En digital test for talblindhed for 4.-klasseelever, der vurderes at være i risiko for talblindhed, har været afprøvet i første faste af projektet.
Arsenii Palivoda
Lovende resultater: Endnu et skridt frem mod talblindhedstest
Planen om en dansk test for talblindhed har været mere end 10 år undervejs. Men på baggrund af lovende afprøvninger af en kombination af observation, digital test og samtale, går Børne- og Undervisningsministeriet nu videre med projektet og arbejdet med at finde virkningsfulde pædagogiske indsatser for elever med tegn på talblindhed.
Det blev besluttet i 2012, at der skulle udvikles en test for talblindhed, som danske skoler kunne benytte. I 2023 er der fortsat et stykke vej til, at lærerne kan hente en test ned fra hylden ved mistanke om talblindhed. Men i dag kom det langvarige projekt et skridt længere, for på baggrund af lovende resultater fra afprøvning af testmaterialerne, har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye sat anden fase af projektet i gang. Her skal man bl.a. udpege virkningsfulde pædagogiske indsatser, som kan hjælpe elever, der i den kommende test viser tegn på talblindhed.
Firmaet Epinion har for ministeriet afprøvet en talblindhedstest, der er udformet som en slags tragtmodel. I første tragt vurderer læreren eleven i forhold til en række udsagn i en observationsguide. På den baggrund beregnes en score, og elever, der ligger over en bestemt grænse og dermed er i risiko for talblindhed, fortsætter så til en digital test. På baggrund af elevens besvarelser og svarhastighed beregnes endnu en score. Den næste 'tragt' for de elever, der ifølge den digitale test vurderes at være i risiko, er en samtaletest, hvor læreren er i dialog med eleven om en række tal- og regneopgaver. Den sidste tragt består af en vurdering fra PPR af, om elevens udfordringer skyldes talblindhed
eller i højere grad kan tilskrives andre udfordringer af fx personlig, social eller kognitiv karakter.
Konklusionen er, at testen kan understøtte en afgrænsning af elever på 4. klassetrin, der viser tegn på talblindhed, forventet cirka 3 procent af eleverne. Den kan også understøtte afgrænsning af ti procent af eleverne fra 1.-4. klassetrin, hvor der kan være mistanke om talblindhed. Det er dog fortsat en udfordring at finde frem til de elever, der kan diagnosticeres talblinde, forventet 1-2 procent af eleverne, skriver Børne- og Undervisningsministeriet. Og så mangler der fortsat viden om, hvordan man bedst underviser og understøtter de elever, som testen identificerer.
”Skolen skal være for alle børn, og alle elever i folkeskolen skal have den støtte, de har brug for, til at blive så dygtige som muligt. Derfor skal vi hjælpe børn, der har talblindhed – eller som viser tegn på talblindhed. Nu er vi kommet et skridt videre med at få udviklet en test for talblindhed, og det er jeg rigtig glad for. Men vi er ikke i mål. Nu tager vi det næste skridt, hvor vi skal undersøge, hvordan vi bedst kan støtte de elever, som kæmper med talblindhed og dermed give dem de bedst mulige forudsætninger for læring”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og sætter nu næste fase af projektet i gang.