Det var lidt af en overraskelse, da regeringen sammen med SF og De Radikale i november præsenterede en ny finanslov med 854 millioner til at lave forsøg med skolemad.

Tidligere havde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ellers kaldt gratis skolemad for dyrt.

Konkret er pengene fordelt, så der er 104 millioner kroner i år og 250 millioner hvert af de følgende tre år til at forsøge sig med skolemad.

Men hvad ved vi egentlig om løsningen, der indtil videre blot er ord på et stykke papir?

Folkeskolen har spurgt Børne- og Undervisningsministeriet, søgt aktindsigt i materialet, der blev inddraget i forbindelse med finanslovsforhandlinger og læst Mattias Tesfayes (S) skriftlige svar på en række spørgsmål fra Liberal Alliances undervisningsordfører Helena Artmann Andresen.

Hvornår skal skolemadsforsøget begynde?

Fra næste skoleår, 2025/2026. 

Bliver det obligatorisk for nogle af landets skoler at deltage i forsøget?

Nej, det er frivilligt for både kommuner og frie grundskoler, om de vil deltage.

Skal forældre selv betale for en del af skolemaden?

Forsøgsordningen vil hovedsageligt være fuldt finansieret af det offentlige. Dog vil der også indgå ordninger, som er delvist forældrefinansierede. Det skyldes ifølge Børne- og Undervisningsministeriet, at man vil have viden og erfaringer om flere forskellige modeller.

Hvad vil det koste at give gratis skolemad til alle elever?

Folkeskolen har fået aktindsigt i beregninger fra Finansministeriet, der lå på bordet under finanslovsforhandlingerne. Her lyder forventningen, at det vil koste 5,5 milliarder om året at finansiere gratis skolemad til alle folkeskoleelever. 

Hvor mange elever kan se frem til at få gratis mad?

Det er endnu uvist, men ved præsentationen af finansloven lød det fra regeringen, at pengene rækker til, at over 20.000 elever kan se frem til gratis skolemad. Folkeskolens aktindsigt i Finansministeriets beregninger bekræfter da også, at man regner med en pris, der svarer til, at 250 millioner rækker til et gratis måltid alle skoleårets 200 dage til omkring 23.000 elever. Det svarer til under fire procent af landets grundskoleelever. I aftalen lægges der dog også op til at afprøve muligheden for delvist forældrefinansieret skolemad. 

Skal der etableres kantiner på de skoler, som ikke har en i forvejen?

Som udgangspunkt skal skolemadsordningen etableres inden for skolernes eksisterende faciliteter. Derfor modtager hverken folkeskoler eller frie grundskoler penge til at etablere faciliteter til lokal håndtering af maden. Det skyldes ifølge ministeriet, at der blot er tale om et forsøg.

Må eleverne selv have mad med, selvom skolen er med i forsøgsordningen?

Ja, det må de gerne på folkeskoler. På de frie grundskoler er det op til nærmere aftale mellem skole og forældre, om eleverne må medbringe egne måltider.

Hvem har ansvaret for at udrulle forsøgsordningen?

De kommuner, der kommer til at deltage i forsøget, får ansvaret for at tilrettelægge en skolemadsordning på de deltagende folkeskoler inden for forsøgets rammer og kriterier. For de frie grundskoler gælder det, at den enkelte skole selv skal tilrettelægge ordningen inden for samme rammer. De nærmere rammer for forsøget aftales med partierne bag finansloven for 2025 på baggrund af et konkret oplæg fra regeringen.

Hvor mange elever får ikke et frokostmåltid hver dag?

Der findes ikke centrale opgørelser, men ifølge den internationale matematikundersøgelse TIMMS 2023 svarede 27 procent af eleverne i 4. klasse, at de hver dag eller næsten hver dag er sultne, når de møder i skole.

Vil en skolemadsordning kunne måles på elevernes samlede sundhed?

Et svensk studie fra 2022 viser, at der kan være positive effekter af skolemadsordninger på langt sigt i form af højere uddannelsesniveau og livstidsindkomst. Det studie er dog baseret på data fra udrulningen af skolemad i Sverige i 1959-69. Derfor er det ikke sikkert, at man kan opnå samme positive effekter i dag, fastslår ministeriet.

Er der særlige krav til maden i forsøget – skal den f.eks. være økologisk?

Forsøgsordningen skal ifølge ministeriet tilrettelægges under hensyntagen til De Officielle Kostråd. De lyder blandt andet, at man bør spise planterigt, varieret og ikke for meget, ligesom man bør spise mindre kød og mindre sukker, salt og fedt.

Folkeskolen har også stillet Børne- og undervisningsministeriet følgende spørgsmål:

Hvornår forventes det, at der vil ligge en plan klar for udmøntningen?

Er det planen, at det er hele kommuner (altså alle kommunens folkeskoler) eller også enkelte skoler, der kan deltage i forsøget?

Er det planen, at der skal være forskellige forsøgsordninger? 

De spørgsmål har ministeriet ikke svaret på, men henviser til, at udmøntningen af forsøget endnu ikke er aftalt af aftalepartierne.