Man er ikke i tvivl om, at lærerfaget lægger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) nært. Han er selv fra et lærerhjem med en lærerfar og en mor, der var skolepsykolog.

Og ministeren er ikke klar til at afslutte interviewet, før han meget tydeligt har understreget, hvor meget aftalen om en ny læreruddannelse betyder for ham.

”Jeg er utrolig glad for denne her aftale. Det er måske den vigtigste aftale, jeg har lavet”, siger han, mens stemmen får en særlig klang, der understreger, at ordene betyder noget for ministeren.

”Hvis det skulle ende med, at jeg må stoppe efter valget, har aftalen gjort det meningsfuldt at have været minister og politiker. Hvem ved hvor mange flere aftaler, jeg kommer til at lave”.

Begejstring, glæde og lyst

Det er mandag, så statsministeren har endnu ikke sendt landet i valgkamp. Uddannelsesministeren sidder på formand for DLF Gordon Ørskov Madsens kontor. De to har netop holdt et møde.

Som minister for bordenden af de politiske forhandlinger om læreruddannelsen har Jesper Petersen selvsagt spillet en afgørende rolle for aftalen. Men også lærerformanden har været central, som deltager i den udviklingsgruppe af parter, hvis anbefalinger lagde grundstenene til uddannelsens fremtidige form.

De to har inviteret Folkeskolen til en snak om deres forventninger til den nye læreruddannelse, der ser dagens lys til næste sommer. Undervejs skiftes de til igen og igen at understrege, at det gode samarbejde er hovedårsagen til, at de tror på, at det denne gang er lykkedes at lave en god politisk aftale om læreruddannelsen.

For læreruddannelsen er en af de uddannelser, politikerne gang på gang har lavet om på. Hver gang med skåltaler om, at de nyeste ændringer vil løse uddannelsens udfordringer.

”Jeg kan virkelig mærke en stor begejstring, glæde og lyst til virkelig få det her til at lykkes. Der er en ny energi, som virkelig skinner igennem. Hele samarbejdsklimaet, som vi har set om folkeskolen de senere år, har vi virkelig kunne genkende her”, lyder det fra Jesper Petersen.

Sammen om skolen har inspireret

Inspireret af samarbejdet om folkeskolen i partnerskabet Sammen om skolen har ministeren og forligskredsen omkring læreruddannelsen valgt, at der skal etableres en pendant omkring læreruddannelsen med den lidt mindre mundrette titel Forum for læreruddannelsens interessenter.

Det sker som en del af anbefalingerne fra udviklingsgruppen, og derfor er lærerformanden ikke overraskende meget tilfreds med, at der fremover også vil være et partnerskab omkring læreruddannelsen.

”Jeg mener, at det er helt afgørende. Man kan træffe masser af gode, solide beslutninger på Christiansborg, men hvis ikke der er et engagement for at realisere det bagefter, kommer vi ingen vegne. Vi har skabt et fælles engagement, og det er den største nøgle til, at vi får succes med denne her læreruddannelse”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Minister vil lette overgangen for nye lærere

Læreruddannelsen bliver fremover tilført ekstra 125 millioner kroner om året, og det gør uddannelsen til den, ”der er blevet løftet med det største beløb i løbet af valgperioden”, lyder det fra ministeren.

Læreruddannelsen er kendt for at have tre store udfordringer. For få vælger uddannelsen og mange falder fra undervejs og af dem, der færdiggør uddannelsen, er der mange, der ikke ender med at tage job i folkeskolen.

Ifølge Jesper Petersen adresserer den nye læreruddannelse alle tre udfordringer – men den løser dem ikke nødvendigvis.

”Med denne her aftale tilbyder vi en bedre uddannelse, og det gør uddannelsen mere attraktiv. Og så gør den styrkede praktik, at de studerende bliver mere klar til at udøve lærergerningen i praksis. Så jeg mener, at vi tager alvorligt fat om alle tre punkter”, siger han og har en vigtig tilføjelse:

”Men misforstå mig ikke. Jeg siger ikke, at vi har løst udfordringerne, men jeg mener, at reformen adresserer de tre ting”.

Det får Jesper Petersen til at trække en nyhed op af lommen. For ifølge ham er det regeringens plan, at der også skal laves en aftale, der letter starten på lærerlivet efter uddannelsen.

”Vi har mere at gøre, så vi lægger op til forhandlinger med børne- og undervisningsministeren for bordenden. Her vil vi afsætte nogle midler til at forbedre overgangen fra uddannelsen til lærerjobbet. For det er noget, vi skal gøre bedre. Det er noget, vi gerne vil se ført ud i livet straks efter, at regeringen forhåbentlig er genvalgt”, siger han.

Kan du sige mere om, hvad I gerne vil?

”Det er børne- og undervisningsministeren, der vil skulle gøre det, så det vil være mest rigtigt, at det er hende, der sætter retning for, hvad der skal ske”.

Håber på uddannelsesskoler fra start af

Lærernes formand har været meget klar i spyttet om, at anbefalingen om at etablere såkaldte uddannelsesskoler – folkeskoler, som i særlig grad skal tage meduddaneransvaret til sig – var den vigtigste af udviklingsgruppens mange anbefalinger.

I den endelige politiske aftale står der dog ikke meget konkret om udsigten til, om man i fremtiden vil opleve folkeskoler, der udvikler sig til egentlige uddannelsesskoler.

Men Gordon Ørskov Madsen håber på, at der allerede vil være nogen uddannelsesskoler fra næste sommer.

”Forhåbentlig kan vi med bekendtgørelsens ikrafttrædelse til august næste år etablere de første uddannelsesskoler. Det er min ambition”, siger han og tilføjer, at aftalen er landet i tilstrækkelig tid til, at han tror på, at det er en realistisk målsætning.

”Det giver noget tid for os parter, der har en aktie i det her til at gøre os nogle overvejelser. Det vil vi allerede gøre nu. Men vi ved godt, at alting ikke er klappet og klart til august næste år. Det her er et udviklingsarbejde, der kommer til at tage tid, for det skal gøres ordentlig og grundigt”, siger han.

Hvor mange uddannelsesskoler taler vi om?

”Vi skal til at finde ud af, hvor mange der er brug for. Da vi fik ideen i udviklingsgruppen, var det vigtigt for os, at der bliver tilstrækkeligt mange til at dække læreruddannelserne ude lokalt i hele landet. Men lige nu har jeg ikke noget bud på, hvor mange det skal være”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Jesper Petersen byder ind og siger, at han heller ikke er klar til at give et antal.

”Men jeg synes, at det er en spændende ambition og et vigtigt mål. Det er rigtigt nok en proces, der nok vil vare en årrække og nok vil kræve et stort kommunalt engagement for, at det vil lykkes i hele landet”, siger han.

Kommunerne har et særligt ansvar

Det fremgår ikke af den politiske aftale, hvem der i sidste ende har ansvaret for, at ambitionen om uddannelsesskoler bliver til en realitet.

Er det noget, der ligger i Forum for læreruddannelsens interessenter?

Lærerformanden starter med at byde ind på spørgsmålet:

”Det har en enorm betydning, at kommunerne bliver meduddanner, og de har et særligt ansvar for det her. Sammen med professionshøjskolerne, og også sammen med os andre for så vidt. Men det er i det nye forum, at vi skal få ideen til, hvordan uddannelsesskolerne skal se ud”, siger han og vender blikket mod Jesper Petersen:

”Og så skal vi have det til at passe med, hvad I politisk har tænkt, da I sad og forhandlede aftalen”, lyder det fra Gordon Ørskov Madsen.

Det vinder opbakning hos ministeren, der roser KL’s rolle i udviklingsgruppen.

”Kommunerne har virkelig vist en vilje til at få det til at virke med den måde, de er klar til at tage deres opgave på sig og dermed anvende nogle midler i kommunerne specifikt til at få organiseret de ting, der ligger i aftalen. Men det er også et udtryk for, at deS