Udover at være musikvejleder i Roskilde Kommune sidder Anna Bondo Nielsen også i byrådet for Enhedslisten og er medlem af Roskilde Lærerforenings styrelse.
Foto: Per Kristensen
Musikvejleder: Regeringen tror, musikfaget kører på skinner
Musikvejleder Anna Bondo Nielsen er ikke imponeret over regeringens planer om at styrke de praktisk-musiske fag. For før nye faglokaler kan gøre en forskel, er der brug for bedre uddannede musiklærere, mener hun.
”Jeg vejleder i alt fra klasserumsledelse, undervisning i sang og bevægelse og til, hvordan man som lærer kan strukturere en musiktime”.
Anna Bondo Nielsen har et ret unikt arbejde som musikvejleder for alle folkeskolerne i Roskilde Kommune. Hun har syv timer om ugen til at støtte og vejlede kommunens musiklærere samt de lærere og pædagoger, der gerne vil bruge mere musik i den daglige undervisning.
Hun afholder også kurser og events, der samler musiklærere og elever fra flere skoler, og er med til at facilitere et netværk mellem musiklærerne og musikskolerne i kommunen. Netværket har hun i samarbejde med Kulturskolen i Roskilde.
Musikvejlederopgaven er en del af Roskilde Kommunes strategi om at styrke musikkulturen i kommunen.
”Der er ingen tvivl om, at vi i Roskilde Kommune generelt er godt stillet i forhold til at prioritere musikundervisningen og tiltrække musiklærere”, siger hun.
Men musikfaget er generelt udfordret i folkeskolen. Senest har læreruddannelsernes censorrapport for andet år i streg gjort opmærksom på, at der bliver uddannet for få nye musiklærere, og at niveauet blandt nogle af de nye musiklærere er for lavt.
Valgfagsundervisningen er svær
De udfordringer kan man også godt mærke i Roskilde Kommune, på trods af de tiltag, der er gjort for at styrke musikundervisningen, fortæller Anna Bondo Nielsen.
Især i valgfagsundervisningen i 7.-8. klasse føler flere musiklærere sig på bar bund.
”De fleste lærere har aldrig undervist elever i 7. klasse og opefter. Der er brug for efteruddannelse af musiklærerne, så de er bedre klædt på til at undervise udskolingselever”.
For selvom eleverne selv vælger valgfaget, er det ikke nødvendigvis nemt at motivere dem, understreger hun.
”Der er en stor gruppe elever, der ender med musik, selvom det ikke var deres førsteprioritet. Det betyder, at man som musiklærer typisk står med elever, der ikke er særligt motiverede, eller synes det er grænseoverskridende at synge eller spille for andre”.
Folkeskoleudspil gav en flad fornemmelse
Udover at være musikvejleder er Anna Bondo Nielsen også byrådsmedlem for Enhedslisten og medlem af kredsstyrelsen i Roskilde Lærerforening.
Derfor fulgte hun også spændt med, at regeringen præsenterede sit folkeskoleudspil i sidste måned.
I udspillet lægger regeringen op til at give 2,6 milliarder til at forbedre faglokalerne på landets skoler. Derudover sættes timetallet i de praktisk-musiske fag op med 180 ekstra valgfagstimer i udskolingen.
”Det er gode tanker. Jeg er enig i, at de praktisk-musiske fag gerne må fylde mere i skolen”, siger hun.
Alligevel kan hun ikke lade være med at sidde tilbage med en flad fornemmelse. For intet sted i udspillet er der lagt op til at kvalificere musiklærerne til en hverdag med mere musikundervisning.
Udspillet sikrer heller ikke, at der er musiklærere nok til at løfte opgaven, så den enkelte musiklærer ikke står så alene med opgaven, som mange ellers gør i dag, fortæller Anna Bondo Nielsen.
”Det virker næsten til, at regeringen lader som om, at musikfaget kører på skinner i dag. Det gør den ikke”, understreger hun.
”Hvis musikundervisningen begynder at fylde mere, uden at vi fikser de allerede eksisterende problemer, gør vi bare ondt værre”.
Derfor håber hun, at politikerne på Christiansborg også vil være med til at sikre mere og bedre uddannelse af musiklærerne.
”Men det skal ikke ende ligesom kravet om 45 minutters bevægelse i folkeskolen. Ideen var jo god, men endte som en mavepuster for mange skoler, fordi der ikke blev sat de nødvendige resurser af til at løfte kravet”.