Der er penge at spare særligt for de små uddannelsesinstitutioner ved at lægge de små linjefag på 36 ects-point på ét år i stedet for tidligere over to eller tre år. På den måde kan de samlæse flere årgange, så de har studerende nok til at oprette et hold.

"Censorerne er meget opmærksomme på, om disse forhold får betydning for den faglige kvalitet i fagene. Hvad betyder det f.eks., at de studerendes forståelse for et fag og dets didaktik skal etableres på kun et år?", lyder det i censorernes årsrapport.

De studerendes formand Line Hjarsø kan godt se fordele i at nogle af de små linjefag gennemføres på et år - særligt hvis der er så få timer til faget, at man over to år ville få meget få timer per uge.

Men samlæsning over flere årgange ser hun som et problem.

"Det er meget vigtigt, at uddannelsens fag ligger i sammenhæng med praktikkerne. Og det er svært at opnå optimalt, hvis man har undervisning sammen på fx både 2. og 4. årgang, hvor målene i 2. og 4. års praktikkerne er ret forskellige", siger hun.

Hun hæfter sig også ved, at det er økonomiske og ikke faglige hensyn, der ligger bag sammenlæsningen.

Formanden for rektorforsamlingen Laust Joen Jakobsen frygter dog ikke for fagligheden.

"Samlæsning kan være en nødvendig omkostning. Hvis man vil kunne oprette linjefagene, så er det altså nødvendigt at slå sammen på tværs af årgangene nogle steder. Jeg kan godt forstå, at der kan være nogle praktiske besværligheder for nogle studerende. Men jeg mener godt, at man kan forsvare det rent fagligt. Nogle gange kan det også have en positiv effekt, når man koncentrerer indsatsen".