Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Om lidt går alle skoleelever og deres lærere på en velfortjent juleferie. Det betyder, at alt den flotte julepynt i klasselokalerne skal pilles ned. Heldigvis går der kun et lille års tid, før det igen er tid til klippe-klistre-dage. Eller gør der? Folkeskolen bragte nemlig et humoristisk – men også noget pessimistisk – debatindlæg om klippe-klistre-dage, der skabte stor debat på fagbladets facebookside.

Jeg er klart for klippe-klistre-dage. For selvom jeg ikke vil benægte udfordringerne med manglende sakse og stressede lærere, overser skribenten de gevinster for skole-hjem-samarbejdet, man kan opnå, hvis man løfter blikket fra limstifterne og ser på det større billede.

Klippe-klistre-dagen er nemlig ikke bare en dag, hvor børnene laver julepynt, og lærerne sveder over dårlig logistik. Det er også en dag, hvor skolen får en unik chance for at åbne dørene og skabe en meningsfuld dag med børnenes familier. I en tid, hvor forældresamarbejde fremhæves som en central faktor for børns trivsel og læring, kan en dag som denne dage bruges til at styrke relationen mellem lærere, forældre og bedsteforældre.

Guirlander og barndomsminder

Som lærerstuderende kan jeg ellers godt føle, at skole-hjem-samarbejdet nedprioriteres på uddannelsen. Derfor er det positivt, at uddannelsessteder nu tilbyder valgfag med fokus på skole-hjem-samarbejde, hvor vi lærerstuderende lærer, hvordan man kan bygge bro mellem skolen og hjemmet og dermed styrke børnene fagligt og socialt.

Klippe-klistre-dagen er en oplagt mulighed for netop at forstærke broen mellem skole og hjem. Her kan man øve sig på forældresamarbejdet i en kontekst, hvor der allerede er fokus på trivsel og hygge. Her tilbydes nemlig en afslappet og kreativ ramme, hvor forældre og bedsteforældre kan mødes med lærere, lærerpraktikanter og børn på en mere uformel måde end til forældremøder eller skole-hjem-samtaler.

Når en bedsteforælder viser et barn, hvordan man fletter julehjerter, eller en forælder hjælper med guirlanderne, opstår der små øjeblikke af samarbejde og fællesskab, som ellers kan være svære at skabe i en travl hverdag. Disse øjeblikke kan lægge grunden til et stærkere samarbejde på længere sigt, fordi de ikke handler om, hvordan det går med læsekompetencerne eller regnestykkerne.

For lærere, der ønsker at få mere ud af dagen, kan det være værdifuldt at sætte små dialogskabende aktiviteter i gang. Man kan for eksempel opfordre forældre og bedsteforældre til at dele barndomsminder om deres egne klippe-klistre-dage eller fortælle julehistorier, som børnene ikke kender. Det skaber både nærvær og gensidig forståelse, samtidig med at det forankrer dagen i fælles kulturelle traditioner, som der vistnok også står skrevet noget om i folkeskoleloven.

Besværet værd

Selvfølgelig kræver det en vis grad af planlægning og struktur at få klippe-klistre-dagen til at fungere optimalt. Men hvis læreren har styr på materialer og en klar og tydelig dagsorden, kan det også være en dag, der løfter hele klassens fællesskab. Her kan inspiration og hjælp fra erfarne lærere være guld værd.

I stedet for at se klippe-klistre-dagen som en kilde til stress og kaos, kan vi vende den til en pædagogisk styrke. Ved at inddrage både forældre og bedsteforældre, kan vi gøre dagen til et eksempel på, hvordan fællesskaber styrkes gennem samarbejde og engagement. Det kræver måske flere ressourcer, end man umiddelbart skulle tro, men det er også en investering i bedre skole-hjem-relationer og elevernes trivsel.

Så ja, klippe-klistre-dagen er faktisk besværet værd. Den må vi ikke opgive, fordi vi er utjekkede og stressede. Lad os i stedet bruge den til at styrke relationerne, samhørigheden og hyggen med børnene og deres familier. Det er da netop det, juletraditioner handler om.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk