Det er næsten som at træde gennem en portal. På den ene side af glasdøren er en helt almindelig skolegang med skarpt lys, en svag lugt af rugbrødsmadder og tre fnisende og fjollende 7.-klassepiger, som ikke lader munden stoppe af, at det har ringet ind.

Men fra det øjeblik pigerne åbner glasdøren, forstummer al samtale, og de to lister hen til hver sin sækkestol, mens den tredje snupper et tæppe og en pude og sætter sig til rette på det enorme rums trappetrin. Farvede lyspletter danser i tusmørket i langsom takt til svag meditativ musik. Og selv om det ser tilfældigt ud, den måde, 50-60 teenagere er strøet ud over rummet på med ben, arme og hoved hvilende skødesløst på pøller og puder, så er hver stilling udtryk for, hvordan lige den elev bedst fordyber sig og finder ind i litteraturens verden.

Teatersalen på Lundtofte Skole i Lyngby-Taarbæk Kommune indeholder normalt kun den store lamelklædte trappe. Forvandlingen til læsehule tager skolens tre medarbejdere fra det pædagogiske læringscenter (PLC) Anne Ring-Alstrup, Jonas Dyrborg og Jesper Barslund Hansen 40 minutter, men de gør det gerne. For den ændring, de har set i de unges forhold til læsning, er bemærkelsesværdig. Efter fem ugers læsning i læsehulen fortæller fire ud af fem elever, at de er blevet bedre til at læse og har fået mere ro. Som en elev siger i evalueringen: ”Det føltes næsten, som om det var et frikvarter i sig selv”.

Men her er der heller ikke tale om det klassiske morgenlæsebånd. De tre PLC-medarbejdere har fået 7.- og 8.-klassernes lærere og ledelsen med på at afgive samtlige dansktimer i fem uger til lystlæsning. Og de har sat den ene regel, at der ingen regler er for læsningen.

Læseinitiativer er sjældne i udskolingen

Men lad os spole lidt tilbage til ideen bag projektet, som opstod hos lærer Anne Ring-Alstrup, som har 12 timer som skolebibliotekar i sit skema.

”Vi ville gerne gøre noget for læsningen – ikke mindst i lyset af Pirls- og Pisa-resultaterne, og det er altid mellemtrinnet, man fokuserer på, måske fordi teenagere er sværere. Jeg læste en masse forskning om læselyst, og jo klogere vi blev, jo tydeligere blev det, at læsende fællesskaber og fordybelse er det, det handler om. Og vi kan ikke forvente, at det bliver gjort hjemme”.

Det kan kollegaen Jesper Barslund Hansen skrive under på. Han har 7. årgang i dansk, engelsk og historie ud over sine seks timer på PLC’et

”Forældrene ved godt, at de skal støtte børnene, men de siger ærligt til skole-hjem-samtalerne, at det er en kamp, de ikke får taget, og læsning er i skarp konkurrence med gaming og streaming. Oveni har vi lærere nok selv været med til at gøre læsning til en teknisk størrelse og en skal-opgave med det store fokus på afkodning i de mindre klasser”, siger han.

Jesper Barslund Hansen og Jonas Dyrborg er også skolens it-vejledere, og de har nydt at kunne lægge alle deres timer i læseprojektet:

”Vi har i mange år følt os som kabelpedeller. Vi har savnet, at vi kunne blive pædagogiske og komme ud i klasserne. Alt for ofte går der hverdag i det som it-vejleder”, siger Jonas Dyrborg

De tre PLC-medarbejdere var hurtigt enige om, at 20 minutters morgenlæsning ikke ville batte nok, og da de fik tilsagn fra folkebiblioteket om, at de var klar til at sende dem hele deres depot af ungdomsbøger og udlåne reoler og hjælpe til, så blev de enige om at gå all in og spørge deres kolleger, om de ville donere samtlige dansktimer i fem uger.

”Det var lidt angstprovokerende at bede kollegerne om det, men Jesper kunne gå forrest med sin egen klasse. Vi var lidt bange for, at det ville blive for voldsomt, så vi var klar til at skalere ned, men det har slet ikke været nødvendigt. Tværtimod”, fortæller Anne Ring-Alstrup.

Evaluering viser fremgang

Eleverne i udskolingen på Lundtofte Skole har besvaret et spørgeskema inden og efter læseforløbet.

Inden læseforløbet svarede halvdelen af eleverne, at de opfatter sig selv som "gode læsere". Efter forløbet er det steget til 85 procent.

Inden læseforløbet læste hver tredje elev i fritiden en eller flere gange om ugen. Efter læseforløbet er det halvdelen.

Otte ud af ti elever svarer, at de føler, at de er blevet bedre til at fordybe sig i læsning efter forløbet, lige så mange siger, at det gav ro, og igen lige så mange fortæller, at de er blevet færdige med mindst en bog i løbet af de fem uger. Næsten samtlige siger, at de gerne vil have et læseforløb af samme slags igen.

I spørgeskemaet inden forløbet oplyste halvdelen af eleverne også, at deres forældre synes, at det er vigtigt, at de læser, men ni ud af ti fortæller, at de ikke tager på biblioteket med deres familie, og otte ud af ti taler ikke med deres familie om det, de læser.

Eleverne forbedrer deres læseevne i projektet

Ser man godt efter, opdager man, at enkelte af de læsende i salen har for mange erfaringsrynker til at være udskolingselever. Rummets regler gælder nemlig også voksne: Går man ind ad glasdøren, er det uden mobil, i stilhed og for at læse.

Det accepterer 7.e’s dansklærer, Stine Berg, gerne, og i dag læser hun elevopgaver i rummet. Hun har ikke et øjeblik været i tvivl om, hvorvidt hun skulle sige ja, for bortset fra et par stykker er der ingen af hendes elever, som af sig selv opsøger bøger.

”De første tre gange var det svært for eleverne, men så faldt der pludselig ro over dem, og nu bliver de superskuffede, hver gang vi når til tirsdag, som er den eneste dag, de ikke skal ned og læse fra klokken 10 til 12. Det er tydeligt, at de nyder det, og man kan virkelig mærke det på dem bagefter”, fortæller hun.

Stine Berg har måttet stryge noget i sin årsplan, men hun mener, at det er meget værd, at eleverne får læst af lyst, har medbestemmelse og får fordybet sig. Hun ser, at projektet forbedrer deres læseevner og fokus og måske mere end det.

”Jeg oplever, at elever i dag har meget svært ved at forestille sig noget. Det er, som om de ikke kan se billeder, fordi de er så vant til at få alting serveret. De seneste uger har jeg oplevet, at de begynder at fantasere mere. Og når læsetimerne er slut, og jeg kalder dem ud fra rummet, oplever jeg flere og flere sige: ’Jeg skal liiige læse siden ned’. Det er altså helt vildt dejligt at høre”, siger hun.

Skolebibliotekaren har en til en-samtale med alle

I midten af rummet står reoler med glittede magasiner, for det er også tilladt at læse tegneserier eller blade, men ingen af de unge værdiger dem et blik. De skæver indimellem til hinandens bøger. Men mest af alt er de koncentreret om deres egen. Og bortset fra enkelte gengangere læser alle forskellige bøger.

Inden forløbet har alle elever udfyldt spørgeskemaer om deres forhold til læsning, og de har haft Anne Ring-Alstrup som ”personal shopper” i dedikerede samtaler, der har handlet om, hvad de interesserer sig for, og ikke hvad de godt kan lide at læse, for det ved mange af dem ikke i forvejen. Man må læse, præcis hvad man har lyst til, og der skal ikke skrives referat, laves personkarakteristik, skrives boganmeldelse eller huskes noget til eksamen.

”Jeg skyder gerne lidt lavere sværhedsmæssigt, for de skal kunne nyde at læse, og de skal have succesoplevelsen ved at læse en bog færdig. Det har mange af dem oplevet for første gang her. Det er kæmpestort og giver selvtillid på læsning. Samtidig er der ingen restriktioner, så hvis de har bestemte ønsker, så er det det, de får”, fortæller Anne Ring-Alstrup.

De første tre uger måtte de tre PLC-medarbejdere pakke læsehulen frem og tilbage hver morgen og aften, fordi teatersalen var booket om aftenen, og lokalet skulle ryddes.

”Vi har jo arbejdet en del mere end vores timer i den her periode, men vi ser det som sæsonarbejde. Så er der andre perioder, hvor vi kan skalere ned”, fortæller Jonas Dyrborg.

De er enige om, at det har været sliddet værd. De gør det meget gerne igen til næste år, og hvis de på nogen måde kan få et permanent læserum på skolen, så vil de indrette det, så lærerne kan booke det til eleverne.

”Jeg har haft en elev, som ikke har kunnet læse en bog, så han har hørt den som lydbog og fulgt med i bogen. Nu kom han og sagde til mig, at næste gang vil han gerne prøve uden lydbogen. Så bliver man altså helt rørt som lærer”, siger Anne Ring-Alstrup.

Jesper Barslund Hansen har også mærket, hvor meget læseprojektet har rykket nogle elever.

”Jeg har spurgt mine elever lidt undervejs. Nogle har mærket stor forskel, andre mindre, og så står jeg pludselig med sådan en rigtig fodbolddreng, som siger: ’I går gik jeg hjem og læste en bog selv for allerførste gang’. Det er jo fantastisk”, siger han.

Populære bøger går på omgang mellem eleverne

En af eleverne begynder at grine over sin bog, og det får vennen i den næste sækkestol til at spørge, hvad der sker. Men det må vente, for de omkringsiddende tysser. Det er tilladt at gå ud, hvis man har brug for at tage en pause, tisse eller snakke lidt, alligevel bliver drengen siddende.

Alfred og Elias fra 7.e er friske på at forlade rummet for at give et kort interview. Ingen af dem ser sig selv som læsere normalt.

”Jeg kan huske, at læreren sagde til skole-hjem-samtale, at mine forældre skulle sørge for, at jeg læste 20 minutter hver dag. Det var ren tvang. Jeg synes, det er meget sjovere at spille Fifa eller se fjernsyn”, fortæller Elias.

Derfor var han heller ikke begejstret, da han fik at vide, at de skulle læse i alle timer i fem uger. Han tænkte, at det ville blive kedeligt.

”Men det er faktisk meget afslappende bare at ligge og læse. Og fordybe sig. Der er ikke så mange krav. Jeg har læst ’Dig og mig og Zlatan’ og ’Drengene’. Den var ret vild”.

Alfred har også læst bogen om Zlatan, og han syntes, det var spændende at høre om en, der er vokset op med et helt anderledes liv. Efter at have snakket med Anne Ring-Alstrup er han nu begyndt på ”Ondskaben”.

”Jeg kan mærke, at jeg læser hurtigere. Før kunne jeg godt zone ud, når jeg læste, nu danner jeg billeder i hovedet. Jeg føler næsten, det er en film, der foregår. Man må gerne gå ud, men det gør jeg aldrig, for jeg vil hellere læse, og tiden går så hurtigt, når man læser”.

Alfred er ked af, at forløbet snart stopper. Det er sværere at læse derhjemme, for der skal han vælge mellem bøgerne og venner, fodbold og film.

”Jeg fordyber mig klart mere, når jeg læser, end hvis jeg er på sociale medier, for der skal jeg hele tiden forholde mig til noget nyt. Eller hvis jeg ser en film, for der tager jeg hele tiden telefonen frem. Når jeg læser, sætter jeg telefonen på sleep, og så mister jeg fuldstændig tidsfornemmelsen”. 

Dansk

Forsker: Læselyst er ikke bare en volumenknap, man kan skrue op for