Debat
Efter at have haft et debatindlæg i lokalpressen, der kastede et kritisk lys over de nationale test, blev Sarah Bruun indkaldt til samtale hos sin daværende afdelingsleder.
Foto: Gettyimages
Debat: Jeg er en af de lærere, der har frygtet at blive fyret, fordi jeg brugte min ytringsfrihed
Det står stadig skidt til med lærernes ytringsfrihed. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening. Vi er simpelthen bange for konsekvenserne, hvis vi ytrer os kritisk.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
“Jeg vil godt lige vende de nationale test med
dig. Kommer du forbi mit kontor?”
Cirka sådan var den umiddelbart harmløse
ordlyd fra min daværende afdelingsleder i en mail til mig. Normalt ville jeg
ikke have tænkt mere over det, men få dage forinden havde jeg haft et debatindlæg
i lokalpressen, der kastede et kritisk lys over netop de nationale test.
Selvom episoden er ved at være nogle år siden
og foregik i en anden kommune end min nuværende, vil jeg dele den med jer,
fordi den rejser nogle alvorlige spørgsmål om demokrati og ytringsfrihed i
vores samfund.
Til samtalen fortalte afdelingslederen, at hun,
skolelederen og sågar forvaltningen havde “studset” over en formulering i mit
indlæg, hvor jeg beskrev, hvordan jeg altid selv lavede en positiv peptalk over
for mine elever, inden de skulle igennem de nationale test
Et klart signal: Kritik er ikke velkommen
Hun fortalte mig, at jeg dermed overdrev og
dramatiserede hele situationen omkring de nationale test, og det var
forvaltningen “bekymret for”, måtte jeg forstå. At forvaltningen tilsyneladende
har diskuteret mit indlæg med min ledelse, gjorde det tydeligt for mig, at min
afdelingsleder ikke ønskede at have en konstruktiv samtale med mig om mit
pædagogiske virke. Det handlede om, at jeg helst skulle holde bøtte med kritik.
Der var en helt klar underliggende magtdynamik
på spil. På den ene side rasede jeg indvendig. Ikke på vilkår, om jeg ville lade
mig presse på min ytringsfrihed. På den anden side rystede jeg, for hvad var
den potentielle konsekvens af det, hun sagde til mig? Kunne jeg blive fyret for
illoyal adfærd?
Efter en time forlod jeg kontoret med en
følelse af vrede og frustration. Hvad var det egentlig, min ledelse og
forvaltningen forsøgte at opnå? Jeg sad
i hvert fald tilbage med følelsen af, at de ønskede at lukke munden på mig og
sende et klart signal om, at kritik ikke var velkommen. Slet og ret.
Lærere undlader kritik af frygt for jobbet
Oplevelsen er desværre ikke enestående. Jeg er
ikke den eneste, der på denne måde er blevet kaldt på kontoret, så derfor
handler dette indlæg ikke kun om mig og min mavepuster af en samtale.
Nye tal fra Danmarks Lærerforening viser, at 37 procent af lærerne har undladt at ytre sig kritisk offentligt om arbejdsrelaterede forhold inden for det seneste år. Også selvom de har haft lyst til det.
Flere har undladt at sige noget af frygt
for negative reaktioner fra skoleledere og skoleforvaltninger.
Det er godt, at Danmarks Lærerforening har
fokus på offentligt ansattes ytringsfrihed. Borgerne i et demokrati skal selvfølgelig
skal have åbenhed om den sande tilstand i den fælles folkeskole - nøjagtigt som
vi alle skal kunne høre sygeplejersker og læger fortælle frit om tilstanden på
sygehusene.
Men fokus på ytringsfriheden er ikke nok. Der er
også brug for en holdningsændring blandt skoleledere og skoleforvaltninger. Jeg
skulle aldrig have været kaldt til samtale om mit debatindlæg, for jeg har ret
til at deltage i den offentlige debat, uden at skulle til en times ubehagelig samtale
bagefter.
Når jeg og andre lærere ytrer os om kritisable
forhold i skolerne, er det for at gøre vores elevers skolegang og trivsel
bedre. Det må man lære at forstå på ledelsesgangene og i kommunerne. Hvis ikke
bliver det aldrig bedre med lærernes ytringsfrihed.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk