”Langt de fleste af mine drømme handler om elever eller forældre, og når jeg vågner om natten, hver nat, handler den første tanke ofte om et eller andet jeg lige skal huske om en elev, en konflikt/samtale/opfølgning eller lignende”, lyder det fra en lærer på Facebook.

”Det er et helt vildt arbejdsmiljø at være i. Specielt hvis man ikke kan adskille fritid og arbejdstid”, lyder det fra en anden.

Reaktionerne kommer på en artikel i fagbladet Folkeskolen, som handler om en ny bog, der for første gang sammenligner stressbelastninger på tværs af velfærdsprofessioner.

Lærere topper listen over faggrupper, som lider under følelsesmæssige belastninger i jobbet. Og det kommer ikke bag på lærer på Fladsåskolen afd. Korskilde i Næstved Kommune, og faglig rådgiver for folkeskolen.dk/billedkunst Sarah Urgaard.

Ligesom mange andre lærere kommenterede hun også under artiklen på Facebook.

”Det giver god mening, at lærere er blandt de mest stressede faggrupper, for ulig de andre faggrupper vi sammenlignes med, bl.a. sygeplejersker og sagsbehandlere, så har vi ofte de samme elever i flere år”, lød hendes reaktion på Facebook, der sluttede med et opråb til magthaverne.

”Er der en politiker til stede, for det er vist nok dem, der burde læse undersøgelsen”.

”Vi kigger dem, vi skal hjælpe i øjnene, hver dag"

Lærerne er blandt de mest stressede faggrupper

Da folkeskolen.dk ringer hende op for at uddybe, fortæller hun, at hun ikke er i tvivl om, at det er den løbende daglige kontakt med eleverne, der gør, at lærerne skiller sig ud fra andre erhverv.

”Vi kigger dem, vi skal hjælpe i øjnene, hver dag. Det er svært at lægge fra sig, når vi tager hjem. For vi skal også kigge dem i øjnene i morgen. Sagsbehandlere på kommune har en fysisk afstand. De møder også borgerne, men de skal ikke se den samme borger i øjnene hver dag”, siger Sarah Urgaard til folkeskolen.dk.

Netop den daglige kontakt, hvor man ofte står dag ud og dag med de samme problemstillinger, og uden de rette redskaber til at kunne løse dem, giver en følelsesmæssig belastning, mener Sarah Urgaard.

”Når det ikke går godt, eller resurserne ikke er til rådighed for at hjælpe dem, så skal vi konfronteres med det hver dag. Vi ved om nogen, hvad de her børn har brug for, men når der ingen resurser er, kan vi nogle gange ikke gøre andet end at være sammen med dem. Og så ved vi godt, at det bliver nøjagtig det samme i morgen, og vi kan kun gøre det så godt vi kan”, siger Sarah Urgaard.

”Den daglige konfrontation med det menneske man skal hjælpe, men ikke altid kan hjælpe, tærer på én”, understreger hun.

Råd 1: Adskil privat- og arbejdsliv

Hun har selv på den hårde måde måtte lære, at hun skal adskille privat- og arbejdsliv. For ellers kan hun ikke hjælpe nogen.

”Jeg har arbejdet meget på, at når jeg er på arbejde, så er 100 procent på arbejde, og når jeg kommer hjem, så skal jeg være mine børns mor. Men lærerpersonligheden og lærerpersonligheden glider sammen, og for nogle er det sværere end andre”, siger hun.

Sarah Urgaard peger derfor på, at to lærere ikke nødvendigvis skal have samme hjælp for at styre uden om jobbets stressbelastninger.

”Jeg har brugt aftener og weekender på at bekymre mig og nogle gange arbejde. Jeg følte, at elevernes trivsel hang på mig. Jeg havde følelsen af ansvaret for, at de her børn har det godt”, siger hun.

”Men på et tidspunkt, bliver man nødt til at erkende, at man er en del af et system. Hvis jeg ikke lægger det fra mig, så går det ud over mine børn, mit parforhold og mit liv. Hvis jeg ikke sikrer, at jeg har det godt, så er der ingen til at gribe børnene i morgen. Så det er en balance, som er meget vigtig at overholde”.

Råd 2: Hent støtte fra kollegerne

Undersøgelsen, som bogen baserer sig på, viser, at lærerne er gode til at hente kollegial støtte hos hinanden. Kun 11 procent svarer, at de aldrig eller kun nogle gange henter støtte.

Det vil sige, at langt de fleste lærere henter støtte hos kollegerne.

”Lærerne bruger deres kolleger meget. Men det er ikke alene kolleger, der kan få tingene til at ske, når der er brug for, der skal rykkes”, siger Sarah Urgaard.

Råd 3: Invester i folkeskolen

Selv om gode kolleger gør en stor forskel, så skal der mere til. Sarah Urgaard mener faktisk, at opskriften på at undgå de stressede situationer er simpel.

”Der skal gode og lyttende ledere og de rette resurser til, hvis vi skal hjælpe de her børn og ikke få stress”, siger Sarah Urgaard og peger på, at det kræver investeringer i folkeskole.