Kunstig intelligens åbner helt nye muligheder for ordblinde. Særligt sprogmodellerne, der er indlejret i ChatGPT eller i hjemmesider som skrivsikkert.dk. Ordblinde kan for eksempel få tilpasset en tekst, så den bliver lettere at læse, de kan få rettet deres egne tekster under skriveprocessen, eller de kan få et udkast ved at give input til den kunstige intelligens.

”Kunstig intelligens – eller AI – giver en meget hurtig genvej, både når du skal læse og skrive. Nogle af de nuværende læse-skriveteknologier har allerede AI indbygget. For eksempel bygger ordforslagsprogrammer og stavekontrollen i Word delvist på AI, som søger de på det mest sandsynlige ord, du prøver at skrive”, fortæller Trine Gandil. Hun er lektor på Københavns Professionshøjskole, hvor hun uddanner professionelle, som arbejder med ordblindhed hos børn, unge og voksne.

 AI fordømmer ikke elevens fejl

Efterhånden som kunstig intelligens bliver udbygget i for eksempel Microsofts Word, vil AI også kunne give feedback på sammenhængen i en tekst. Og den vil kunne søge viden fra nettet og ikke bare fra sin egen sprogtræning.

”De læse-skriveteknologier, vi har i dag, vil formentlig smelte yderligere sammen med AI. Et program som engelske Grammarly er allerede på vej til det. Programmet retter ikke bare stavefejl, men kan se, om sætningerne fungerer. Når der så kobles flere elementer fra AI på, så du kan bede programmet om at skrive for dig eller om at give dig feedback, vil du som ordblind kunne arbejde med tekster på et højere niveau”, siger Trine Gandil.

Når AI kan hjælpe med at skabe struktur på en tekst og også give feedback på teksten, er eleven ikke afhængig af at skulle vente på hjælp fra læreren.

”AI fordømmer ikke, så eleven kan spørge lige så mange gange, han vil. AI kan forklare igen og igen, og den kan komme med eksempler, både når eleven læser og skriver. Så eleven behøver hverken føle sig dum eller føle, at han lægger beslag på læreren”.

Elever kan tale med novellens hovedperson

AI åbner også for, at man kan tale med en tekst. Man kan både spørge, hvad der står, og til hovedpointerne, formålet eller konklusionen. AI kan også forklare centrale begreber og ord.

”Ved at undervise eleverne i, hvordan de stiller spørgsmål til en tekst, kan man måske udvikle deres læsestrategier. Man kan også bede ChatGPT agere som en bestemt person i en historie. Det kunne være træet i H. C. Andersens ’Grantræet’. Så kan eleven spørge til, hvordan der var ude i skoven, eller hvordan det var at blive kasseret, eller om grantræet kan lære eleven noget ud fra sine erfaringer. Det er sjovt at tale med en tekst”, siger Trine Gandil.

Eleverne vil sikkert tage det ud ad en tangent, men med styring fra læreren kan de blive klogere på intentioner og motiver hos personerne i de tekster, de læser. Man skal dog være opmærksom på, at AI let kan ryge ud af karakteren og blande sin egen dagsorden ind, for eksempel miljøspørgsmål i forhold til at kassere et træ.

”Desuden laver AI fejl og kan skrive noget vrøvl, så man skal lære at bruge teknologien overordentligt kritisk. Det kan være ekstra svært, når man har vanskeligt ved at læse, men du skal være sikker på, at AI har rigtigt fat i indholdet. Så oven i at læse den tekst, du har fået af læreren, skal du også vurdere teksten fra AI. Det samme gælder, når du skriver”.

Omvendt læser og skriver ordblinde ikke bare derudaf, heller ikke selv om de bliver udstyret med læse-skriveteknologi.

”Der skal meget mere end teknologi til at læse og skrive, og her vil læreren altid være den første, der skal hjælpe. Så kan vi koble AI på det”, siger Trine Gandil.

Elever kan få serveret et simplere sprog

Der findes allerede AI, som tilpasser teksten, når man fortæller, at man er ordblind og har svært ved at læse lange ord. Men teknologien åbner for endnu større perspektiver.

”Nogle app tilpasser sig løbende den enkeltes vanskeligheder og behov. Det er relevant, fordi du så hurtigere får det ord, du har brug for. Du kan også instruere ChatGPT om, hvem du er, så du kan få svarene tilpasset til dig, men om sprogmodellen virkelig arbejder godt med sproglig tilgængelighed og kan tage højde for læsevanskeligheder, ved jeg ikke.”

Trine Gandil peger på, at ChatGPT nu findes i version fire - snart fem - som skulle være langt bedre og hurtigere, men det koster penge at bruge chatrobotten.

”Teknologien, som nummer fire bygger på, er indbygget andre steder, for eksempel i Bing i Edge-browseren, der er gratis, men her er fokus vist mere på søgninger på nettet”, siger Trine Gandil.

AI kan være relevant fra 6. klasse

Man skal tænke over, hvor gamle eleverne skal være, inden de får adgang til AI i folkeskolen, mener lektoren fra Københavns Professionshøjskole. Overvejelserne skal ske både ud fra et læsefagligt perspektiv og ud fra, hvad eleverne ellers møder.

”Mit umiddelbare bud er, at man først begynder med AI i udskolingen. I dag giver man læse-skriveteknologi til ordblinde elever fra 3.-4. klasse, så man kan måske overveje, om AI, som det ser ud nu, kan tages i brug allerede i 6. klasse i en meget tilpasset form sammen med en lærer”, siger Trine Gandil og understreger, at det kun er funderet på hendes formodninger om, hvad der kan være fornuftigt.

”Omvendt kan man sige, at uden kompensering får mange ordblinde elever slet ikke skrevet eller læst nok, hvor AI sammen med den læse-skriveteknologi, vi kender nu, kan være et trinbræt til at komme ud over basale læse- og stavevanskeligheder og få taget hul på en tekst.”

Dansklærernes formand er skeptisk

Gry Kaalund Nicolaisen, som er forperson i Ordblindeforeningen, kalder kunstig intelligens for et godt redskab, der gerne må undervises i.

”Det er bare at give ordblinde et værktøj, så de kan fungere på lige fod med alle andre og give dem muligheden for at være lige så intelligente på skrift, som de er i virkeligheden”, sagde hun til dr.dk i august.

Men der er grund til at være skeptisk, betoner Ida Gertz-Jensen, formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, i samme artikel.

”Det er helt grundlæggende ikke meningen med skolen, at vi skal lære børnene at rekvirere fejlfrie tekster hos en maskine. Det handler om at begå fejl, lære af det og blive bedre og få nogle børn, som bliver selvstændige, kritiske og kreative”, sagde hun.

Der vil fortsat være forskel på lærerne

Trine Gandil er enig i, at også ordblinde elever skal lære af deres fejl. Derfor skal de blive ved med at skrive på egen hånd, og uden at der nødvendigvis er fokus på et fejlfrit sprog, men på at blive klogere, mere kreative eller kritisk tænkende.

”Man kan så overveje at koble AI på, når eleverne har brug for hjælp til at skabe struktur på tankerne, og når den kunstige intelligens skal give feedback på en tekst, kan den spørge, om der er noget bestemt, den skal se efter. ’Ja, læreren har sagt, at jeg skal sørge for at have disse ting med’. Så tjekker AI for det”, siger hun.

Sammen kan elever og lærere blive klogere på, hvor i en læse- eller skriveproces AI kan og ikke kan hjælpe eleven og hvorfor. Det kræver, at læreren kender til AI og ordblindhed, og det kan blive en udfordring.

”I dag er det heller ikke alle lærere, som kan hjælpe ordblinde med deres læse-skriveteknologi, og derfor bruger eleverne ikke deres redskaber. Modsat klarer elever, som får masser af vejledning, sig bedre. Det vil sikkert også ramme AI”, forudser Trine Gandil.

Lærere behøver dog ikke frygte, at AI gør dem overflødige.

”Det er stadig vigtigt, at ordblinde elever lærer at læse og skrive, både fordi det er et ønske hos mange ordblinde, og fordi der skal visse skriftsproglige færdigheder til for at kunne bruge læse-skriveteknologier godt”.

AI indebærer også risici

For at få gavn af AI skal lærere blandt andet vide, hvordan man åbner ChatGPT, hvordan man laver prompts, hvor man ved hjælp af få sætninger stiller et spørgsmål, man vil have svar på om en tekst, og hvordan man får ChatGPT til at interagere på en bestemt måde.

”Læsevejledere og it-vejledere bliver formentlig de centrale resursepersoner, når vi skal afprøve AI og finde ud af, hvad det kan, og hvad vi kan få, som vi ikke har haft før. Samtidig skal vi være opmærksomme på, hvad vi risikerer at miste”, siger Trine Gandil.

En risiko er, at eleverne ikke får mulighed for at arbejde langsommeligt.

”Hvis de ikke tygger sig igennem det, de skriver og læser, bliver de måske ikke klogere. Så AI skal ikke være i stedet for at skrive og læse selv, men et supplement. Lommeregneren har heller ikke erstattet, at det er godt at lære at regne. Det kan godt være, at vi om ti år griner ad det, vi ser som en fare i dag, men lige nu har vi ingen reel viden om, hvad AI betyder for elevers læring, så det kan også være, vi bliver chokerede over, at vi ikke var forsigtige nok”, siger Trine Gandil.

Københavns Professionshøjskole begynder i dette efterår et forsøg, hvor ordblinde studerende skal afprøve kunstig intelligens. Målet er i første omgang at finde ud, hvordan de oplever og tager imod AI-baserede teknologier, så der kan formuleres relevante spørgsmål til kommende undersøgelser.