Folkeskolelærer Annette Søndergaard Gregersen gav i mange år sine elever lektier for. “Læs kapitel 14, svar på alle spørgsmålene”. Faktisk var læreren så vant til at give lektier for, at hun accepterede den kontrollerende rolle, hun måtte indtage, når elever igen og igen mødte op i timen uden at have læst lektier.

Indtil hun på et tidspunkt begyndte at undre sig over, hvorfor hun gav de lektier for. Hun blev usikker på, om de faktisk gjorde eleverne klogere.

De tanker er i dag, mange år efter, blevet til flere forskningsartikler og undersøgelser om netop begrebet lektier. Annette Søndergaard Gregersen er i dag ph.d. og docent på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, hvor hun i mange år har forsket i pædagogik og undervisning i fremmedsprog. Den 16. februar udkom hendes nye bog “Lektier”, som er en del af “Pædagogisk rækkevidde”-serien fra Aarhus Universitet. Her argumenterer Annette Søndergaard Gregersen for, at vi helt dropper lektierne eller som minimum gentænker dem drastisk.

Gratis bog til lærere: Skal vi lave lektier?

“Rigtig mange lærere og elever tænker lektierne som en nødvendig del af skolen. En nødvendig del af det at blive klogere. Og selvom forskningen på ingen måde kan bakke den påstand op, er traditionen så stærk, at vi fortsat holder fast i lektierne som det rigtige at gøre. Men ingen spørger hvorfor”, siger Annette Søndergaard Gregersen.

Lektier gør os klogere, gør de ikke?

Traditionelt er lektier blevet brugt til at repetere viden fra undervisningen eller holde evner ved lige, for eksempel læsning. Lektier kan også være det, man ikke nåede i undervisningen. Og ifølge Annette Søndergaard Gregersen er den tradition en stor del af problemet ved lektier.

Både dansk og international forskning peger på, at træningsøvelser og repetition i sig selv ikke øger elevernes læring. I 2006 undersøgte den amerikanske uddannelsesforsker Harris Cooper resultaterne af lektieforskningen fra 1987 til 2003, og han fandt ud af, at der særligt for de yngste elever ikke kan påvises nogen sammenhæng mellem den tid, de bruger på lektier, og deres faglige udbytte. Forskningen viser, at lektier i sig selv altså ikke har nogen særlig betydning for elevernes læring, og jo mere repeterende opgaverne er, jo mindre motiverede er eleverne.

Annette Søndergaard Gregersen forklarer, at de elever, som forstår logikken og kan løse opgaverne, vil spurte igennem dem for at få det overstået. Men de reflekterer ikke over egen læring, og de er ikke motiverede til at lave mere. Værre er det dog for de resterende elever.

“De elever, som ikke forstår opgaverne, de forstår dem jo ikke bedre af at få dem med hjem. Til gengæld har de fået et skår i selvtilliden, og man risikerer at skabe eller forstørre elevens følelse af, at skolen “kan jeg ikke finde ud af”.

I 2013 viste en undersøgelse fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at der ikke er en sikker sammenhæng mellem lektielæsning og elevernes faglige præstationer, og at betydningen af lektielæsningen er betinget af elevens socioøkonomiske baggrund.

I en undersøgelse fra 2015 ved Nationalt Videncenter for Læremidler satte tre uddannelsesforskere sig for at undersøge, hvilke typer opgaver elever bliver sat til at løse i undervisningen i dansk, matematik og naturfag, og hvordan eleverne løser dem. De undersøgte 460 opgavebesvarelser fra elever fordelt på 180 forskellige klasser, og de fandt ud af, at opgavetyperne primært bestod af repetitionsopgaver. Det var udfyldningsopgaver som for eksempel opgaver i elevopgavehæfter.

6 tip til gode lektier

De tre skoleforskere understreger, at opgaverne var kedelige for mange elever. Og selv om den specifikke undersøgelse handlede om opgaver i undervisningen og ikke derhjemme, er det de samme mønstre, der gælder for lektier, mener Annette Søndergaard Gregersen.

“Lektier for lektiers skyld giver ikke mening. Hverken tiden eller mængden har betydning for, om eleverne lærer noget. Til gengæld ser det ud til, at lektier kan have en betydning, hvis opgaven er motiverende for eleven, fordi den har en undersøgende karakter. De traditionelle lektier burde være afgået ved døden for længst”, siger Annette Søndergaard Gregersen.

Elever stoler blindt på lektier

“Man bliver altid bedre, når man laver sine lektier”, siger Mohammed fra 3.a i et interview med tre andre elever. Et interview, som Annette Søndergaard Gregersen gennemførte i forbindelse med et forskningsprojekt om lektiecaféer, der opstod på mange skoler som følge af folkeskolereformens krav om lektietid på skolerne (se artikel side 23).

“Man lærer også noget, selv om det er kedeligt”, supplerer eleven Anna.

Annette Søndergaard Gregersen blev overrasket over, hvor trofaste eleverne var i forhold til lektier. Også de elever, som havde vanskeligheder ved lektierne, vaklede sjældent i troen på, at lektierne er rigtige og gode.

Elevernes svar er et godt eksempel på den stærke lektiekultur, påpeger Annette Søndergaard Gregersen.

Forsker: Drop reformens lektietid

“Det er en fastgroet del af mange børns skoleliv, at får man læst sine lektier, så er man blevet bedre til et fag. Ikke en eneste af de elever, jeg interviewede, stillede nogensinde spørgsmål ved, om de gav mening. Heller ikke selv om de helt personligt oplevede udfordringer ved lektierne”.

Forældre nærmest forlanger lektier

Det er den samme historie med forældrene. Da Annette Søndergaard Gregersen var lærer og i en periode stoppede med at give lektier for, oplevede hun, at forældrene begyndte at klage. De frygtede, at manglen på hjemmearbejde var et tegn på, at deres børn ikke lærte noget. At undervisningen var useriøs.

“Mange er tilhængere af lektier, ikke på grund af det faglige, men fordi de mener, at lektier lærer elever om ansvar og at udvikle gode studievaner”, siger Annette Søndergaard Gregersen.

Men problemet med det argument er, at der altid vil være elever, der ikke har en positiv oplevelse af og muligheder for at lære af de givne lektier, siger Annette Søndergaard Gregersen. Mens en type elever har en baggrund og opvækst, der gør det nemt at skrabe de gode lektievaner til sig, vil det for andre typer elever være én lang kamp.

Folkeskolens leder: Opgør med lektier

“Mange taler om, at eleverne skal lære at tage ansvar. Og det er jo meget fint for dem, som gør det naturligt. Men vi har som voksne et ansvar for, at alle eleverne kommer ud af skolen med en tro på, at de kan lykkes i livet. Og når vi alle ved, at der altid er elever i klassen, som ikke vil lykkes med lektierne, hvorfor så holde fast i dem?”

Tænk lektier ind i undervisningen

Gode lektier lægger op til refleksion og undersøgelse, viser både den internationale forskning og Annette Søndergaard Gregersens egen. Lektierne bliver dermed opgaver, der nærmere kan karakteriseres som aktiviteter. Og allerbedst ville det være at inkludere dem i undervisningen, så alle elever fik et godt udbytte, mener Annette Søndergaard Gregersen.

“Jeg hører tit, at lektier er nødvendige for at nå alt det, der står i årsplanen. Men der er flere ting, man kan gøre for at skære ned på lektierne og i stedet øge læringen og fordybelsen i selve undervisningen”, siger Annette Søndergaard Gregersen.

Forskeren henviser til den stilladserende undervisningsmetode, hvor man langsomt bygger elevernes viden op om det, de allerede ved. Annette Søndergaard Gregersen foreslår, at man deler undervisningen op i tre faser:

Den første fase inddrager elevernes egen viden om emnet. Det kan være en slags brainstorm, hvor elever kan fortælle, hvad de ved eller synes. Anden fase, under-fasen, er selve kerneundervisningen, hvor læreren inddrager elevernes input og sætter det på spil i forhold til emnet. Her kan indlægges elevopgaver, hvor eleverne skal ud at afprøve eller undersøge noget i forhold til emnet – gerne udenfor. I den tredje efter-fase skal den samlede viden anvendes i en slags evaluering. Evalueringen kan bestå af forskellige aktiviteter, eksempelvis elevfremlæggelser af et analogt eller digitalt produkt eller en quizlet eller kahoot, som giver læreren indblik i elevernes læring.

Det gode ved trefasemodellen, fortæller Annette Søndergaard Gregersen, er, at den er en indbygget samtale med eleverne om meningen med undervisningen. På den måde kan eleverne nemmere tage ejerskab over forløbet, og læreren får et godt overblik over elevernes viden og motivation.

“I meget klassisk undervisning står læreren og taler til eleverne. Her forstår læreren hensigten og målet med undervisningen, og nogle elever vil også gøre det, men mange elever gør ikke. Jeg opfordrer til, at man tager samtalen om meningen med undervisningen. På den måde vil man også få flere elever med, hvis man så alligevel vil give lektier for”.

Annette Søndergaard Gregersen opfordrer til, at man i sit lærerteam eller på skolen generelt tager en diskussion om, hvorfor og hvordan man giver lektier for.

“Forskning viser, at lektier ikke er den bedste vej til mere læring. Til gengæld ved vi, at undersøgende aktiviteter med masser af bevægelse og gruppearbejde motiverer stort set alle elever. Og hvem siger, at faglig fordybelse skal være stillesiddende?”