”Ud fra hvad jeg kan se, der er blevet fremlagt fra udviklingsgruppen, så er læreruddannelsen ved at lukke sig om sig selv og omkring tidsaktuelle detaljer som udflytninger og en romantisk forestilling om, at man kan gå tilbage til det glade seminarieliv”.

Sådan lød det i forrige uge fra professor emeritus Jens Rasmussen. Han undrer sig over, hvorfor man ikke havde en nogen forskere med i udviklingsgruppen.

”Jeg kan godt forstå, at Jens Rasmussen undrer sig”, siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.

”Jeg er meget enig med ham i vigtigheden af, at læreruddannelsen også er forskningsbaseret, og vi er stadig tilhængere af en femårig læreruddannelse, hvor man bliver kandidat i didaktik. Men det er der ikke politisk opbakning til, så vi har arbejdet inden for de rammer, vi har fået”, siger han.

Forsker før forhandlinger om læreruddannelsen: Lad nu være med at fortabe jer i detaljer

Men at der ikke har siddet forskere med i udviklingsgruppen, betyder på ingen måde, at man ikke har inddraget forskningen, understreger Gordon Ørskov Madsen. Det samme siger forkvinde for Danske Professionshøjskoler Camilla Wang.

”Vi har i Danske Professionshøjskoler igennem en fire-fem-årig periode arbejdet meget med at orientere os i forskning om andre landes læreruddannelsesmodeller. Forskningen viser, at et stærkt formål giver retning og plads til at folde den ud i detaljer og over tid på uddannelsessteder. Det er noget af det, vi har fundet i både forskningen og også i andre landes læreruddannelser”, siger hun. Fx er anbefalingen om en stærkere sammenhæng mellem de praktiske og teoretiske elementer inspireret af Finland, hvor læreruddannelsen og skolerne hænger meget mere sammen om at uddanne de studerende.

Professionshøjskolerne har forskning

Professor emeritus Jens Rasmussen har netop lagt sidste hånd på en bog, hvor han fortæller, hvad forskningen og erfaringer fra andre lande viser vil være gavnligt for læreruddannelsen, og her er netop det forskningsbaserede vigtigt. ”Vi står meget alene i Norden med den type læreruddannelse, vi holder fast i i Danmark. Alle de andre lande har valgt at gå forskningsvejen”, siger han.

Camilla Wang mener ikke, at man kan se det så enkelt, for nej, læreruddannelserne ligger ikke på universiteter i Danmark:

”Men professionshøjskolerne har siden 2013 haft forskningsret og -pligt som en del af vores lov, og vi har også haft midler til at lave forskning. Faktisk har lærer- og pædagoguddannelsen lidt været forpriviligeret på den måde, at flest af midlerne bliver brugt til de to uddannelser. Så der er begyndt en forskningsopbygning som fundament om læreruddannelse. Vi har også fra professionshøjskolerne hele tiden ment, at man bør styrke vores forskningsopgave og finansieringen af forskningen på vores uddannelser”, siger hun. På professionshøjskolerne har man også tidligere anbefalet en 4+1 model for læreruddannelsen, men i denne omgang har opgaven været at justere på en fireårig uddannelse på professionshøjskolerne.

Gordon Ørskov finder det vigtigt at inddrage forskningen, men han understreger, at det for ham allervigtigste punkt er at sikre koblingen til praksis. For lige så vel, som de i udviklingsgruppen har lyttet til forskningen, har de også lyttet til praktikerne, og her er det et tydeligt ønske at styrke sammenhængen mellem praksis og teori.

Gordon Ørskov finder det vigtigt at inddrage forskningen, men han understreger, at det for ham allervigtigste punkt er at sikre koblingen til praksis. For lige så vel, som de i udviklingsgruppen har lyttet til forskningen, har de også lyttet til praktikerne, og her er det et tydeligt ønske at styrke sammenhængen mellem praksis og teori.

”Vi har foreslået noget næsten epokegørende, og som jeg virkelig håber, at forhandlingerne vil realisere, nemlig etableringen af uddannelsesskoler. Her skal de ansatte både fungere som lærere på skolen, som praktiklærere og de skal have undervisnings- og uddannelsesopgaver i læreruddannelsen. Det vil give den kobling mellem teori og praksis, som jeg ser som den allervigtigste udfordring at løse i forhold til læreruddannelsen”.

Han er bevidst om, at det vil kræve uddannelse af de pågældende lærere og vejledere, og allerede nu er der mange praktiklærere, som ikke har fået en chance for at forberede sig godt nok til arbejdet med de studerende. Det skal der satset meget mere på, mener han.

Jens Rasmussen ser samme udfordring i koblingen. Hans forslag går på lærerstartsordninger, og det ser Gordon Ørskov også meget gerne.

”Det er noget, vi har diskuteret meget i udviklingsgruppen. Det har ikke været en del af kommissoriet, men der mener jeg, at vi skal have parterne – professionshøjskolerne, KL, de lærerstuderende og skolelederne til at indgå et forpligtende samarbejde”.

Udover uddannelsesskolerne er sikringen af progressionen ved at fjerne moduliseringen og en øget studieintensitet blandt andet ved flere undervisningstimer til de studerende, de vigtigste punkter for lærerformanden.

Brug for partnerskaber

Gordon Ørskov Madsen glæder sig over, at de længe ventede forhandlinger nu er gået i gang, og han fortæller, at ministeren og forligskredsen har taget godt imod udviklingsgruppens udspil, så han forventer at udspillet vil være udgangspunkt for forhandlingerne.

”Men jeg deler Jens Rasmussens bekymring for, at forhandlingerne munder ud i småtilretninger af læreruddannelsen i stedet for de forandringer, der faktisk er hårdt brug for. Vi er kommet med et forslag om at etablere et forpligtende samarbejde mellem parterne og politikerne i forlængelse af forhandlingerne. Forandringer sker ikke alene ved at gennemføre lovændringer, de sker ude i virkeligheden, og der skal parterne finde et bedre sammenspil”.