Hvorfor giver vi egentlig lektier for, og lærer eleverne overhovedet noget af det?
Det spørgsmål er i høj grad relevant for lærerstuderende
at stille, mener Søren Smedegaard, der er uddannelseschef på læreruddannelserne UCL og formand for læreruddannelsernes ledernetværk.
Uddannelseschefen ser gerne, at diskussionen omkring lektier skal fylde i den nye læreruddannelse, som politikerne netop er blevet enige om
rammerne for.
”Jeg tror, der kommer en ny generation af lærere, som helt
naturligt vil stille spørgsmål ved og være nysgerrige omkring den skolekultur,
de møder. Herunder hvilken plads lektier har".
"Der er det helt oplagt og vigtigt, at
tilrettelæggelsen af den nye læreruddannelse bidrager, bl.a. gennem et
tættere samspil mellem skole og uddannelse”, siger Søren Smedegaard.
Lektier skal ikke bare være lektier
Folkeskolen har den seneste tid belyst, hvordan forskning sår tvivl om, hvorvidt lektier altid er hensigtsmæssige og den bedste vej til læring.
Traditionelle lektier, der går ud på at løse opgaver i et klassesæt eller på anden vis repetere viden, kan være en dårlig vej til læring, fordi eleverne finder lektierne demotiverende, viser flere forskningsartikler.
Lektierne skaber desuden frustration og dårlig selvtillid hos de elever, der ikke har evnerne eller overskuddet til at løse opgaverne.
Forperson for Lærerstuderendes Landskreds (LL) Anneline Larsen, , er det i høj grad relevant at diskutere lektiebegrebet på læreruddannelsen:
"De studerende er generelt optagede af elevernes forskellige forudsætninger, fordi det betyder meget, om ens undervisning giver mening for alle. Det handler både om faglige forskelle, men også om overskuddet hos forældrene. Hvad kan man forvente af hver enkelt elev?", siger hun.
"Det er vigtigt, at ny forskning om elevers læring og motivation fylder på læreruddannelsen. Så selvfølgelig skal viden om lektier bruges til at klæde kommende lærere på til at lave god undervisning. Det skal være op til vores undervisere at vurdere i hvilket omfang det skal fylde." ", lyder det videre fra de lærerstuderendes forperson.
Diskussionen fylder allerede på læreruddannelsen
Anneline Larsen er enig med Søren Smedegaard i, at diskussionen om lektier allerede fylder ude på landets læreruddannelser.
Uddannelseschefen fortæller, at det er op til den enkelte underviser hvordan og hvor meget.
”Rigtig mange undervisere på læreruddannelserne rundt om i Danmark bruger allerede forskningen om lektier og rejser på den måde diskussionen i deres undervisning".
"Men lektier har selvfølgelig ikke sit eget selvstændige fag eller modul. Lektier skal tænkes ind under andre emner”, siger Søren Smedegaard, der forventer, at lektier vil udvikle sig meget de kommende år.
”Jeg ved ikke, om man kan eller bør tale om et decideret opgør med de traditionelle lektier, men jeg tror i hvert fald, vi ser en udvikling, hvor lærerne i højere grad stiller spørgsmål ved, hvad lektierne skal kunne".
"Er det lektier for at øve læsning, repetere matematik, opøve praktiske færdigheder i fx idræt eller musik eller til at reflektere eller undersøge? Og er lektier den bedste måde at opnå den ønskede læring på, især hvis de ikke er differentierede?"
Skal være en del af den nye praktikform
Uddannelseschefen foreslår helt konkret, at lektiediskussionen
kan være et element i den udstrakte praktik, som er en del af den nye
læreruddannelsesaftale.
I den udstrakte praktik skal de lærerstuderende lære skolehverdagen at kende ved at besøge en skole
én dag om ugen igennem et længere forløb.
”Målet er, at når studerende oplever eksempler på gode eller uhensigtsmæssige måder at arbejde med lektier ude i virkeligheden i deres praktikker,
så kan det blive genstand for diskussion og fordybelse, når de studerende er tilbage på uddannelsen”,
siger Søren Smedegaard.
”Her vil nogle givetvis opleve: ’Hold da op, halvdelen
af klassen har faktisk ikke lavet de lektier, de fik for’. Og så vil de have en
ideel forudsætning for at undersøge teori
og forskning om de
meget konkrete oplevelser med lektier efterfølgende”, siger han.
Gavnligt for os at se diskussionerne om lektioner
Anneline Larsen ser det også som oplagt at tænke lektiediskussionen ind i den udstrakte praktik.
"Formålet med praktikken er netop, at man kan koble det, man oplever, med teori. I praktikken bliver man meget klogere på, hvad elevernes faglige forskelle og overskuddet i hjemmet faktisk betyder for evnen til at løse opgaver. Så det vil helt sikkert være givende for studerende at bruge de observationer i diskussionen om lektier".
Derudover mener Søren Smedegaard også, at lektier helt oplagt vil kunne
fylde i læreruddannelsens nye fag Grundfaglighed.
”Vi ved
gennem forskningen, at lektier ofte virker bedst, hvis de er tænkt ind i de
pædagogiske, psykologiske og didaktiske overvejelser
omkring undervisningen. I læreruddannelsesregi er der
helt oplagte tematikker som skole/hjem- samarbejde, inklusion og differentiering, hvor lektier
er en naturlig del i
både læreruddannelsens grundfag og i undervisningsfagene".
Tid til at tænke lektier forfra
Selvom Søren Smedegaard stadig mener, at det skal være op til den enkelte underviser at vurdere, hvor meget og hvordan lektierne skal fylde på uddannelsen, tror han, at diskussionen kun vil blive mere relevant.
Han påpeger, at forståelsen af begrebet lektier historisk har haft vanskeligt ved at udvikle sig i skolen.
"Det kan der være mange årsager til. Dels en presset skolehverdag, hvor man kan være udfordret på forberedelse og på at nå det, man gerne vil i undervisningen, men måske også, fordi mange forældre kan have en ide om, hvad lektier er og bør være".
Måske skal vi i virkeligheden finde et helt andet ord for lektier, siger han:
"Sprog og virkelighed hænger tæt sammen. Og lektier risikerer måske at signalere en utilsigtet sur pligt, hvor det gennemtænkte formål ikke altid står så tydeligt frem”.
