"Overgangsordning”.

Ordet lyder tilforladeligt, men da Sofie Burlund og Mohamed Rerbal hørte det første gang blev deres frustration vakt – og siden er den bare vokset.

De føler, de skal tage samme fag to gange, at de ikke kan forberede sig ordentligt til prøver, fordi de ikke kender måden prøverne skal afvikles på og frem for alt, føler de, at ledelsen på Københavns Professionshøjskole ikke lytter, når de forsøger at råbe op.

Sofie Burlund og Mohamed Rerbal begyndte begge på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole i sommeren 2022. De valgte deres hovedfag og planlagde ud fra den studieordning, de havde læst, da de valgte uddannelsen.

”Vi startede på de præmisser, der var på den gamle læreruddannelse. Da vi nåede 2. semester, kunne vi godt fornemme, at en ny reform var på vej”, siger Sofie Burlund.

De føler, at de flere gange har forsøgt at få ledelsen på Københavns Professionshøjskole til at lytte på deres input, men føler ikke, at de er blevet hørt. Derfor valgte de at samle underskrifter ind fra lærerstuderende - fortrinsvis dem, som er berørt af overgangsordningen. 

Men selv om de i maj i 2024 kunne aflevere 238 underskrifter, føler de, at beslutningerne er blevet taget hen over hovedet på dem. 

På deres andet studieår blev de kaldt til et møde, hvor de fik information om, at de nu blev rykket til den nye læreruddannelse.

”Da vi blev præsenteret for, at vi skulle overføres til den nye ordning, var vi mange, der tænkte, det var ikke det, vi signede ind til”, siger Mohamed Rerbal.

Institutchef: Vi har holdt krisemøder med hele årgangen

Chefen for Institut for læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole Lis Madsen anerkender de studerendes frustrationer, men hun synes, det er ærgerligt, at diskussionen nu bliver taget i medierne og ikke lokalt.

"Vi har holdt krisemøder med hele årgangen. I forbindelse med, at de blev overført til den nye læreruddannelse, informerede vi om det på fællesmøder, og det blev drøftet i studierådet, hvor de studerende er repræsenteret. Jeg synes, de er blevet informeret om det i tide", siger Lis Madsen og tilføjer, at det var et politisk ønske, at den nye uddannelse kom så hurtigt i gang som muligt.

Nogle af de ændringer, som de studerende er meget utilfredse med er, at deres hovedfag nu fylder tre år i modsætning til de to år, som de forventede.

”Det er megafrustrerende. Vi ender med at skulle til eksamen i et fag, vi næsten ikke har haft det seneste år. Vi har måske haft undervisning en gang hver tredje uge, for vi har jo haft det meste af undervisningen de første to år. Styrker det fagligheden? Eller er det bare for, at det skal se pænt ud?”, spørger Sofie Burlund.

Lis Madsen mener, at de studerende faktisk burde glæde sig over, at der er mindre pres på deres første undervisningsfag dansk eller matematik på 3. årgang.

"De har mindre undervisning, end de havde på de to første år, men de skal også forberede deres afsluttende eksamen i det største fag i læreruddannelsen. Det er de samme vilkår, som gælder for dem, som er begyndt på den nye læreruddannelse", siger hun. 

Overgangsfag

En anden irritation er, at mens de studerende fra årgang 2022 afsluttede faget KLM med en eksamen efter første år, har det været meget uklart, hvordan de skulle afslutte erstatningen for KLM, som i den nye ordning er faget Livsoplysning. 

"Vi spurgte om, om der var en eksamen, om der var mødepligt eller hvordan det ville blive målt, at man havde bestået faget. Hertil fik vi et vævende svar om, at det jo er en ny ordning og et nyt fag, der skal implementeres, så derfor kunne de ikke 100 procent svare på det", siger Sofie Burlund.

"Det gør os endnu mere frustrerede, at vi skal føres over i en uddannelse, som ingen rigtig kender”, siger Mohamed Rerbal.

Lis Madsen forklarer, at faget KLM var på 15 ETCS-point, og det nye fag Livsoplysning er på 20 ETCS-point. Derfor har de studerende på overgangsordningen fået et fag på 5 ETCS-point, der svarer til de point, som de mangler. 

"Livsoplysning er blevet et bredere fag, og det er de elementer, der nu arbejdes med i et lille fag 5 ETCS-point, som de studerende ikke skal til eksamen i. Det er det, som sker med overgangsordninger". 

Også praktikken har vakt mange frustrationer. Da de tilmeldte sig uddannelsen var integreret praktik kun på første år, men det blev udvidet til to år. De studerende føler ikke, de har medbestemmelse over, hvor de ender i praktik og får praktik på skoler, der er meget langt fra deres uddannelsessted.

I det hele taget føles det meget usikkert at være prøvekaniner på en helt ny læreruddannelse.

”Næste år skal vi til professionsprøven. Det er en helt ny prøve. Vi aner intet om, hvordan den skal foregå, og når vi spørger, er der ingen, der rigtig kan fortælle os noget. Prøven er vist ikke helt færdigudviklet endnu, så hvordan skal vi forberede os til den?”, spørger Sofie Burlund.

Men der bliver taget hensyn til de studerendes særlige situation, lover Lis Madsen. 

"Det er vigtigt, at vi ikke stiller krav om, at de har noget med fra første årgang, når det ikke har været muligt", siger Lis Madsen og peger på, at de studerende ikke har refleksionsnotater fra første år, som der ellers skal bruges til professionsprøven. 

"Prøven bliver med udgangspunkt i, at de har læst på en gammel uddannelse først, og at de derfor ikke har kunnet forberede sig på samme måde, som dem, som har været på den nye læreruddannelse fra start", forklarer hun.

Der er ikke noget positivt at sige

Begge er de trætte af, at ledelsen igen og igen affejer dem, når de råber højt.

”De bliver ved med ikke at tale med os. De spørger os ikke, hvad vores holdning er. Det ville være godt, hvis de bad om vores input i stedet for bare at skælde os ud”, siger Mohamed Rerbal og tilføjer: 

”Vi burde være de bedste ambassadører for læreruddannelsen, men når folk spørger, om det fedt at læse til lærer, så er der intet positivt at sige”.

De to studerende går i dag på 6. semester, og de regner ikke med, at der er noget, der kan ændres i deres tid som lærerstuderende.

”Nu gælder det bare om at komme igennem. Men derfor kan vi godt gøre opmærksom på, at den kommunikation, der er med ledelsen, ikke er i orden. Vi føler, at der bliver taget beslutninger henover hovedet på os, hvor vi ikke har noget at skulle have sagt. Det kan godt blive bedre for kommende studerende”, siger Sofie Burlund.  

Lis Madsen er ærgerlig over forløbet. 

"Vi må tage til efterretning, at der er studerende, der er megafrustrerede. Vi ville gerne have været i tættere dialog, men det sidste dialogmøde vi inviterede til, kom der ingen. Så bliver det svært ", siger hun. 

"Jeg forstår godt deres frustration. Men hvis jeg skal give dem noget, er det nok, at vi burde have informeret og inddraget dem bedre fra start", lyder det fra institutchefen.