Hvor mange procent af eleverne svarer rigtigt i udvalgte lande i en given Pisa-opgave? Hvor mange svarer slet ikke? Og hvad skal eleverne kunne for at placere sig i hver af de seks grupper i bedømmelsen? Det har matematikeksperterne Lena Lindenskov og Peter Weng skrevet om i et materiale til inspiration for matematiklærere. Det udkom i 2010 med støtte fra tipsmidlerne. Se det via linket her til højre.

I en opgave - "Skateboard" - præsterede de danske elever i 2003 i top sammen med elever i Japan og Korea. Men i opgaven "Bedste bil" om forandringer og sammenhænge klarede de danske elever sig dårligt, og de svageste elever besvarede slet ikke hele spørgsmålet. De 15 opgaver er med i materialet og kan bruges af lærerne i deres undervisning, hvis de vil.

De 15 Pisa-opgaver er frigivet efter testen i 2003, og de to lektorer har fået adgang til elevbesvarelser til brug for en analyse til materialet. På den måde kan lærere selv se nogle af de gamle Pisa-opgaver og hvilke kompetencer, de tester hos eleverne, ligesom de kan se, hvordan der bliver givet point for besvarelserne.

Lena Lindenskov fortæller, at det er skrevet som "et materiale for matematiklærere og andre med interesse i grundskolens matematikundervisning om hvordan danske elever besvarer matematikopgaver i den internationale Pisa-undersøgelse til inspiration af læreres brug af denne viden i undervisning og formativ evaluering".