En af de studerende, der har tydelige minder om en dygtig lærer, er 23-årige Anne Brix. Hun er i gang med sit tredje år på læreruddannelsen på Metropol i København, og hendes forbillede er Birgitte Mandrup Nielsen fra Hvalsø Skole på Midtsjælland.

"Hun kom ind som vikar første gang jeg havde hende, og lige pludselig beder hun os om at rejse os op og sætte stolen ind under bordet. Vi skulle hoppe rundt til en eller anden aktivitet midt i et bogligt fag. Vi kiggede alle sammen rundt på hinanden og tænkte: hun er da fuldstændig tosset, det her er jo ikke normalt", fortæller Anne Brix.

Klassen var vant til traditionel 'røv til bænk'-undervisning, så Anne Brix husker undervisningsaktiviteterne som revolutionerende:

"Jeg synes, hun var den fedeste lærer, og hendes tilgang til os elever og den måde hun underviste på, har for mig været et forbillede på den gode lærer. Hun var positiv og glad og havde altid tid til at tale med os. Og så kunne man mærke, at hun havde faglig sikkerhed".

Det er omkring 10 år siden, Birgitte Mandrup Nielsen var vikar i Anne Brix' skoleklasse, og på det tidspunkt var Birgitte Mandrup i gang med at færdiguddanne sig som lærer, inden hun senere blev fastansat på skolen.

"Umiddelbart tænker jeg ikke, at jeg har gjort noget særligt, men måske var det noget nyt dengang at bruge bevægelse i undervisningen", fortæller hun og tilføjer, at hun stadig er meget opmærksom på at få bevægelse og forskellige aktiviteter ind i den fagfaglige undervisning.

"Det er ikke så tit, jeg får respons, så det er helt vildt dejligt at få den bekræftelse, at undervisningen virkede", siger hun.

"Hun havde en fed energi"

Lene Vadgaard Christensen var fra 2000 til 2008 dansk- og matematiklærer for Steffen Damgaard på Gråsten Skole i Sønderjylland. Også her har anderledes undervisning med bevægelse gjort stort indtryk:

"Jeg synes, hun var en god lærer, fordi hun formåede at gøre undervisningen spændende og inspirerende, fyldt med aktiviteter og udendørs-timer. De andre lærere, vi havde, var lidt gammeldags og brugte meget tavleundervisning, mens Lene var et frisk pust, som kom ind med anderledes undervisning og masser af bevægelse, og på den måde formåede hun at nå os drenge, der normalt hellere ville fjante og spille fodbold", fortæller Steffen Damgaard, der i dag læser til lærer.

Martin Kaas vil være lærer for at skabe den gode skole

Han er overbevist om, at hans lærer har haft stor betydning for ham og medvirket til at give ham lyst til selv at blive lærer:

"Hun skal vide, at hun havde en fed energi, og har givet mig meget med fra undervisningen. Også selvom jeg helt sikkert ikke viste det overfor hende dengang".

Folkeskolen.dk har givet rosen videre til Lene Vadgaard Christensen:

"Jeg er virkelig glad, og kan næsten ikke få armene ned. Jeg bliver rørt over, at han kan huske undervisningen. Selvom jeg ofte kan fornemme, at jeg har glade børn og forældre, er det dejligt at få denne cadeau".

Lene Vadgaard Christensen har undervist Steffen Damgaard i dansk, matematik og natur og teknologi. I timerne har eleverne bygget fuglekasser, skøjtet, skåret i is med ståltråd og meget andet.

"Jeg tager udgangspunkt i eleverne og forsøger at få deres interesser med ind i undervisningen. Vi leger meget i timerne".

Som et eksempel nævner hun et forløb, hvor de arbejdede med story telling, som eleverne skulle bygge med på. Det handlede om bygningen af en ny lejrskole, og eleverne skulle udregne målene til en swimmingpool, skrive artikler om byggeplanerne og meget andet, og først langt henne i forløbet, fandt de ud af, at den nye lejrskole var fiktiv.

Lene Vadgaard Christensen kan sagtens huske Steffen Damgaard, selvom det er mange år siden, hun underviste ham. Hun gør nemlig meget ud af at lære eleverne kende, også på det personlige plan. Hun taler for eksempel med eleverne om, hvad de har lavet i weekenden, og omvendt fortæller hun også eleverne om sig selv og sin familie:

"Det er vigtigt for mig, at kende mine elever på det personlige plan, for så kan jeg tage højde for det i undervisningen. Min vinkel er, at man skal være tryg overfor hinanden, før man kan lære. Det betyder også, at man som lærer ikke skal være bange for at give noget af sig selv".

Den strategi nikker Steffen Damgaaard genkendende til:

"Det var tydeligt, at hun gerne ville lære os at kende - også på hjemmefronten. Som lærerstuderende kan jeg mærke, at jeg også selv har lyst til at lære eleverne bedre at kende, og det er noget, jeg har fra hende.

"Vi elskede hende"

Mia Carstensen er dansklærer i udskolingen på Vestermarkskolen på Sydfyn. Gode relationer til eleverne og store portioner anerkendelse har altid stået højt på hendes prioriteringsliste. Hun oplever nemlig, at der, især blandt pigerne, opstår konflikter i udskolingen om alt fra jalousi til kærester og gruppedannelser, og det udfordrer både trivsel og læring.

"Jeg oplever mange, især piger, der har det svært med sig selv og hinanden. Flere og flere har ondt i livet og tumler med forskellige problemer på et tidspunkt i udskolingen, og hvis ikke relationerne i klassen fungerer, og de oplever at bliver anerkendt, er det næsten lige meget, hvad man står og fremlægger ved tavlen".

Hun sætter en ære i at få talt ud om problemerne og om nødvendigt få inddraget forældrene. Derfor synes hun også, det er vigtigt, at eleverne føler sig trygge overfor hende, så de tør komme og sige, når der opstår konflikter.

Hun er ikke i tvivl om, at det giver pote at interessere sig for eleverne udover det faglige. Hun følger med i, hvad børnene bruger deres fritid på, og har blandt andet taget med ud til flere håndbold- og fodboldkampe.

En af de elever, der har været under Mia Carstensens vinger er nyuddannet lærer Signe Hollænder. Hun havde Mia Carstensen til dansk i 7. klasse, og lægger ikke skjul på, at hun er begejstret for dansklæreren. Signe Hollænder var på det tidspunkt ny i klassen efter et skoleflyt på grund af mobning, og i Mias klasse oplevede hun, at mobningen blev fuldstændig udryddet:

"Jeg husker hende som rigtig sød. Vi kaldte hende nogle gange mor-mia, og vi elskede hende alle sammen. Hendes måde at være klasseleder på var imponerende: Hun formåede at skabe et trygt miljø, hvor det var okay at sige noget forkert, og hvor der var plads til os".

Da Signe Hollænder en del år senere fik en studenterhue på hovedet, var hun i tvivl om, hvilken uddannelse hun skulle vælge.

"Jeg vidste ikke, hvad jeg ville være, men så kom jeg til at tænke på Mia. Jeg har tidligere undervist på en danseskole, så jeg havde overvejet, at jeg godt kan lide at undervise. Jeg forestillede mig et billede, hvor jeg var som Mia: fagligt dygtig og samtidig en, som eleverne kunne se op til, og som var i stand til at give de børn, der har det svært, en tryg hverdag. Og så besluttede jeg at give lærerstudiet en chance", siger hun.

"Han var meget karismatisk"

57-årige Kent Ibsen Andersen, dansklærer på Vittenberg Skole i Ribe, har sin gamle dansklærer som forbillede. Gennem hele sit lærervirke har han ladet sig inspirere af sin egen lærer:

"Min dansklærer har været et kæmpe stort forbillede for mig. Hun sang, spillede musik, lavede teater og var meget engageret".

Kent Ibsen Andersen selv har været dansklærer for Theis Hvidsten, der nu er lærerstuderende, og i hans undervisning har musikken også en stor plads.

"Selvom jeg ikke er den store musiker, har jeg næsten altid min guitar med mig. Guitaren er festlig og samler folk, så jeg bruger nogle gange musik, når jeg underviser.  For eksempel i dansktimerne når vi gennemgår klassiske sange".

Flere teateropvisninger og guitarspillet er noget af det, lærerstuderende Theis Hvidsten husker bedst fra danskundervisningen:

"Jeg blev næsten tryllebundet af musikken. Det var godt, at han brugte sin guitar som redskab i dansk og ikke kun musik. Kent var meget karismatisk og fyldt med følelser. Det var tydeligt, at han brændte for at undervise".

Kent Ibsen Andersen sætter pris på at hans "kreative, højskole-agtige måde at undervise på" er blevet positivt modtaget:

"Jeg er glad for at høre, at Theis synes, jeg er inspirerende. Jeg er selv blevet inspireret af min egen dansklærer, så det er lidt ligesom en stafet", siger han.