Voldsomme elever
Kommunalpolitikerne i Odense har det seneste år kigget på svenske akutskoler og andre løsninger for at finde en ordning til elever med "grov grænseoverskridende" adfærd. Resultatet er blevet en blanding af flere modeller. Agedrup Skole er en af de skoler, der for alvor fik mediernes opmærksomhed efter sager om voldsom adfærd på skolen.
Foto: Beethoven9/Wikipedia Commons
Odense har lagt sig fast på et akuttilbud til voldelige elever
Fra om to måneder kan elever med ”grov grænseoverskridende” og ”problematisk” adfærd blive sendt i et akut pædagogisk mestringsforløb. Elevernes alder vil afgøre, om forløbet bliver på skolen eller ej.
Inden året er omme, får Odense sit første akuttilbud.
Det står klart, efter kommunens børn- og ungeudvalg i sidste uge endelig
besluttede sig for en model for et såkaldt akuttilbud.
Det seneste år har kommunen undersøgt og diskuteret emnet,
og den endelige løsning betyder, at elever fra 4. til 9. klasse kan blive
sendt i akuttilbud på en anden skole end den, hvor de normalt går. Mindre
elever skal derimod igennem et forløb på deres egen skole, hvor et såkaldt ”akut-timeout
team” kommer ud på skolen.
Formålet med akuttilbuddene er, ”at støtte eleverne i at
genvinde troen på, at de kan vende tilbage til deres klasse og deltage i
skolens fællesskaber. Samt at skabe ro omkring den klasse, gruppe af børn eller
enkeltbørn, der har oplevet grænseoverskridende adfærd. I løbet af tilbuddet
vil eleverne udvikle mestringsstrategier, der gør dem i stand til at indgå i
fællesskaber igen”, står der i et
mødereferat fra Børn- og Ungeudvalget i Odense.
Timeout-teamet, der vil skulle rykke ud på distriktskolen, forventes
at være klar allerede fra 1. maj. I referatet, står der følgende om teamets
arbejde:
”Timeout-teamet arbejder med eleven i trygge rammer på
distriktsskolen, hvilket styrker overgangen tilbage til klassen efter tre uger.
De voksne omkring eleven har været inddraget i alle tre uger og kan fortsætte,
hvor tilbuddet slap. Skolen har en særlig opgave i at få eleven godt tilbage i
fællesskabet. Selvom tilbuddet placeres på distriktsskolen, vil eleven
adskilles fra den klasse og de elever, som han/hun har været en del af, i en
periode på tre uger. I tilfælde af særlig grænseoverskridende adfærd, vil
eleven kunne blive flyttet til en anden matrikel”.
Er 15 dage nok?
Begge løsninger er beregnet til at kunne sættes i værk ”straks”
og ”med kort varsel”, fremgår det af mødet i Børn- og ungeudvalget. Og begge
tilbud varer i 15 dage.
Undervejs i diskussionerne om, hvilken model kommunen skulle
vælge, er der blevet stillet spørgsmål til, om 15 dage overhovedet er tid nok
til at hjælpe eleverne.
Den kritik beror på en misforståelse, forklarer Mads Thomsen, der er socialdemokratisk medlem af byrådet i Odense og Børn og Ungeudvalget.
De tre uger "benytter man til at få påbegyndt en ny lærerproces med den elev, der har begået et overgrebet”, siger Mads Thomsen, og understreger, at den proces fortsætter, når de tre uger er gået.
Hvis en skole sender en elev i akuttilbud, vil personalet fra akut-teamet altså stadig være til stede omkring eleven, og der vil være en glidende overgang, hvor arbejdet med eleven gradvist vil blive overtaget af skolens eget personale.
Grænsen på de 15 dage er sat på grund af en juridisk forpligtelse,
der betyder, at elever kun kan placeres i tilbud på mere end tre uger, hvis der
er lavet en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV). Den begrænsning er tænkt ind
i løsningen på følgende måde:
”Hver elev (i akuttilbud, red.) får udarbejdet en
pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) for at vurdere deres videre støttebehov.
I de tilfælde hvor det ikke lykkes, at eleverne kan vende tilbage til deres egen
klasse, findes der et alternativt skoletilbud”, står der i referatet.
Skoler skal selv betale 50.000 kroner per elev
Hele diskussionen om akuttilbud kom i kølvandet på sager om elevers
vold og krænkelser mod andre elever på Agedrup Skole, der fik en betydelig
mediedækning for godt et år siden.
Kommunen har sat 5,7 millioner kroner af hvert år frem til
2029 til akuttilbuddet, der er designet til at kunne rumme op til syv elever ad
gangen.
Hvis en skoleleder vælger at benytte sig af tilbuddet til en elev, koster det 50.000 kroner fra skolens budget, og det kan kun ske, hvis ”når
ordensbekendtgørelsens øvrige muligheder er udtømt”.
”Der er endnu ikke afsat midler til en fysisk lokation til
timeout-tilbuddet for elever på 4. til 9. årgang, ligesom der ikke er afsat
midler til ansættelse af eventuelt supplerende medarbejdere til tilbuddet på
den fysiske lokation”, står der desuden i referatet.
Rettelse:
Vi har mandag eftermiddag rettet følgende: Elever fra 4. klasse skal ikke sendes i akuttilbud på en hvilken som helst "anden matrikel", som det ellers kan fremgå af referatet, men på en 'anden skole'. Vi har desuden tilføjet en uddybende kommentar fra et byrådsmedlem, der forklarer, at akut-teamet stadig skal være involveret i arbejdet, når der er gået tre uger.