”Fuck dig”, ”jeg smadrer dig” og ”slap nu af”.

Flere og flere elever kommer i mistrivsel og skolevægring. Og mens lærere peger på, at højt klasseloft, uro i klassen og inklusionslov er blandt årsagerne, viser en ny undersøgelse, at lærerne også oplever mere mobning og en hårdere tone end for bare få år siden.

I en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening siger 69 procent af lærerne og 55 procent af forældrene, at tonen mellem eleverne, fysisk eller digitalt, er blevet mere barsk, hvis de skal sammenligne med for tre år siden.

Janne Skovbjerg, udskolingslærer på Brårup Skole i Skive, er en af de lærere, der slår ned på den dårlige tone.

”Jeg oplever et hårdt sprog, især blandt drengene. De har en jargon, der kan lyde meget voldsom. Om det er blevet værre ved jeg ikke, men vi slår som lærere måske hårdere ned på det, fordi der er meget fokus på trivsel og antimobning og generelt at holde en god tone, især på sociale medier”, siger Janne Skovbjerg, der mener, det er vigtigt at sørge for en god tone i skolen.

”Skolen er en arena, hvor vi har nogle fælles spilleregler. Og en af dem er, at vi taler pænt til hinanden for at komme hinanden i møde og ikke såre andre. Og hvis jeg hører ”fuck det” kan det hurtigt blive til ”fuck dig” eller værre, og det synes jeg ikke er hensigtsmæssigt”.

Elevformand: Omgangsformen ændrer sig

19 procent af lærerne i undersøgelsen oplever også, at der er blevet mere mobning i skolen. 13 procent mener modsat, at der er mindre mobning, og 60 procent mener, at niveauet er uændret.

Laura Poulsen, der er formand for Danske Skoleelever, genkender ikke, at tonen skulle være blevet hårdere på få år, og heller ikke at der skulle foregå mere mobning. Men hun tror, at lærerne måske oplever det, fordi de ikke helt forstår, hvordan børn og unge udtrykker sig.

"Måske handler det om, at sproget og omgangsformen ændrer sig, og lærerne ikke altid ved, hvad der menes. Det handler måske også om, at meget kommunikation foregår på de sociale medier, og der er læreren ikke med”.

Janne Skovbjerg tror også, at meget bliver ’lost in translation’.

”Spørgsmålet er, om vi voksne altid har syntes, at de unge taler mærkeligt. Så skal vi forsøge at presse vores normer ned over dem, eller skal vi acceptere, at det er sådan, de formulerer sig? Vi ved, at bandeord ændrer sig rigtig meget over tid. Det, som var grimt sprog for 10 og 20 år siden, er ikke det samme som i dag”.

Lærere: vi har ikke tid til relationer

Uanset sprog og tone tyder meget på, at elever mistrives i højere grad end før. I undersøgelsen svarer hele 95 procent af lærerne, at mindst én elev mistrives i klassen. Og for 63 procent af lærerne er det flere end tre elever, der ikke trives.

Og selvom lærerne gerne ville arbejde mere med trivslen blandt eleverne, er der flere barrierer. 74 procent af lærerne oplever, at der mangler tid til den enkelte elev. Manglende tid til relationsarbejde er en barriere for 58 procent af lærerne.

Dét, mener Laura Poulsen, er et problem.

”Det er en virkelig trist udvikling, at flere og flere mistrives. Og når lærerne så samtidig udtrykker, at de ikke har tilstrækkelig tid til at dyrke og udvikle klassefællesskabet og relationerne, så går det den forkerte vej. For mig er trivselsarbejde fundamentet for overhovedet at kunne lære, så det skal der bare være tid til. Det er det værd”. 

Elever trives markant dårligere, end de gjorde for år tilbage, viser den nye Skolebørnsundersøgelse. De er mere ensomme og er mindre tilfredse med livet, end de piger og drenge, der svarede på undersøgelsen i 80’erne og 90’erne. Det er en bekymrende undersøgelse, siger Laura Poulsen. 

”Noget af det, der gjorde mig mest ked af det, er, at så mange piger udtrykker, at de oplever stort pres fra skolearbejdet og de ikke oplever at de lykkes. Og selvom karakterer måske ikke fylder mere i skolen end tidligere, så bliver det talt om på en anden måde".

"En karakter bliver et tal på, hvor godt vi præsterer og mange af os vil gerne gøre det godt i grundskolen. Der har læreren også et ansvar at sikre god kultur omkring karakterer og præstationer.”