på, at der lige nu er ved at ske en 'dataficering'af skolen.

"Det er kommet til siden 2011, og det er det nye paradigme, der overlader scenen til data-kompetente folk, der nu skal mene noget om pædagogik, og det er paradoksalt, for det er helt afkoblet fra den samtale, vi har haft indtil nu", siger Lene Tanggaard.

"Bare det at man identificerer det som data, så har man underlagt sig det. Tidligere kaldte man det ikke data men pædagogisk viden. Man vidste noget om elevernes faglige og personlige kunnen og viden. Og lærerens praksis er at sætte de forskellige ting ind i en sammenhæng. Ved at kalde det 'data', så signalerer man, at man kan har taget det ud af en pædagogisk sammenhæng og gjort det til genstand for noget metode og styring. Derfor er det uheldigt, at man har fået det ord ind i den pædagogiske verden", siger Thomas Aastrup Rømer.

»Jeg vil styrke læreres professionelle dømmekraft« 

Lene Tanggaard oplever, at der mange steder er en lidt naiv tilgang til data. Ledere kan tro, at de har styr på, hvordan de benytter data - men fagligt kommer hun fra en verden, hvor man er vant til at arbejde med data, analyse, fortolkning og videnskabelig metode. Derfor kan hun se svagheder i den måde, data bliver brugt i skoleregi.

"Når du har nogle tal i en kolonne, så taler de ikke af sig selv. For eksempel så kan folk finde på at lyve, når de svarer på et spørgeskema. Det ved meget erfarne kvantitative forskere. Det er vigtig viden, når man for eksempel ser på svar i en trivselsundersøgelse i skolen", siger Lene Tanggaard og giver som eksempel en lærer, hvor eleverne i 2. klasse havde svaret, at de ofte havde ondt i maven. Læreren spurgte eleverne, hvad det handlede om, og de fortalte at de fik ondt i maven, når de var sultne.

"Så talte læreren med eleverne om det og om, at der kunne være forskellige grunde til, at man havde ondt i maven, og næste gang de svarede på spørgsmålet, så bongede de fint ud. Data er aldrig bare data - det kommer et sted fra og det er åbent for fortolkning", siger Lene Tanggaard.

"Det er atomiseret informationsbits. Hvis man møder en gruppe studerende med udgangspunkt i data, så ødelægger det muligheden for at bedrive ordentlig pædagogik. Dataficeret pædagogik, hvor data overtager den måde, man planlægger undervisning med læringsmål, tegn på læring og så videre er et styringsmiddel", siger Thomas Aastrup Rømer.

Redaktørerne bag 'Uren Pædagogik 3' understreger i øvrigt, at de ikke har noget imod test i sig selv - men:

"Testbulimien, altså de mange test, der lægger sig i lag og ikke bliver fordøjet ordentligt gør, at vi bliver nødt til at diskutere, hvordan vi kan lykkes med test og hvilke test, der giver mening", siger Lene Tanggaard og Thomas Aastrup Rømer uddyber:

"Test bliver en del af et større styringssystem, hvor det er noget andet at lave test og eksamen med udgangspunkt i sit fag".