Stor forskellighed på musikfaget på læreruddannelser rundt om i landet, mangel på faguddannede musiklærere på folkeskolen og en nedprioritering af faget på skolerne, er nogle af de udfordringer, som er for musik i skolen, siger direktør for danske ensembler, orkestre og operainstitutioner (Deoo) Asbjørn Keiding.  

Han har sammen med formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal, konstitueret direktør for Levende Musik i Skolen Gitte Abildtrup og generalsekretær i Danske Musik- og Kulturskoler Lotte Trangbæk skrevet et debatindlæg i Politiken, hvor de peger på de trange kår, der er for musikfaget i folkeskolen.

Målet er at råbe politikerne op, så de i højere grad, end det sker i dag, tænker musik ind som en vigtig del af skolernes hverdag.

"Vi mangler at få skabt en erkendelse af, at det her er vigtigt. Idrætten har været dygtigere til at få skabt den fortælling. Nu sker der ændringer i læreruddannelsen, og nu skal vi være med til at fortælle om, den betydning, de kulturelle fag har", siger Asbjørn Keiding til folkeskolen.dk/musik

Stor forskel på musiklæreruddannelsen

Han peger på rapporten 'Musikfaget i undervisning og uddannelse 2020' fra Danmarks Pædagogiske Universitet, som beskriver, hvor slemt det står til i Danmark.

"Undersøgelsen konstaterer, at der er stor faglig forskel på, om musiklærere bliver uddannet det ene eller det andet sted i København. Det nytter ikke noget. Vi vil have gode musiklærere overalt", siger han.

Ny rapport: Musikfaget har meget svære vilkår på mange skoler 

Han mener, at netop de parter som er omkring skolen, som arrangerer skolekoncerter eller intensive musikundervisningsforløb, kan bruges i sparringen om, hvad der skal til for at styrke musikfaget i folkeskolen.

"Vi kan bidrage til løsninger, så de kulturelle discipliner bliver mere tilstedeværende på skolerne. Man snakker meget om, at musikken skal være for, med og af børn. Derfor skal vi have styrket det samarbejde. Det er ikke tre kar, det er forbundne kar. Der skal ikke uddannes en masse musikere til folkeskolen, men man skal i højere grad se musik og kulturfag, som trivselsfag, som fag, der kan åbne for, at elever tør kaste sig ud i mange andre skolefag", siger han.  

I det fælles debatindlæg står der:

"Der er brug for en politisk indsats. Uddannelsesordførerne på Christiansborg forhandler nye vilkår for læreruddannelsen, og musikundervisningen bør opprioriteres. Der er brug for langt flere uddannede musiklærere, der ikke er delt i A- og B-hold, afhængigt af hvor i landet de er uddannet. Der er brug for efteruddannelse for at sikre musiklærernes faglighed hele arbejdslivet igennem".

Gode råd til musiklærerne

Asbjørn Keiding har selv været musikskoleleder, og han sukker lidt dybt, når han bliver spurgt om, hvilke råd han har til de lærere, som i dag underviser i musik i skolen.

"Mit umiddelbare bedste råd er: Hold ud", siger han og uddyber: "De skal række ud efter alle de samarbejdspartnere, de overhovedet kan. De skal stå ved deres faglighed. Jeg har oplevet, at musiklærere føler sig underlegne de musikskolelærere eller orkestre, der kommer ud på skolerne. De parkerer sig i hjørnet, men de kan noget, de andre ikke kan. De ved hvordan man underviser. De har pædagogikken og didaktikken. De kan få rigtig meget ud af de samarbejder, som musikskolelærere og koncerter kan byde ind med", siger han.

Men han har lidt ondt af musiklærerne. Bare det, at de forventes at kunne spille på et instrument med ganske få timers undervisning på læreruddannelsen.

"Musiklærerne er frygteligt ensomme. De skal danne netværk i deres kommuner og kræve efteruddannelse. Der er ikke mange netværk, hvor musiklærere, støtter musiklærere. Det er et sted, hvor man skal gribe ud, og man skal også banke i skolelederens bord og sige, at vi vil have timer til det. I netværket bør man lukke både musikskolelærere og lokale musikere ind", lyder hans råd.