Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Samarbejdet om praktikken er ikke nemt. Det involverer mange parter med mange forskellige perspektiver, og kan være et sandt mareridt at ensrette bare nogenlunde. De studerende får heller aldrig et fuldstændig homogent læringsudbytte i praktikken, for skoler, elever, studerende og praktiklærere er forskellige. 

Men hvis vi vil standardisere praktikken lidt mere, ligger der et stort ansvar hos professionshøjskolerne og deres undervisere. Her kommer derfor tre bud på, hvordan man som professionshøjskole gør praktikken endnu bedre, end den er i dag.

Der skal være klare linjer om krav og forventninger

Det er forvirrende og frustrerende for både de studerende og praktikskolerne, når der ikke er klare linjer omkring kravene og forventningerne til praktikken.

Det, der især udfordrer, er når underviserne fra professionshøjskolerne fortolker og gradbøjer rammerne for praktikken. De kan for eksempel mene, at de studerende har for meget (eller for lidt) på skemaet, når de er på praktikskolen, eller have holdninger til, hvor meget det giver mening at observere lærernes undervisning.

Jeg er med på, at vores styringsværktøjer skal gradbøjes lidt for at passe til praksis, men hvis de studerende får en anden fortolkning af formalia fra deres underviser, end praktikskolen har, skaber det konflikter. 

På læreruddannelsen er det derfor vigtigt at være skarp på, at det er uddannelsens praktiksekretariat, der definerer rammerne - ikke underviserne. 

Advar os, hvis der er ekstra opgaver

Vi oplever for ofte, at de studerende er presset af øvrige studieaktiviteter, når de er i praktik.

Det er et vigtigt opmærksomhedspunkt, særligt nu hvor vi i højere grad arbejder med integreret praktik. 

Lige nu har vi et vejledende timetal for, hvor meget undervisning, de studerende skal have, men vi bliver også nødt til at have tal på den øvrige del af praktikken.

Vores studerende er på skolen fuld tid, og derfor fylder vi dagene ud med undervisning, forberedelse, vejledning, deltagelse i møder og tilsyn, medmindre vi hører andet.

Hvis de studerende har andre studieaktiviteter med ud på praktikskolen, skal vi vide det. Det er fint at bruge lidt af praktikken til elevinterview, indsamling af cases eller til en forberedelse af en præsentation om noget, der foregår i praktikken. Men det skal være afklaret fra starten, så vi kan give dem ordentlig tid til det.

Aktiviteterne skal selvfølgelig heller ikke tage overhånd, så praktikken bliver til feltarbejde - det var jo ikke det, vi ønskede os, da vi kæmpede for mere praktik i læreruddannelsen.

Det nytter heller ikke, at de sidste to praktikuger er ekstra pressede, fordi de f.eks. skal aflevere opgave om kompetencemål i et linjefag ugen efter. Vi har kun 40 ECTS-point praktik i læreruddannelsen - den tid skal være til fordybelse i praktikken, og ikke kannibaliseres af andre studieaktiviteter.

Vi skal dele erfaringerne med hinanden

Jeg kan kun tale ud fra den professionshøjskole, jeg samarbejder med, men her har evaluering og erfaringsudveksling mellem praktikskolerne og læreruddannelsen været ret sporadisk.

Praktikrådet er blevet nedlagt, og hvis man har gjort sig nogle erfaringer, man synes kunne være relevante at dele, sker det ad hoc med en mail til praktiksekretariatet. Kommunikationen skal derfor systematiseres og styrkes, hvis vi skal udvikle den bedst mulige praktik.

På praktikskolerne har vi brug for en tæt dialog om praktikkens mål, rammer og pædagogiske sigte, så vi kan tilpasse vores praktik og kvaliteten bliver så ensartet som muligt.

Samtidig har professionshøjskolen brug for tilbagemeldinger fra os: Hvilke faldgruber opstår, når intentionerne møder praksis? Og hvor er der fed best practice, der giver mening at indtænke i videreudviklingen af praktikken?

Hvis vi kan balancere den svære kunst at strømline og samtidig have plads til den nødvendige fleksibilitet, får vi mest muligt ud af praktikken i den nye læreruddannelse.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk