Det skal være slut med, at skolebiblioteket kun har lånere, der ikke er fyldt 11 år.

Det blev ledelsen på Vindinge Skole uden for Roskilde enige med skolens PLC og fagudvalg om for nogle år siden. Som på alle andre skoler kæmpede lærerne med at få de ældre elever til at læse og bevare interessen for litteraturen.

Enigheden blev til en strategi for en læsekultur, der i dén grad giver pote. En elev på Vindinge Skole oplever i løbet af sin skoletid over 200 bogtitler formidlet på skolebiblioteket, og et stærkt samarbejde mellem skolebibliotekar, dansklærer og læsevejleder har gjort flere af de ældre elever mere læselystne.

På grund af indsatsen har Landsforeningen Skole og Bøger kåret Vindinge Skolebibliotek som landets bedste. Og ifølge PLC-leder, læringsvejleder Lykke Winther, skyldes kåringen hovedsageligt én særlig faktor.

”Vi er kåret, fordi vi er prioriteret”, siger Lykke Winther og fortsætter:

”Jeg vil ikke sidde og fortælle om vores indsatser, som om vi har opfundet alting selv. Vi læner os af ad forskningen og de bøger, der udkommer med konkrete måder at gøre tingene på. Jeg tror, alle er enige om, at det vi gør, er god praksis. Og vi lykkes med det, fordi der er tid og penge nok”.

Skemalagte bib-timer og ejerskab

Lykke Winther har 22 lektioner om ugen på skolebiblioteket. 18 af dem er som skolebibliotekar, resten er som læringsvejleder.

Det gør det muligt for alle 0. til 6. klasse at have en bibliotekstime én gang om ugen, hvor Lykke Winther i samarbejde med dansklæreren underviser, laver aktiviteter med eleverne eller på anden måde formidler litteratur. Det sker ofte på ‘trappen’, som er samlingsstedet.

Udskolingseleverne har på samme måde en skemalagt lektion hver, men kommer efter aftale og ikke hver uge. Dansklæreren og Lykke Winther samarbejder om den litterære del af årsplanen.

PLC

Forsker: I bliver de faglige fyrtårne, når lærernes opfattelse af faglighed skal ruskes op

For Lykke Winther gør det en kæmpe forskel, at eleverne kender hende fra dengang, de havde ugentlige bibliotekstimer.

“Man kan ikke træde ind i 8. klasse og så tro, at man kan sætte dagsordenen med så svært som et område som læselyst. Det kræver relationsopbygning”, siger Lykke Winther.

“Fordi jeg har haft eleverne en gang om ugen, siden de var helt små, så kender de mig, de kender biblioteket. Og jeg kender dem og deres historik. Jeg kan vejlede dem individuelt og foreslå bøger, jeg ved, de kunne være interesserede i og har kompetence til at læse eller lytte til".

Opleve, indleve, udleve

For Lykke Winther er det vigtigt, at undervisningen på biblioteket er varieret og sjov. Og at eleverne bliver introduceret til det udvidede læsebegreb - at læsning ikke (kun) handler om at sidde med en bog.

Derfor har de i danskfagudvalget lavet en fælles litteraturdidaktik, de kalder: oplev, udlev, indlev. Det betyder, at når eleverne arbejder med litteratur, skal de igennem de tre didaktiske faser. Oplevelsesdelen står Lykke Winther oftest for - læsningen, lytningen eller formidlingen af et værk.

Indlevelsesdelen handler om dialogen og eftertanken i det litterære arbejde. Den del foregår typisk både på biblioteket og i klassen bagefter.

Udlevelsesdelen handler om at skabe et produkt, som ifølge Lykke Winther godt må være taktilt og kreativt. Det kan være bygget i lego eller pap, en kreativ foldebog, et digt, et maleri eller et læseteater baseret på en scene. Det kan også være digitalt produceret, som booktrailers, anmeldelser eller indspillede scener.

“Egentlig er produktets form underordnet, det vigtigste er, at eleverne føler ejerskab over litteraturen”.

Napoleon-taktik

Når udskolingseleverne bliver sendt på biblioteket for at låne bøger, har Lykke Winther og lærerne en særlig teknik, nemlig Napoleons ‘divide and conquer’:

”Udskolingseleverne kommer på 'bib' i grupper, som læreren har bestemt. På den måde kan eleverne komme ud af deres vante roller, og de får modet til at stille spørgsmål og efterspørge bøger og forfattere, som de ville være forsigtige med at gøre, hvis det sædvanlige slæng stod lige ved siden af”, siger Lykke Winther.

PLC

CFU-konsulenter: PLC’erne skal tilbage til at være kernen i skolens samtale om læremidler

Og så har Lykke Winther den praksis, at når eleverne efterspørger en bog, så bestiller hun med det samme. Eleverne får lov at bestille lige præcis det hjem, de har lyst til.

“Det kan godt være, at det ikke altid er noget, jeg ville betragte som 'god' litteratur. Men det er vigtigt, at de føler et ejerskab og læser noget, de har lyst til. De begynder også at anbefale bøger til hinanden, og for mig er det allerbedst, når det er elev-til elev-formidlingen, der styrer det. Eleverne sætter dagsordenen. De er eksperterne i, hvad der er motiverende at læse, ikke mig”.

Når eleverne bestiller en bog, får Lykke Winther det hjem meget hurtigt, helst i løbet af et par dage, så den stadig er aktuel for eleven. Og så leverer hun det selv i klassen til eleven, også selvom hun måske kommer til at afbryde noget andet undervisning.

“Så er det synligt for de andre, at de kan få bøger på den måde, og ofte kommer der et par beskeder på Teams-chatten fra de andre i klassen lige bagefter”.

Alle skal kunne deltage

Lykke Winther fortæller, at mange af bøgerne faktisk er på engelsk - nærmest halvdelen af dem, eleverne selv vælger. Og hun bestiller også altid den pågældende bog hjem på dansk, når den udkommer, og undersøger om den er udkommet som lydbog. Så alle har en chance for at læse med, også dem, der ikke er stærke læsere på engelsk.

Generelt er det vigtigt for Lykke Winther ikke at være snobbet i smag af litteratur på elevernes vegne. Det gælder ikke kun bogens indhold og sprog, men også mediet. Hvis de unge gerne vil læse e-bøger, sms-romaner eller høre lydbøger, så skal de endelig gøre det.

“Litteratur udvikler sig hele tiden i sin form. Det er for unuanceret at skælde ud på alt, der foregår over en skærm. For mig er det ikke vigtigt, om eleverne åbner en bog fysisk, eller om de læser på deres device. Det er fedt, at litteraturen kan blive tilgængelig for flere".

"Det er samtidig vigtigt for læreren, at alle eleverne har mulighed for at være med i den indholdsmæssige del af litteraturarbejdet uanset læsekompetence. Der skal være deltagelsesmuligheder for alle elever”.

Læsehulen

"Jeg skal lige læse siden ned…”

Læsekultur på hele skolen

Lykke Winther beskriver litteratur-indsatsen på skolen som en læsekultur, der gennemsyrer hele skolen. Det gælder også lærerne og fagvejledere, som i højere grad end for år tilbage tænker biblioteket og læseindsatsen ind når årsplanen skal lægges.

Der er også kommet en god dialog om læsekultur og litteratur, fortæller Lykke Winther. Før i tiden kunne møderne i fagudvalget være præget af økonomi i forhold til læremidler, men nu ligger det meste af materialeindkøbene centralt i kommunen, så nu er der plads til pædagogiske og didaktiske dagsordener.

“Vi går lidt dybere ned i eksempelvis læsebegrebet, og hvordan læsning kan fortolkes, så det skaber bredere deltagelsesmuligheder. Vi bruger de fælles mål og dykker sammen ned i de rammer, vi nu har. Det fungerer godt, at vi får en fælles forståelse for vores fagområde”.

På den måde kan der opstå nye idéer til undervisning på tværs af fag og skolebibliotek. F.eks. for nylig, hvor de var nysgerrige på 'lytteratur'- og universlæsning.

“Så booker jeg de dygtige CFU-konsulenter til at klæde os alle sammen på til det pågældende emne eller tema. Jeg oplever på den måde, at den faglige udvikling sker på tværs af fag og skolebiblioteket, og at det igen skaber en fælles forståelse, vi kan bruge i samarbejdet fremover”.