Karakterer, øget skriftlighed og højere krav til praktikskolerne er en styrkelse, mener specialkonsulent Ellen Silleborg.

Eva: Den nye lærerpraktik ser godt ud på papiret

Praktikken i læreruddannelsen er skåret ned fra 36 til 30 ects-point. Men samtidig har man indført karakterer, mere skriftlighed og øgede krav til praktikskolerne. Det tegner lovende – i hvert fald på papiret, lyder det fra en konsulent i Evalueringsinstituttet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Går man helt tilbage til læreruddannelsen af 1958, så var praktikken en meget stor del af tiden på seminariet. 12 ud af de 36 timers undervisning om ugen gik til praktisk skolegerning ude på øvelsesskolerne. Derudover lå tre måneders praktik på skoler, som var udpeget af seminariet. Praktikken blev afsluttet med en rapport fra praktikanten plus en udtalelse fra praktiklæreren på den enkelte praktikants evner og indsats.

Siden er praktikken blevet reduceret mere og mere, så den i 1992-loven var nede på 30 ectc-point - altså et halvt årsværk. I 1998 ønskede man at styrke praksisdelen af uddannelsen og skruede op til 36 ects, og det bibeholdt man i 2007-loven.

Men i den nye læreruddannelse har man så skruet ned igen til 30 ects. Ikke desto mindre kalder man det en styrkelse af praktikken. Og specialkonsulent på Evalueringsinstituttet Ellen Silleborg, som har fulgt læreruddannelsen tæt, er tilbøjelig til at være enig.

"At gå fra 36 til 30 ects-point er jo ikke nogen styrkelse, men man har styrket praktikken på tre andre vigtige områder. Man har indført karakterer, øget skriftligheden og stillet højere krav til praktikskolerne".

Karakterer kommer ikke fra Eva

Ellen Silleborg har for Eva udarbejdet en baggrundsevaluering af 2007-læreruddannelsen, som lå til grund for følgegruppens anbefalinger til politikerne, og dermed dannede baggrund for arbejdet med den nye læreruddannelse.

Men anbefalingen om at skære praktikken ned og indføre karakterer kommer ikke fra hende, og det er heller ikke noget, man har kunnet finde i de øvrige professionsbacheloruddannelser.

"Jeg var meget forbavset over, at de indførte karakterer. Man har strammet praktikken over mange love og bekendtgørelser, så jeg tror, at man med karakterer har ønsket at få så meget ud af praktikken som overhovedet muligt, når man nu samtidig valgte at skære den i omfang".

Hun ser karaktererne som en styrkelse, fordi det vil få de studerende til at være mere obs på, hvordan de klarer sig. Men hun ser også en fare ved de mange ekstra prøver i praktikken på en uddannelse, som i forvejen bruger mange resurser på eksamener.

"På papiret ser det i hvert fald godt ud. Men den nye læreruddannelse har ekstremt mange prøver og eksaminer. Man kan godt være bange for, at resurser flyttes fra det at gøre noget til det at prøve det. Hvis man flytter for mange resurser fra at udføre praktikken til at udprøve den, er det jo ikke en styrkelse. I forvejen bruger læreruddannelsen mange resurser på prøver".

Manglende praksiskobling giver stort frafald i læreruddannelsen

Større krav til praktikskolerne

Ellen Silleborg peger også på, at indførslen af karakterer vil give øget pres på praktiklærerne.

"Når de studerende kommer og ved, at de skal have en karakter, så vil der blive stillet højere krav til praktiklærerne. De studerende vil være meget opmærksomme på at få så meget ud af det hele som muligt for at få en højere karakter. Samtidig vil professionshøjskolerne stille højere krav til praktikskolerne, så der er nogle praktikkoordinatorer, der har meget travlt".

Hun er spændt på, hvad det vil betyde for praktiklæreruddannelsen. For der er fortsat mange praktiklærere, der ikke er uddannede, og reformen af læreruddannelsen indeholder ikke nye tiltag, der kan understøtte at flere uddannes.

"Man kræver mer, og det er spændende at se, hvor meget det bliver nderstøttet, fx gennem kortere og længere uddannelsesforløb i praktikvejledning. For hvis de studerende kommer og siger, jeg skal have karakter, så jeg skal vejledes og have feedback, så er det jo naturligt, at praktiklærerne siger, så skal jeg have noget uddannelse. På de andre professionsbacheloruddannelser,  er det almindeligt, at de kliniske vejledere har mere efter- og videreuddannelse i bagagen end praktiklærerne på folkeskolerne har".

Samtidig kan professionshøjskolerne nu fravælge praktikskoler.

"Tidligere havde læreruddannelserne ingen sanktioner, hvis folkeskolerne ikke levede op til forventningerne. I dag kan læreruddannelserne vælge kun at samarbejde med de praktikskoler, som lever op til læreruddannelsernes kvalitetskrav", forklarer Ellen Silleborg.

Mere skriftlighed

Det har længe været almindeligt, at de studerende førte portfolio, mens de var i praktik. Men med den nye uddannelse, er der kommet øgede krav til skriftligheden i praktikken. Rapporten skal udstikke retningslinjer for hvad den studerende skal lære i praktikken, og den skal leve op til de videns- og kompetencemål, der er sat for praktikken. Ellen Silleborg vurderer, at de nye tiltag er en styrkelse.

"Hvor praktikken tidligere blev afsluttet med en enkelt opgave og en erfaringsrunde på den studerendes stamhold, og hvor praktikken var et sted, der af- eller bekræftede ens valg af studie, og hvor man i afslutningspraktikken måske "fik foden indenfor", er der nu lagt op til, at praktikopholdene er et ambitiøst omdrejningspunkt i læreruddannelsen. Med den nye ordning, vil den studerende forhåbentlig opleve præcis at vide, hvad vedkommende skal lære, og at blive bedømt med karakter. Til gengæld vil der også være risiko for at skulle gå om, hvis man ikke består faget praktik".