Skolemad
Gratis skolemad er dyrt, men på længere sigt er det en samfundsøkonomisk gevinst, siger professor Bent Egberg Mikkelsen.
Jupiterimages
Professor: Derfor er omkostningstung skolemad en god investering
Er det den rigtige prioritering at bruge mange penge på at indføre skolemad i skolen? Nej, har det lydt fra flere af skolens parter. Helt sikkert, mener professor og skolemadsforsker. Han forklarer hvorfor.
"En dybt, dybt beklagelig politisk prioritering", som "er skudt fuldkommen ved siden af".
Sådan lød den hårde dom fra lærernes formand som reaktion på, at SVM-regeringen sammen med SF og De Radikale valgte at afsætte 854 millioner kroner på årets finanslovsaftale til en fireårig forsøgsordning med skolemad til elever på både landets folkeskoler og på de frie grundskoler.
For folkeskolen kæmper med andre og vigtigere problemer, som politikerne burde have prioriteret, mente Gordon Ørskov Madsen. En pointe, som flere af skolens andre parter også har givet udtryk for.
Helt anderledes positiv er Bent Egberg Mikkelsen, der er professor ved både Københavns Universitet og Lund Universitet i Sverige, hvor han blandt andet forsker i grøn omstilling og skolemad.
Han peger på, at der både er sundhedsmæssige, læringsmæssige og trivselsmæssige fordele ved at indføre skolemad. Millionerne til skolemad vil ifølge ham resultere i, at danske elever generelt kommer til at spise sundere end i dag.
”Ikke alle skolebørn spiser usundt, men nogle gør, og nogle spiser slet ingenting. Der er stor spredning, fordi det groft sagt er overladt til det frie marked, hvad børnene får at spise", lyder det fra professoren, som forklarer:
"Når man lader det offentlige overtage opgaven, er der et minimum af ernæringsmæssige retningslinjer, der bliver overholdt. Så er man sikker på, at de får noget grønt at spise, måske fisk en gang om ugen, ligesom der muligvis er en kødløs dag”, siger Bent Egberg Mikkelsen.
Han fortæller, at det er meget veldokumenteret internationalt, at det forholder sig sådan.
Sådan kommer læringen og trivslen til udtryk
Lidt sværere er det at måle, hvad det læringsmæssige udbytte af en skolemadsordning er. Det skyldes ifølge professoren, at man her først skal blive enige om, hvad god læring egentlig er for en størrelse.
”Er god læring, at man ikke falder i søvn på sin stol? Er det, at man svarer godt i de nationale tests og får en god karakter? Eller er det, at man senere i livet bliver et sundere menneske og får et godt job? Vi ved fra kvalitative studier af for eksempel skolemadsordningen på Læsø, at når man kommer ind fra frokostpause, og alle har haft en god oplevelse med at spise frokost sammen, er man bedre i stand til at lære”, siger han.
Forskningen bygger blandt andet på lærernes oplevelse af effekterne af skolemaden.
”Eleverne er bedre til at koncentrere sig, og de er mere afslappede. Det er i hvert fald lærernes oplevelse. Men det er lidt sværere at måle kvantitativt, om de har ret. Studierne tyder dog på, at man lærer bedre, når man har spist ordentligt. Med forsøgsordningen får vi en enestående lejlighed til at måle det bredt over et større antal skoler”, siger Bent Egberg Mikkelsen.
Forskeren peger også på, at hvis eleverne sidder uroligt på deres stole, fordi de ikke har spist frokost eller har spist 10 småkager i frikvarteret, betyder det også noget for læringsmiljøet og evnen til at tage ny information ind.
”Det giver uro i klassen, som også går ud over både læringen og elevernes trivsel” .
Og så er vi videre til hans næste pointe - netop elevernes trivsel.
”Selve det at indtage nærende mad betyder selvfølgelig noget. Men det betyder også noget, at man har spist sammen. Når man har siddet stille og roligt og spist et godt måltid sammen, så er man mindre tilbøjelig til at gå ud og begynde et masseslagsmål i frikvarteret”, siger Bent Egberg Mikkelsen.
Tror på at pengene kommer mange gange igen
Børne- og undervisningsministeriet har vurderet, at en fuldt indfaset skolemadordning vil koste 5,5 milliarder kroner om året. Er det de mange penge værd?
”Den internationale sammenslutning The School Meals Coalition, som har over 100 medlemslande, regner med, at man får pengene ni gange igen, når man måler bredt set på blandt andet sparede socialomkostninger og sparede sundhedsomkostninger", fortæller han og henviser til et svensk studie.
"Mine kolleger på Lund Universitet lavede for fire år siden et studie, som viste tre ting: Eleverne fik en højere uddannelse, eleverne blev sundere, og de fik en højere livsindkomst. Så spørgsmålet er nærmere, om vi har råd til at lade være".
