"I min del af systemet har vi nærmest været styringsfanatikere", afslørede Undervisningsministeriets departementschef Jesper Fisker på en konference i sidste uge i København om styring i den offentlige sektor.

Konferencen skulle være 'en dag i selvransagelsens tegn', og departementschefen indrømmede, at han og hans medarbejdere ikke har været dygtige nok til at håndtere den såkaldte styringsfilosofi New Public Management; at de er gået for vidt i deres forsøg på at styre uddannelsesområdet på en effektiv måde.

"Vi har virkelig plejet New Public Management-tænkningen", sagde departementschefen.

Departementschef: Djøf'ere modvirker afbureaukratisering af skolen

Mere magt til lærerne

Lærerne skal fremover have mere magt over deres eget arbejde, mente Jesper Fisker, og embedsmændene i kommune og stat skal have mindre at skulle sige. Lærerne skal have mere autonomi, ellers kan det gå galt på uddannelsesområdet.

"Vi (djøf'erne, red.) bliver nødt til at renoncere på styringsambitionen. Vi er nødt til at tænke styring på en ny måde, at gentænke styringsbegrebet - fordi det bliver nødt til at indeholde noget mere faglighed. Fordi, hvis det kun bliver sådan en traditionel djøf-orienteret styringstænkning i forhold til udvikling af institutionsniveauet og velfærds-tilbuddet, så kommer vi ikke ret meget længere", sagde departementschefen.

"Så en del af at udvikle autonomi er også at anerkende, at det entydige styrings-fokus, vi centralt har haft, ikke har været hensigtsmæssigt. Og vi har simpelthen ikke været i stand til at have tilstrækkeligt fokus på den lærer- og pædagogfaglighed, som er folkeskoleområdet", tilføjede han og fastsatte:

"Vi har nok heller ikke haft tilstrækkelig stor respekt for, at de, der var dygtigst til at planlægge god undervisning, det var nok ikke embedsmændene i ministeriet. Det var nok dem, der var ude på skolerne og havde en læreruddannelse bag sig".

"Pisa-chokket"

Den topstyrende New Public Management var dog nødvendig, sagde Jesper Fisker, ikke mindst på grund af Pisa. De djøf-uddannede kom bare til at køre for langt ud af en tangent.

Danmark er et Pisa-chok-land

"Vi (embedsmændene, red.) er alle i dag i en situation, hvor vi anerkender, at noget af det er gået for vidt - det er blevet for enkelt, det er blevet for mekanistisk i sin opfattelse af en offentlig sektor. Men skulle vi så bare have ladet være? Var der ikke nogen udfordringer, som New Public Management var et forsøg på at adressere?".

Jesper Fisker pegede på kvalitetsaspektet og kom med to eksempler på kvalitetsudfordringer i den offentlig sektor, "kræft-chokket" og "Pisa-chokket".

 "Vi fik et kræft-chok i slutningen af forrige årtusind. I lang tid havde vi jo troet, at den danske kræftbehandling var i top. Vi var nok de bedste i verden. Så kom der faktisk nogle tal, der viste, at vi var rigtig, rigtig dårlige til kræftbehandling, og særligt i nordisk perspektiv var vi by far de dårligste".

"Og hvis man havde lavet en meningsmåling nogle år forinden, ville der have været en forståelse af, at vi nok var de bedste".

"Pisa-chokket på undervisningsområdet er det samme - en forventning om, at vi sådan set havde verdens bedste folkeskole, og ungerne blev dygtige og internationalt set nok var nogle af de bedste. Så fik vi et Pisa-chok, der viste, at - med al den nuance, der skal lægges i Pisa som undersøgelse og dokumentationsværktøj - men i hvert fald gav en indikation af, at verdens bedste var vi nok ikke, i hvert fald ikke indiskutabelt".

Departementschef om reformen: Slå koldt vand i blodet

NPM var nødvendig

Og der er flere eksempler på noget tilsvarende, tilføjede Jesper Fisker.

"Der opstår de her kvalitetschok på et tidspunkt, og vi blev opmærksomme på, at der er nogle ude i verden, som har gjort noget, som måske på nogle områder har gjort, at vi bliver udfordret i forståelsen af, at vi er verdens bedste. Derudover havde vi behov for at se på om vi brugte vores penge tilstrækkeligt effektivt og tilstrækkeligt produktivt".

"Det var ikke realistisk bare at fortsætte som hidtil. Om svaret så var New Public Management, skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men New Public Management har givet ført noget positivt med sig: Fokus på output, fokus på effektivisering, fokus på det med legitime mål for, hvad vi gør i den offentlige sektor - også anerkendelsen af, at man faktisk godt kan tillade sig at interesserer sig for, hvad kommer der ud af vores investeringer, som noget, der et eller andet sted er positivt, men selvfølgelig også har negative sider: Manglende faglig forståelse, også manglende respekt for andre typer af faglighed; tydeligvis en manglende respekt for den faglighed, der ligger blandt lærere og pædagoger, en manglende respekt, som tydeligvis har været en del af udfordringerne med at implementere folkeskolereformen".

Respekt for lærerne

Jesper Fisker, der selv har djøf-uddannelsen cand.scient.pol., fastslog, at hvis djøf'erne ikke har respekt for de forskellige professioners specifikke faglighed, så kan der ikke skabes den kemi og energi, "som også er en nødvendighed for at udviklet nogle af de store velfærdsområder". 

 "En anden oplagt ulempe forbundet med den måde, vi har tænkt New Public Management på, er, at det er blevet ekstremt bureaukratisk. Altså, vi har jo formået at skabe en nærmest selvsvings-agtig udvikling for akademikere, og måske især djøf'ere, som har befolket stort se samtlige niveauer i den offentlige sektor".

"De tre niveauer, vi har i den offentlige sektor, er så at sige blevet selvkørende, fordi de alle sammen har et akademisk ledelseslag, og det betyder, at vi får en ekstrem tung top, ovenikøbet fordelt på flere forskellige niveauer - det er også negativt".

Ny minister vil gøre op med centralisering af skolen

"Urealistisk"

Jesper Fisker betegnede den aktuelle styrings-situation som "urealistisk".  Fagpersonerne - lærerne, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen må komme djøf'erne til hjælp.

"Vi er stadig væk i min ende af systemet for styringsambitiøse, sådan traditionelt set - djøf-styrings-ambitiøse", sagde Fisker.

"Vi (djøf'erne, red.) bliver nødt til at få den styringsambition udfordret af en faglig ambition - det, tror jeg, er det, der kommer til at ske. Ikke sådan, at det ene erstatter det andet, men sådan, at vi får en højere grad af sammentænkning af et fagligt regime - et fagligt ledelsesregime - og sådan en mere traditionel djøf-styrings-regime".

"Og jeg tror som sagt, at det førstnævnte - det faglige regime - kommer til at fylde mere", sagde Jesper Fisker.

Konferencen var arrangeret af Professionshøjskolen Metropol og konsulentfirmaet Rambøll.