Debat

Mange skoler tager trivselsopgaven alvorligt, men måske er det tid til at revurdere, om vi gør det rigtige, skriver Johanne Schmidt-Nielsen, Rasmus Kjeldahl og Helle Østergaard, i et fælles debatindlæg.

Organisationer i fælles opråb: Vi skal lytte til eleverne, hvis vi vil have bedre trivsel i skolen 

Den ene undersøgelse efter den anden tegner et dystert billede af udviklingen i børns trivsel. Alle alarmklokker ringer. Vi bliver nødt til at sætte tempo på de initiativer, der kan øge trivslen, og her er det altafgørende, at vi lytter til dem, det hele handler om – nemlig eleverne, skriver Red Barnet, Mary Fonden og Børns Vilkår.

Offentliggjort

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes holdning.

Den nye skolebørnsundersøgelse er netop kommet. Den viser bl.a., at vores børn og unge i stigende grad føler sig ensomme, oplever lav livstilfredshed og ofte er kede af det. Undersøgelsen er blot en af mange i rækken, der viser, at det går den gale vej med børns trivsel, og at flere og flere børn og unge mistrives.

Det er lysende klart, at udviklingen kalder på øjeblikkelig handling. Mange skoler tager allerede trivselsopgaven alvorligt, men måske er det tid til at revurdere, om det, vi gør, er det rigtige. Og måske er det også tid til at slå ørerne ud og lytte til, hvad børnene selv siger og inddrage deres perspektiver.

I den offentlige samtale diskuteres det lige nu, om den stigende mistrivsel blandt unge primært kan tilskrives, at de unge har et andet blik på livets genvordigheder og udfordringer end tidligere – med en underliggende tone af, at de måske bare er for følsomme. Og også med en underliggende præmis om, at de måske ikke selv er helt i stand til at vurdere, hvordan de har det.

Afgørende at inddrage børnene

Vores tilgang er, at børn er eksperter i deres eget liv. Derfor skal vi altid tage det alvorligt, som de fortæller os, og vi skal lytte til deres perspektiver. Det gælder både, når de fortæller om udfordringerne, og når de kommer med input til, hvad der skal gøres.

Vores erfaring, i arbejdet med at skabe bedre trivsel for børn og unge, er, at inddragelse er helt afgørende for at lykkes. For ofte har børnene en anden indsigt i, hvordan fællesskaberne i klassen og på skolen fungerer.

Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet står bag trivselsprogrammet Skolestyrken, der med en helhedsorienteret tilgang klæder alle voksne på skolen på til at skabe bedre trivsel ved at understøtte de positive inkluderende fællesskaber på skolen. Et af vores fire nøgleområder i Skolestyrken er netop elevernes stemme, fordi vi mener, at det både er børnenes ret at blive hørt, og at vi altid bliver klogere, når vi lytter til det, børnene har at sige.

Personale og elever vurderer trivslen forskelligt 

I vores arbejde med Skolestyrken begynder vi altid med at spørge både elever og lærere, hvordan de vurderer, at det går med trivslen på skolen. Og her kan vi se, at personalet generelt mener, at det går bedre med at håndtere mobning på skolen, end eleverne gør. 

Eleverne mener især, at der er udfordringer med håndtering af mobning på nettet. Det er i vores perspektiv et godt eksempel på, hvorfor det er så vigtigt at inddrage eleverne, hvis man vil forstå, hvad problemerne handler om.

Hvis vi kun lægger ’voksenperspektivet’ ned over både udfordringer og løsningsforslag, lukker vi os om os selv og kan blot se til, mens trivslen dykker og dykker. Vi bliver nødt til at prikke hul på den boble, vi befinder os i, hvis vi skal rykke noget. Vi skal I langt højere grad lytte til dem, det handler om – eleverne.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk