Det er mere end 10 år siden, det blev besluttet at udvikle en national test for talblindhed til brug for alle skoler.
Projektet er stødt ind i adskillige bump på vejen, men nu lyder der forsigtigt positive toner fra Børne- og Undervisningsministeret.
En lovende afprøvning ser ud til at have bragt testen ét skridt tættere på at blive til virkelighed.
Og spørger man Christina Voigt, læse- og matematikkonsulent i Aarhus Kommune, er der hårdt brug for den. Indsatsen for at imødegå talblindhed - også kaldet dyskalkuli - tåler nemlig slet ikke sammenligning med den, der findes for elever med ordblindhed.
Det til trods for, at der er lige så meget sammenhæng mellem
tidlige matematikvanskeligheder og elevernes muligheder senere i livet, som
hvis man er ordblind, påpeger hun:
”Der er slet ikke de samme kommunale og nationale indsatser
for dem, hvor tallene driller, som for dem, hvor det er bogstaverne. På trods
af vi ved, det har kolossal indflydelse på deres muligheder for at passe et job
og få en privatøkonomi til at hænge sammen senere i livet”, lyder det fra Christina Voigt.
Nationalt netværk sætter fokus på problemet
Netop tidlige matematikvanskeligheder og talblindhed er derfor allerøverst på dagsordenen i det tværkommunale
netværk for matematikkonsulenter, Christina Voigt siden 2019 har været en af
hovedkræfterne bag at få etableret i regi af Nationalt center for udvikling af
matematikundervisning (NCUM).
Det startede med erfaringsudveksling i en mindre kreds, men
den var så udbytterig, at man gik i gang med at få spredt projektet ud.
Selv om konsulenterne på forhånd vidste, at indholdet i og rammerne for deres arbejde var
forskellige, kom det bag på dem hvor forskellig, deres hverdag faktisk er.
Netværket gik på jagt efter flere erfaringer og har nu
indlemmet cirka 60 kommunale konsulenter, der arbejder med matematik i
folkeskolerne. Og billedet er kun blevet mere broget, jo flere der er kommet
til.
”Nogle arbejder i tæt
sammenhæng med læseområdet, nogle har fokus på at skabe bro til erhvervslivet,
nogle har hovedfokus på at understøtte og udrede børn i
matematikvanskeligheder, og nogle har et stærkt fokus på evaluering og test”,
siger Christina Voigt.
Hvad der til gengæld er fælles for konsulenterne er, at de
typisk sidder alene med den opgave at omsætte politiske beslutninger og
retningslinjer fra centralt og kommunalt hold til noget, skolerne kan arbejde
med.
”Men rigtig mange af os er lærere, der nok er gået en anden vej, men som i dén
grad stadig brænder mere for matematik end paragraffer. Og vi har ikke til
daglig nogen at dele den passion med”, siger hun.
Derfor blev en konference for matematikkonsulenter så stort et tilløbsstykke,
at netværket allerede er i fuld gang med at arrangere en ny til november.
”Og her bliver fokus på børn i matematikvanskeligheder og dyskalkuli. Rigtig
mange af os sidder i en forvaltning eller på PPR og møder lærerne, der
underviser de 15-18 procent børn, der forlader skolen med utilstrækkelige
matematikfærdigheder”, siger Christina Voigt.
Testafprøvning har skabt fokus, men ikke løsninger
Lærerne er typisk usikre på, hvordan de skal få øje på elever i
matematikvanskeligheder, og hvordan de pædagogisk og fagligt skal møde børnene i dem, fortæller
hun.
Særligt efter at afprøvningen den nationale talblindhedstest i 32 kommuner har sat
emnet på dagsordenen.
”Det vil vi gerne adressere og tage alvorligt”, siger Christina Voigt og
tilføjer: ”Det skal i høj grad være de udfordringer, lærerne står med i
hverdagen, der skal definere retningen for netværkets arbejde”.
Selv om det efterhånden er nogle år siden, testen af
talblindhedstesten blev afsluttet, lader den endelige version nemlig fortsat vente på
sig. Christina Voigt understreger, at hun nu med spænding afventer de videre skridt efter ministerens seneste udmelding.
"Men der er allerede skabt en opmærksomhed på området både hos lærere og
forældre, så vi oplever i stigende grad skoler, der er under pres for at gøre
noget ved talblindhed. Vi har haft en afprøvning, men endnu ikke et
diagnosticerende værktøj”, siger Christina Voigt.
Der er kommuner, hvor man bliver udredt for
talblindhed, skynder hun sig at understrege. Men set fra helikopteren ligner
landskabet det, man så for 10 år siden på læseområdet, inden den nationale ordblindetest.
”Der er ingen tvivl om, at det vil have en enorm betydning
både i forhold til udredning og at skabe legitimitet om diagnosen, at der kom
en national test”, siger matematikkonsulenten.
Bærer lærernes bekymringer opad i systemet
At konsulenterne sidder tæt på forvaltningen gør, at opgaverne ofte også
indbefatter en eller anden grad af politisk betjening.
Også her er netværket et
godt sted at sparre om, hvordan man her får sat spotlyset hos det, der fylder i lærernes praksis ude på skolerne og
skabe sammenhæng til for eksempel ministerielle initiativer, påpeger
Christina Voigt.
”Man får den rygdækning, at man kan sige, at man ved, at rigtig mange andre
sidder med samme udfordringer. Man skal ikke selv opfinde den dybe tallerken”,
siger hun.
Christina Voigt håber, at aktiviteten i netværket vil kunne bidrage skabe
bedre sammenhæng i indsatsen for at opdage talblindhed og børn i
matematikvanskeligheder tidligere.
Og hun håber, at flere vil få glæde af netværket i takt med, at flere kommuner
etablerer matematikkonsulent-funktioner. Det er nemlig langt fra alle kommuner,
der endnu har en sådan.
Fra Christina Voigt lyder opfordringen, at lærerne orienterer sig på NCUM’s
hjemmeside. Her ligger der nemlig masser af praksisrettede artikler om, hvordan
man kan arbejde med for eksempel tidlige matematikvanskeligheder.
”Videncentrets opgave er at sætte retning forskningsmæssigt og at skabe
opmærksomhed på nogle områder, der fylder i faget. Hvordan man
arbejder mere undersøgende. Hvordan man arbejder med algebra. Og ikke mindst
dyskalkuli”, siger hun og tilføjer:
”Efter SkoleKom lukkede, har lærerne ikke ét sted at gå hen og finde sparring,
inspiration, materialer og artikler. Og de efterspørger det i høj grad. Der findes regionale netværk for matematikvejledere, og for matematiklærerne er NCUM et godt bud på et sted at finde netop det”.
