"Hvis vi gerne vil have bredere kreds ind, så er det ikke nødvendigvis en god ide at sætte et generelt adgangskrav. Det ville også være helt unikt at have en uddannelse, hvor vi siger, at hvis der ikke er nogen, der lever op til adgangskravene, så lader vi pladserne stå tomme. Når vi i almindelighed forsøger at få læreruddannelsen til at passe ind i det generelle uddannelsesbillede, hvorfor skulle vi så vælge en helt unik måde at styre adgangen på?" siger Morten Østergaard. Følgegruppen for læreruddannelsen anbefaler, at man i en ny læreruddannelse erstatter den nuværende adgangsbegrænsning til linjefagene med en generel adgangsbegrænsning til læreruddannelsen. For de uddannelser, der i dag har flere ansøgere end studiepladser, foreslår gruppen, at der bliver indført individuelle optagelsessamtaler. Målet er at få flere af de dygtigste studenter til at søge ind på læreruddannelsen. "Vi ved, at der er en del potentielle studerende, der ikke søger uddannelsen, fordi de mener, de spilder deres gode gennemsnit på en uddannelse, hvor snittet er så lavt, og hvor de ikke forventer at blive fagligt udfordret", siger Jens Rasmussen, medlem af følgegruppen og professor ved Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet.

Oppositionspartier: Chokkur er nødvendig

Problemet er i følge Jens Rasmussen, at ændringen formodentlig de første par år ikke vil øge optaget, men nærmere slække optaget.

"Men det skal tænkes som en chokkur - måske kunne det medvirke til, at de gode fra gymnasiet igen søger ind på læreruddannelsen", siger Jens Rasmussen. Flere partier i forligskredsen bag læreruddannelsen så også gerne, at man indførte et generelt adgangskrav. "I Venstre er vi fuldstændig afklaret med, at vi vil sætte et generelt adgangskrav. Det er også en del af mit eget folkeskoleudspil", siger tidligere undervisningsminister og nuværende forskningsordfører, Tina Nedergaard, med henvisning til den tidligere regerings folkeskoleudspil, 'Faglighed og frihed'. Den konservative ordfører, Mai Henriksen, vil også indføre et generelt adgangskrav på læreruddannelsen kombineret med en optagelsessamtale.   "Det kan godt være, at vi får færre ansøgere, men jeg tror, vi får flere igennem uddannelsen i sidste ende, hvis man vælger dem, der brænder mest for det til samtalen. Jeg tror, at en adgangskvotient og optagelsessamtaler vil styrke fastholdelsen af de studerende, så færre falder fra", siger Mai Henriksen. Adgangskrav har ingen betydning De Lærerstuderendes formand og formand for professionshøjskolernes rektorforsamling advarer også mod at sætte karaktergennemsnittet op. "Jeg er enig i, at der skal større prestige i læreruddannelsen. Men det gør man ikke ved at hæve adgangskravet. Hvis man gør det, vil man fjerne 25 procent af ansøgerne", siger Erik Knudsen. Morten Østergaard er enig med følgegruppen i, at det skal være svært at blive lærer. Han mener dog, at kvaliteten af undervisningen og de høje krav til eksamen er nok til at gøre uddannelsen mere attraktiv for elever med høje karaktergennemsnit. "Det er nok nærmere der, man skal skærpe kravene, så det ikke handler om, hvorvidt det er svært at komme ind på uddannelsen, men om det er svært at blive lærer". For de meget søgte professionshøjskoler, hvor der er flere ansøgere end studiepladser, forslår følgegruppen en individuel vejledende optagelsessamtale, og det kan Morten Østergaard godt se det fornuftige i. "Det høje frafald på læreruddannelsen er jo et sygdomstegn, så derfor kunne det måske være en god idé, ligesom man gør på andre uddannelsessteder, at tage en forventningsafstemning med de studerende, inden de starter på uddannelsen", siger Morten Østergaard.

Ny læreruddannelse inden sommerferien

Læreruddannelsens fremtid skal ifølge Morten Østergaard være afgjort inden sommerferien.

Forligspartierne bag læreruddannelsen er inviteret til kaffe i februar, hvor en drøftelse af rapporten og det videre arbejde vil være på dagsordenen.