Det skal blive mere almindeligt, at man som lærer kan have en stilling, hvor man på én gang underviser på en folkeskole og på en læreruddannelse.

Det er en af ambitionerne i de anbefalinger, som regeringens nedsatte udviklingsgruppe i går afleverede til uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) og forligspartierne bag uddannelsen.

Lærerstuderendes Landskreds, Danmarks Lærerforening, KL og Danske Professionshøjskole foreslår blandt andet en styrkelse af praktikken igennem flere tiltag.

Her er anbefalingerne til en ny lærerud

Tre former for uddannelsesskoler

For udover at udvide praktikken går et af tiltagene på at omdøbe praktikskolerne til uddannelsesskoler og samtidig lægge op til en model, hvor de allermest ambitiøse uddannelsesskoler får et meget tæt samarbejde med læreruddannelsen.

Minister melder sig klar til at drøfte flere penge til læreruddannelsen

Det forklarer næstformand i Danske Professionshøjskolers rektorkollegium Camilla Wang;

"Vi har en ambition om, at skolerne over tid får en meget større og mere ligeværdig rolle i uddannelsen af lærerne, så professionshøjskoler og folkeskoler reelt meduddanner sammen. Vi skal væk fra den måde, det fungerer i dag, hvor folkeskolen spiller en lille og lidt afsondret rolle. Vi har defineret tre niveauer, som man kan være uddannelsesskole på i erkendelse af, at ikke alle skoler - og slet ikke på kort tid - er fuldstændig parate til at transformere den rolle, de har i læreruddannelsen", siger hun og forklarer de tre typer uddannelsesskoler, udviklingsgruppen forestiller sig.

"Niveau 1 er lidt det, der svarer til praktikskolerne i dag. Her man tager imod nogle lærerstuderende, når de skal i praktik - og ikke mere end det. På niveau 2 supplerer skolen de studerendes skoleforløb (gruppens anbefaling til en ny betegnelse for praktikken, redaktionen) med nogle samarbejder, hvor de studerende udover praktikken har aktiviteter med skolen. På niveau 3 arbejder skolen også med forskning og udvikling og bliver en meget integreret del af læreruddannelsen. Det kan fx være, at man har en lærer på skolen, der også arbejder på læreruddannelsen. Så det er et spørgsmål om, hvor meget skolen stempler ind på at være en rigtig aktiv del af læreruddannelsen", siger Camilla Wang.

Bedre praktik vil mindske frafaldet

Læreruddannelsen er kendt for i årevis at have kæmpet med et højt frafald. Ifølge Camilla Wang vil en forbedret praktik bidrage til en større fastholdelse af de studerende.

"Vi ved, at det ofte er i forbindelse med praktikkerne, at de studerende falder fra. En del kan skyldes, at nogle studerende kommer ud på en skole, hvor skolen næsten havde glemt, at de studerende skulle komme, og at der ikke er sat de store resurser af til den studerendes forløb. Det kan godt skabe et billede af, at det ikke er en fed type arbejdsplads. Så hvis skolerne stepper op, så tror jeg også, at det vil kunne beholde flere", siger hun.  

Organisationer vil også have et partnerskab om læreruddannelsen

Hvad er tidshorisonten for, hvornår der vil være skoler, der vil kunne nå op på niveau 3?

"Det er der sådan set allerede nogle, der allerede ville kunne i dag, fordi der er allerede eksempler på skoler, som har prioriteret det her rigtig højt, og som vi har samarbejdet rigtig tæt med. Men det er klart, at der vil være andre, der vil have en lidt længere vej til det", siger hun.

Ifølge Camilla Wang vil det ikke kun styrke de studerendes udbytte af praktikken, hvis flere skoler kommer tættere på læreruddannelsen.

"Det her vil være udviklende for både folkeskolen og læreruddannelsen og viser en udviklingsvej for en skolerne og lærerne til at blive en del større del af en læreruddannelse. I sidste ende kommer det jo eleverne til gavn".

Praktikken er i dag for frakoblet

Udviklingsgruppen foreslår desuden, at praktikken fremover skal være integrerede forløb i de studerendes undervisningsfag og Lærerens Grundfaglighed. Det vil også være bidrage til en klar styrkelse af praktikken, lyder det fra Camilla Wang.

"Vi vil have, at man holder op med at se praktikken som et fag, der står for sig selv med egne mål og prøver. For det gør, at praktikken lever lidt i sit eget univers".

Lærerstuderende: Uddannelsen bliver meget bedre, hvis politikerne følger anbefalingerne og tilfører flere penge

Gruppen anbefaler også, at en ny læreruddannelse arbejder meget mere med lærernes autonomi.

"Det handler om, at man ikke kan tage lærerens person ud af jobbet. Det tager vi meget alvorligt i denne her læreruddannelse og siger, at vi skal arbejde meget mere med den enkeltes faglige og fagpersonlige udvikling", fortæller hun.

Når politikerne får læst sig igennem de mange anbefalinger, kan de se, at gruppen ikke anbefaler et specifikt antal undervisningstimer om ugen på uddannelsen. Som det kunne læses på folkeskolen.dk i går, mener de lærerstuderende, at de studerende på sigt skal have 21 timer om ugen.

Hvor mange timer mener I, at de studerende har brug for?

"Ideelt set vil vi gerne op omkring 18-20 timer, men de 200 millioner, som vi efterspørger fra politikerne, skal både gå til flere timer og til den mere integrerede praktik. Så kommer vi nok nærmere op på omkring 16-17 timer om ugen".

Får I så brug for flere undervisere på læreruddannelsen?

"Ja, for timerne skal lægges oveni dem, vi har i dag. Her håber vi blandt andet, at folkeskolelærere i højere grad bliver del af læreruddannelsen ved at oprette nogle delestillinger, hvor man som folkeskolelærer kan have en del af sin stilling som underviser i en læreruddannelse".

Håber politikerne beholder fundamentet i anbefalingerne

Udviklingsgruppens anbefalinger er meget detaljeorienterede og indeholder et mere eller mindre færdigt bud på det samlede indhold af en ny læreruddannelse. Men hvordan en ny læreruddannelse kommer til at se ud, er i sidste ende op til forligskredsen på Christiansborg.

Hvordan håber du, at politikerne vil forholde sig til jeres anbefalinger?

"Jeg håber, at de virkelig noterer sig, at det er en bred og central kreds af organisationer, der er helt enige om det her og har brugt et år til at komme frem til det. Det håber jeg, at de vil stå på, når de kigger på anbefalingerne. Mere og bedre praktik, der er bedre integreret med det teoretiske, en mere fagligt ambitiøs uddannelse, hvor der er mere fokus på den enkelte lærerstuderende med højere krav og forventninger. Og så er det klart, at der skal være plads til, at man som politisk parti har nogle ting, man finder principielt vigtige. Derfor har vi også en forventning om, at der bliver rykket hist og her. Men hvis de rykker ved fundamentet, så falder hele huset".

Professionshøjskoler: En god læreruddannelse vil koste 200 mio. mere om året

Håber på hurtige forhandlinger

Det har fra start været ambitionen, at ændringer skal være indført til næste sommers studiestart. En kort frist, når de politiske forhandlinger end ikke er gået i gang endnu.

Kan I nå at implementere ændringerne senest til sommer, når politikerne en gang får lavet en aftale?

"Det kommer fuldstændig an på, hvor lang forhandlingsprocessen bliver, og hvor meget der bliver rykket ved vores arbejde. Hvis læreruddannelsen bliver tæt på det, vi har lagt frem, så er det jo noget, vi på en eller anden måde har gødet jorden til og har været så langt nede i, at vi også er rimelig parate til at rykke på det".

"Niveauerne inden for uddannelsesskolerne er dog ikke noget, man kommer i mål med fra den ene dag til den anden. Det er også derfor, at vi foreslår det her partnerskab, 'Sammen om læreruddannelsen', der skal være et fortsat samarbejde mellem os aktører, og forligskredsen er meget velkommen til at være en del af det. Her lægger man en plan for implementeringen, følger den og følger op på de erfaringer, vi får undervejs. På den måde får vi løbende en revision og forbedring af ting, der skal ændres".

Organisationer vil også have et partnerskab om læreruddannelsen