Violin og cello er de instrumenter, som bliver udleveret til eleverne, når de begynder i børnehaveklassen på Gedsted Skole i Vesthimmerland. I indskolingen stifter eleverne også bekendtskab med noder med materialet Music Mind Games. I 3. klasse kommer eleverne gennem en musikkarrusel, hvor eleverne skaber rytmer på klaver, trommer, guitar eller bas - eller fortsætter med strygerinstrumentet, som de har lært at spille på de første år.

I 4.-6. klasse kan eleverne vælge frit, hvilket instrument, de vil spille på.

Skolens musiklærer Susanne Worm er koordinator for intrumentalundervisningen. Men det er konservatorieuddannede lærere fra den kommunale kulturskole som står for undervisningen. 

Eleverne bruger 45 minutter af den ugentlige understøttende undervisning til projektet, og derudover har de den almindelige musikundervisning som på andre skoler.

"Vi synes, det er ret fint projekt. Vi har søgt penge hos Undervisningsministeriet for at få koblet forskning på projektet, fordi vi har en ide om, at det giver eleverne noget ud over det musikalske. Men det er en mavefornemmelse. Desværre fik vi fik ikke penge fra ministeriet. Vi vil gerne bevise, at musikken giver noget i forhold til indlæring og koncentration og samarbejde. Når man spiller musik kræver det, at man lytter til hinanden og venter på hinanden, så det er rigtig god samarbejdsdimension", siger skoleleder på Gedsted Skole Anne Mette Rasmussen.  

Åben skole er en kulturforandring i skolen

Fonde har sikret instrumentindkøb

Hendes forgænger har sammen med lederen fra kulturskolen gennem fonde skaffet penge til instrumenterne, som eleverne låner og tager med hjem i de perioder, de får undervisning i instrumentet i skolen. Skolen betaler for halvdelen af udgiften til de ekstra musiklærere, og kulturskolen betaler den anden halvdel med en forventning om, at flere elever tilmelder sig yderligere musikundervisning uden for skoletiden, fortæller Anne Mette Rasmussen.

Eleverne bliver pillet ud af undervisningen i hold på fire, når de skal have instrumentalundervisning. Skemaet bliver ændret fire gange om året, så eleverne ikke skal tages ud af den samme time hele året.

"Det virker fint. Alle lærere bakker op om det, og mener, det gavner på den lange bane. Vi har tænkt over det i fagfordelingen og har givet en ekstra matematiktime - normalt har man fem på mellemtrinnet, men hos os har man seks, og det er det samme med dansk. Og eleverne klarer sig fint i de nationale test", siger Anne Mette Rasmussen.

Forsker: Skal et nyt rum til samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler

Instrumentalundervisning giver Gedsted Skole musikprofil

Og selv om der i Vesthimmerland også rasles med sparesabler, så holder skolebestyrelsen fast i, at musikundervisningen skal fredes.

"Der har været besparelser i kommunen. Og vi havde det oppe at vende i bestyrelsen, men her lød beskeden: I kan gøre, hvad I vil, men I skal ikke spare det her musikprojekt væk".

I stedet har skolen valgt at gøre projektet permanent og satse på, at hele skolen skal have en musikprofil.  

"Vi begyndte på det, da understøttende undervisning med reformen kom, og vi skulle finde ud af, hvordan greb det an, og hvilke muligheder der er i det. Det første år var det et forsøgsprojekt, men så blev vi enige om, at vi gerne ville fortsætte og gerne vil finansiere det. Så vi kalder det ikke et projekt længere - nu er vi en musikprofilskole".

Det betyder, at skolen hele tiden fokuserer på musik, når der tales udvikling.

"Hver gang, der er noget, der er oppe, så vælger vi mod musikretningen. Vi skal have renoveret vores festsal, og det skal selvfølgelig også være ud fra et musiktema, så det kommer til at gennemsyre skolen".

Og Anne Mette Rasmussen er sikker på, at der er forældre, der har valgt Gedsted Skole fremfor en anden skole på grund af musikprofilen.

"Vi har nogle familier, der kommer fra andre steder, fordi de har hørt om det her. Jeg ved ikke, om der er nogle, hvor det trækker den anden vej".