Forklar et cirkeldiagram. Forklar mindsteværdi. Sæt ord på variationsbredde og på gennemsnitsværdi. Eleverne fra 9. og 10. klasse på Center Skovby på Skovbyskolen i Galten går rundt mellem hinanden. Hver har trukket et kort og skal nu forklare en klassekammerat det begreb, der står på kortet.

"Jeg har mindsteværdi. Hvis vi nu taler om forskellige tal, så er det mindste tal mindsteværdien", lyder det fra en elev.

"Et cirkeldiagram er en cirkel med en masse farver", griner en anden. Og prøver igen med flere ord og lidt mere konkret.

Det går fint, for de har efterhånden øvet det nogle gange.

"Vi har brugt materiale fra Danmarks Statistik, da vil talte om uddannelsesniveau i Danmark. Klassen skal også snart lave en undersøgelse, hvor de selv vælger emnet. Det kan være fritidsvaner blandt skolens elever, eller andet som de kunne være nysgerrige på", fortæller Vikki Weigelt Pedersen, der underviser i matematik sammen med et par kolleger.

De er altid to-tre lærere i klassen, fordi de 12 elever har brug for at kunne komme godt videre hurtigt, når de går i stå i en opgave. Eleverne er normaltbegavede unge, der kan have sociale, emotionelle og specifikke indlæringsvanskeligheder. Nogle har måske ADHD, er ordblinde eller har en broget skoletid bag sig. De er visiteret fra hele Skanderborg Kommune.

Kom med et argument

Vikki Weigelt Pedersen skriver nogle af de begreber, der indgår i temaet statistik. Eleverne er netop gået i gang med en tidligere eksamensopgave, hvor man skal undersøge to klassers karakterer, udregne gennemsnit og argumentere for hvilken klasse, man synes har klaret sig bedst. Er det klassen med højeste gennemsnit eller den med flest elever øverst på karakterskalaen? Og ikke mindst hvorfor?

De arbejder, udregner gennemsnit, skriver en hyppighedstabel og en frekvenstabel. Ingen elever har fået 03, så her er frekvenstallet 0 procent. To elever har fået 00, så regnestykket er 2 divideret med 25 og ganget med 100, når procenten skal findes. Og ja, umiddelbart er det jo lettere at dividere 25 med 2, men nu er det altså omvendt. Nåh ja. Lommeregnerne gløder.

"7.a er bedst, fordi de har det højeste gennemsnit", mener en dreng.

"Ok, så skal du skrive dit argument ind i opgaven", lyder det fra læreren.

"Jeg synes kommunikationskompetencen er rigtig spændende i matematik", siger Vikki Weigelt Pedersen.

"Det er et kommunikationsfag, fordi man skal kunne forklare sig til andre. Det er svært, når nogle elever synes, at det er grænseoverskridende at skulle tale. Umiddelbart tænker eleverne, at i matematik er spektret for hvad der er korrekt meget snævert. Men de er modige og kaster sig alligevel ud i det, når vi har arbejdet med emnet og gentaget tingene".

"Vi skal gentage meget, fordi flere elever har problemer med arbejdshukommelsen, men lige nu tager de nogle læringsspring".

De arbejder også meget med at finde gode strategier. At tage opgaven i bidder - først svare på A og først derefter se på B. I stedet for at gå død i at opgave B og C ser uoverskuelige ud. Hjælpemidler bliver de også hele tiden opfordret til at bruge.

Vikki Weigelt Pedersen understreger, at lærerne jo hele tiden skal motivere og stilladsere. Men især er den indledende fase vigtig. Hvor man "sælger" ideen til eleverne, og hvor man er meget tydelig med formålet med et forløb eller en opgave.

Hun har arbejdet et par år på Center Skovby og er uddannet lærer med linjefag i matematik, tysk, historie og så er hun gået i gang med danskfaget.

Mange går til eksamen

Lærerne læser opgaven højt for de elever, der er ordblinde. Fordi computerprogrammet, de ellers kan bruge, ofte læser for hurtigt. Flere elever har problemer med at skulle fremlægge, og i matematik er det vigtigt, at de hurtigt får hjælp, fordi nogle elever hurtigt panikker over faget. Men med ro og flere lærere kører det.

Fremlæggelse begynder i det små og kan vokse sig større. Som udgangspunkt går elever til eksamen i skriftlig matematik og dansk. Måske også i andre fag, der lægges individuelle planer for eleverne.

"De går sjældent til mundtlig matematik og heller ikke til fællesfaglig naturfagsprøve og idræt. Det er for uoverskueligt. Men vi presser lidt på for at få dem til at gå til eksamen i nogle fag. Fordi det er så stor en succesoplevelse, når det lykkes. Det giver brede skuldre. For nogle er det vigtigt og en succes bare at have været til en eksamen. De vil gerne være i en almindelig kontekst og kunne mestre at gå til eksamen", siger Vikki Weigelt Pedersen.

Derfor finder matematiklærerne ofte gamle eksamensopgaver til klassen, så de ved, hvad de kan komme ud for. For eksempel er der altid opgaver om procentregning, så det har de også arbejdet meget med.

"Procentregning er svært, blandt andet fordi det er meget ordtungt. Men klassen har arbejdet en del med procenter. Det tager vi med i mange forskellige emner".

I en tidligere 10. klasse har Vikki Weigelt Pedersen fx arbejdet med sundhed, hvor eleverne skulle se på deres egen sundhedsprofil. Her kom energidrik ind i billedet, fordi mange unge drikker dem.

"De syntes, det var spændende at arbejde med energidrikke, men nogle elever kan godt have svært ved at se matematikken i det. Jeg har oplevet elever, der betvivlede om jeg egentlig havde styr på matematikken, fordi de simpelthen ikke kunne se, at det handlede om matematik", griner hun.

"Men vi træner, og de oplever igen og igen, at der er matematik i mange ting".

Barren må flyttes

Når en elev går helt død i en opgave, er det vigtigt, at der hurtigt kommer hjælp. Så sætter lærerne barren så lavt, som det er nødvendigt, og så kommer eleven som regel med igen.

"Da vi arbejdede med gennemsnit, måtte vi hen til at vi havde tre boller - en med 2 rosiner, en med 5 rosiner og en med 8 rosiner. Så regnede vi gennemsnittet ud og "flyttede" rosiner for at få et gennemsnit og talte om, at virkelighedens tre boller stadig havde 2, 5 og 8 rosiner".

Vikki Weigelt Pedersen fremhæver, at det er fedt, når man som lærer kan høre elevernes forklaringer og kan høre, at de er gået fra at kunne huske noget til at tænke.