Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Uoverkommelige inklusionsopgaver, pres fra forældre, manglende mulighed for at leve op til egen faglige standard, samvittighedskvaler over forsømte elever og det evige prioriteringsdillemma mellem gruppe og individ.

Det er nogle af de mange faktorer i lærerfaget, der kan udløse moralsk stress. Grundlæggende dækker begrebet over oplevelsen af ikke at kunne udføre sit arbejde på en måde, der er forenelig med ens faglige viden om, hvad der er bedst.

Skyggearbejde

Lærere ender ofte ubevidst med at ty til forskellige overlevelsesstrategier, hvis de er i risiko for at udvikle moralsk stress. Jeg har fundet frem til tre indikationer på, at den moralske stress er ved at snige sig ind på lærerværelserne. Her har jeg taget udgangspunkt i psykolog Dorthe Birkmoses beskrivelse af fænomenet.

• Forråelse: Læreren konkluderer, at visse elever skal fjernes fra klassen - gennem visitation til specialundervisning eller skoleskift - for at sikre en ordentlig undervisning for resten af klassen.

• Skyggearbejde: Læreren forbereder undervisningsdifferentiering og særhensyn af et omfang, som langt overstiger den aftalte forberedelsestid, ofte på bekostning af privatlivet, for at sikre en tilfredsstillende undervisning, der lever op til egen faglige standard.

• Quiet quitting: Læreren distancerer sig følelsesmæssigt fra opgaven og nøjes med at udføre det minimale, ofte med henvisning til at det er ledelsens eller systemets ansvar at håndtere de uløselige opgaver.

Overlevelsesstrategierne er åbenlyst problematiske, men uden en strategi er der overhængende fare for, at læreren bliver så belastet af den moralske stress, at vedkommende må sygemeldes.



Et grundproblem

Ved sygemeldinger opfordres læreren typisk til at gå hjem og distancere sig fra den arbejdsopgave, som har forårsaget stresstilstanden, hvilket for den sygemeldte lærer potentielt kan føre til en forværring. For hvis læreren i forvejen havde moralsk stress over de nedprioriterede elever, skal vedkommende nu acceptere yderligere forværring for den forsømte elevgruppe.



Hvis den moralske stress knytter sig til den dårlige samvittighed over de elever, som læreren af nød må nedprioritere i undervisningen, er der altså en fare for, at den hyppigst anvendte håndteringsmetode, restitution, kan medvirke til at forværre stresstilstanden.



Netop her ser jeg et grundproblem. Ifølge Dorthe Birkmose kan man ikke restituere sig ud af moralsk stress, fordi fænomenet ikke er et individuelt anliggende. Den moralske stress opstår i udgangspunktet, når sunde og raske mennesker arbejder under rammer og vilkår, som ikke tillader en tilfredsstillende opgaveløsning. Løsningerne må derfor være strukturelle frem for individualiserede.

Panodiler som kur mod kræft

Stresstilstanden hos læreren repræsenterer et akut problem for afdelingslederen, som skal løses, hvilket desværre for ofte foregår i et individuelt spor. Min påstand vil her være, at afdelingsledernes valg af individualiserede løsninger i situationer som disse ikke skyldes uvidenhed, men i højere grad et fravær af alternativer. For hvordan kan akutte strukturelle løsninger egentlig se ud, når først skaden er sket?

Eleverne skal være i klassen, den lovpligtige undervisning skal leveres, forældrene skal stilles tilfredse, den politiske ambition om øget inklusion skal udleves og afdelingslederen handlemuligheder svinder ind.



De afdelingsledere, som står overfor denne type udfordringer, har min dybeste sympati, for de er - på linje med lærerne - i overhængende fare for at blive ramt af moralsk stress.



Jeg forestiller mig, det må være dybt utilfredsstillende for den involvererede afdelingsleder, når nedkørte, stressramte lærere præsenteres for ambitiøse genoptrapningsplaner, som ultimativt leder frem til den samme grundlæggende opgave, som udløste belastningsreaktionen.



Når der vælges individualiserede løsninger på strukturelle problemer, vokser problemernes egentlige årsager uforstyrret. At sende lærere til erhvervspsykolog for at kurere moralsk stress svarer til at give panodiler som kur mod en kræftsygdom.



Moralsk stress kan kun reduceres, hvis vi erkender, at det er et systemisk problem. Det kræver mod og samarbejde at skabe de strukturelle løsninger, der kan gøre en forskel for både lærere, ledere og elever.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk