PD-projekt

I matematik er elevernes mod afgørende  

Mie Dalsgaard er indstillet til Lærerprofession.dk for sit diplomprojekt om hvordan elevers negative selvbillede i matematikundervisningen kan have en selvforstærkende effekt på indlæringen.

Lektor på læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole Marianne Thomsen har indstillet Mie Dalsgaard til Lærerprofession.dk for hendes diplomprojekt med begrundelsen:

"PD-projektet: ”Det tænkende klasserum – Lavthængende frugter på matematikvanskelighedernes træ” indstilles, fordi det kan være inspirerende for både matematikvejledere og -lærere, som gerne vil koble arbejdet med Peter Liljedahls Det tænkende klasserum og elever i psykologiske matematikvanskeligheder. I projektet undersøger og identificerer Mie nemlig potentialer og muligheder i forhold til at forebygge og reducere psykologiske og didaktiske årsager til matematikvanskeligheder, når der arbejdes med Det tænkende klasserum. Mie gennemfører og analyserer to spørgeskemaundersøgelser, én der lægger op til at få lærerstemmer i spil og én der lægger op til at få elevstemmer i spil. Derudover indgår også et semistruktureret interview med lærere. De deltagende lærere og elever har arbejdet med elementer fra det tænkende klasserum. Teoretisk tager projektet særligt udgangspunkt i Knud llleris’ (2007) læringstrekant, Maria Østergaards (2018) modeller om matematikrelaterede beliefs samt forskellige elementer fra Det tænkende klasserum. I analysen og diskussionen af den indhentede empiri er der særligt fokus på motivation, deltagelse, tryghed og faglig selvforståelse. Mie reflekterer også over hvilke matematikvejlederovervejelser, der kan være relevante i forhold til at inddrage undersøgelsen i fagteamsregi, drøfte og udvikle arbejdet med elementer fra det tænkende klasserum, så de kan bidrage til at forebygge og reducere psykologiske og didaktiske årsager til matematikvanskeligheder."

I sit arbejde med projektet har Mie undersøgt, hvordan man som matematikvejleder, sammen med sine matematikkolleger, kan identificere og udnytte mulighederne i Det tænkende klasserum til at forebygge eller reducere de psykologiske- og didaktiske årsager til matematikvanskelighederne på skolen.

Hent projektet her:

Det tænkende klasserum

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.