"Det der skete i 2006 var i virkeligheden ikke en reel reform. Det var i virkeligheden et serviceeftersyn af 97-loven. Man kan sammenligne det med, at man har en bil, der begynder at skrante, der er lidt rust hist og pist og så overvejer man, skal vi købe en ny bil eller lave en overhaling af den gamle. I 2006 gav man læreruddannelsen en overhaling, så kunne den klare det et par år endnu. Nu tager følgegruppen fat og siger, at nu skal den udskiftes", siger professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Jens Rasmussen.

Han mener, at følgegruppen har gjort et solidt arbejde, og han undrer sig over, at børne- og undervisningsminister Christine Antorini og uddannelsesminister Morten Østergård taler om reformen fra 2006 som en fejl.

"Det var med fuldt overlæg, man valgte den løsning i 2006. Men nu går den ikke længere. Den kan ikke humpe videre. Der skal investeres i en ny læreruddannelse. På den måde er følgegruppens anbefalinger et brud med tidligere evalueringer", siger Jens Rasmussen og omtaler følgegruppens bud på en ny læreruddannelse som en milepæl.

Deregulering af uddannelsen

Følgegruppen foreslår en anden styringsform, som stiller meget store krav til uddannelsesinstitutionerne, fordi de i højere grad bliver holdt ansvarlige for de studerendes udbytte. Der skal fokus på internationaliseringen. Læreruddannelsen skal være forskningsbaseret. Og lærerfagligheden skal styrkes.

"Vi har fundet ud af, at en lang række af de problemer, som læreruddannelsen fra 2006 skulle løse, ikke er blevet løst. Frafaldet er stadig stort. Ansøgningsmængden er nok gået lidt op, men er reelt stagneret igen. Det er problem at øge søgningen. Grunden til, at der har været en øget søgning, er nok snarere konjunkturerne. Det er heller ikke lykkedes at tiltrække bedre studerende end tidligere. Man optager stort set alle førsteprioritet- ansøgninger", siger Jens Rasmussen.

Han hæfter sig også ved, at læreruddannelsen er en de uddannelser, hvor der findes flest regler. Politikerne har gennem årene detailreguleret uddannelsen.

"Men tiden er løbet fra det. Vi anbefaler simpelthen deregulering. Og anbefaler i stedet, at man styrer uddannelsen efter kompetencemål. Det tror jeg er det vigtigste, vi peger på. Vi foreslår, at uddannelsen bliver styret efter, hvad de studerende skal kunne ved afslutningen af linjefag og uddannelsen som helhed", siger Jens Rasmussen. "Fordelen er, at uddannelsesstederne kan indrette uddannelsen, som de selv synes. For det de bliver holdt ansvarlige for er, at de studerende når målene. Vejene til det kan være mange. Det afgørende er blot at det nås. Det er det, vi mener med regulering".

Men netop deregulering betyder også, at det politiske niveau skal gennem et stort arbejde, før en ny læreruddannelse kan blive en realitet.

"Kompetencemålene skal statsligt vedtages. Det skal være det politiske niveau, der skal på arbejde og vedtage nationale bindende mål for læreruddannelsen. Og der viser erfaringerne fra arbejdet i folkeskolen, at det vil være godt, hvis det foregår under kyndig bistand fra lærereksperter".

 Øget adgangskrav er en chokkur

Følgegruppen ønsker, at læreruddannelsen tiltrækker dygtigere studenter. Derfor ønsker gruppen, at den nuværende adgangsbegrænsning til linjefagene erstattes af en generel adgangsbegrænsning til læreruddannelsen. For de uddannelser, der i dag har flere ansøgere end studiepladser foreslår gruppen, at der bliver indført individuelle optagelsessamtaler.

"Det er et åbent spørgsmål, om det vil virke. Antagelsen er, at det kunne være et virkemiddel. Vi ved, at der er en del potentielle studerende, der ikke søger uddannelsen, fordi de mener, de spilder deres gode gennemsnit på en uddannelse, hvor snittet er så lavt, og hvor de ikke forventer at blive fagligt udfordret. Problemet er, at ændringen formodentlig de første par år ikke vil øge optaget, men nærmere slække optaget. Men det skal tænkes som en chokkur - måske kunne det medvirke til, at de gode fra gymnasiet igen søger ind på læreruddannelsen", siger Jens Rasmussen.  

Lærerfaglighed skal styrkes

En af de anbefalinger, som Jens Rasmussen ikke er sikker på, at følgegruppen vil stå stejlt på er nedlæggelsen af de to linjefag; dansk som andetsprog og specialpædagogik.

"Vi mener helt afgjort, at specialpædagogik og tosprogs-pædagogik skal indarbejdes i et stort pædagogik fag. Men jeg tror ikke, at man behøver at afskaffe dem som linjefag. Det er op til politikerne".

Men selv om der kommer et nyt pædagogisk fag, skal fagdidaktik stadig være en del af linjefagene.

"Selve det at blive lærer og få en læreridentitet er ikke noget, der kun foregår i det fag. Hele ideen med, at der skal ligge fagdidaktik i linjefagene, sådan skal det fortsat være".