Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Jeg er ikke mange uger fra at skulle på lejrskole med min skønne 8. årgang. Eller hov, det er slet ikke en lejrskole. Det er åbenbart en skolerejse, som kommunalbestyrelsen har omdøbt det. Det er nemlig snedigt, for når det hedder skolerejse i stedet for lejrskole, må vi samle penge ind til turen, og vupti, så har vi pludselig mulighed for at komme ud over landets grænser.

Det betyder, at kapløbet er i gang. Der skal tjenes penge til skolerejsen. Der er bare nogle forhindringer på vejen til den fedeste af slagsen. Den første er at finde ud af, hvor vi skal hen, og hvad det koster.

Her har kommunalbestyrelsen fastsat et beløb per elev. Det beløb har dog ikke ændret sig synderligt de sidste mange år til trods for, at verdensøkonomien og inflationen har bevæget sig stødt fremad. Udover grundbeløbet skal vi selv samle penge ind.

Det leder os til næste forhindring: Hvem skal stå for indsamlingen?

Lodsedler, bambussokker og kage

Det er her, et af de store slag skal stå. For er det en læreropgave eller en forældreopgave? Og uanset svaret, så er den endelige indsamlings størrelse helt afhængig af, hvor engageret vedkommende er – eller har mulighed for at være.

Nogle skoler er beriget med ildsjæle, der brænder for at skabe den fedeste lejrskole -undskyld, jeg mener selvfølgelig skolerejse - og de lægger gerne mange timer i at planlægge og arrangere salg af lodsedler, bambussokker og kage. De har gode kontakter, der er opbygget gennem et langt lærerliv, og de ved lige, hvem de skal hive fat i for at få fyldt klassekassen.

Nogle skoler er også gode til at skabe muligheder for, at særlige årgange kan tjene penge til turen. Og så er der de klasser, hvor forældrerådet stiller op gang på gang med gode idéer, overskud og tid.

Desværre er det ikke alle, der har sådanne lærere, ledelser eller forældregrupper. Der er en mærkbar forskel på, hvor du går i skole, hvem der er forældre i klassen, og hvem læreren er.

Nogle må klare sig med de få midler, kommunalbestyrelsen stiller til rådighed, og det betyder, at muligheden for at komme på lejrskole ikke er lige for alle. Hov, igen mener jeg naturligvis skolerejse.

Der battles mellem klasserne

Jeg synes ikke, det er rimeligt, at der lægges en kæmpe opgave på lærerens skuldre for at få samlet penge sammen, så 8.X kan få en lige så god tur som 8.Y. Til gengæld er det helt galt, at der battles mellem klasserne om, hvem der kan komme til Berlin og hvem, der må nøjes med et smut i bjælkehytte.

Derudover er det ikke fair, at den lærer, der har alle de fede kontakter til erhvervslivet, kan samle flere tusinde kroner ind hvert år, mens den lærer, der ikke er fast forankret i lokalmiljøet, må nøjes med de håndører, som kommunen giver.

Derfor synes jeg, det er på tide, at vi tager diskussionen om, hvordan alle vores elever får en god lejrskole. Ej, nu kom jeg til det igen-igen. Jeg mener selvfølgelig skolerejse.

Det er en diskussion, som både bør tages på skolerne, men også i kommunalbestyrelserne, så lejrskoler eller skolerejser, eller hvad det nu skal hedde, kan blive lige for alle – i hvert fald indenfor kommunegrænsen.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk