Over 100 af de godt 500 anmeldelser til den svenske børneombudsmand sidste år handlede om, at børn følte sig krænket af en voksen, det vil sige en lærer eller pædagog.

»Jeg vil betegne det som et stort problem. For man skal kunne føle sig tryg i skolen - som elev kan man ikke selv bestemme, om man vil være der. Derfor er det særlig alvorligt, når de voksne krænker - det er jo dem, som man skal kunne stole på og have tillid til«, siger børne- og elevombudsmand Lars Arrhenius.

»Hvis den voksne krænker, sender det også et signal til eleverne om, at det er okay at krænke andre«, tilføjer han.

De fleste af de sager, Lars Arrhenius ser på sit bord, er enkeltstående tilfælde, hvor en lærer i ophidselse fysisk eller verbalt har overfuset en elev, men der er også tilfælde, hvor krænkelserne har fundet sted over lang tid. Han ser også anmeldelser, hvor børn fortæller, at de er blevet mobbet både af andre elever og af voksne:

»Og det er gennemgående, at mobbede elever oplever, at de ikke rigtig bliver troet, når de går til deres lærer. Og det er meget hårdt ikke at blive troet«, siger Lars Arrhenius.

Den seneste sag, hvor ombudsmanden har krævet erstatning til et barn, der er blevet krænket af en lærer, stammer fra Eda Kommune.

Efter gentagne gange at have bedt en dreng om at sætte sig rigtigt tilbage i stolen i stedet for at hænge ind over bordet tog viceinspektøren fysisk fat i drengen og satte ham tilbage - til sidst så hårdt, at han faldt ned på gulvet. Bagefter stak han af fra skolen i strømpesokker.

Hvis han får en erstatning, er der så ikke risiko for, at børn oplever, at provokerende opførsel bliver belønnet?

»Der var bekymring for, om loven ville have sådan en effekt, da man behandlede loven om børne- og elevombudsmanden. Og det er klart, at man som lærer har ret til at irettesætte en elev og til at sende en elev ud af klassen. Men da loven blev vedtaget i 2006, fastslog man, at vi har nultolerance over for krænkelser af børn i skolen. Og i sagen fra Eda mener jeg, at viceinspektøren tog for hårdt fat og anvendte unødig vold. Det kan naturligvis i visse situationer være okay med fysisk indgriben, hvis et barn for eksempel er til fare for andre. Men det var der ikke tale om her, og dette barn følte sig alvorligt krænket«.

Lars Arrhenius' råd til at forebygge lærermobning lyder:

»Det handler om respekt - om at behandle eleverne med respekt og om respekt begge veje. Og så handler det om at arbejde på at etablere et godt miljø i skolen. Det er selve hovedformålet med, at vi kræver erstatning hos skoleejerne, når et barn er blevet krænket. Hvis de, der har ansvaret for skolerne, ikke sørger for, at eleverne har et trygt miljø, så koster det«. |

kra@dlf.org