Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I disse dage fejrer vi mangfoldighed og diversitet til den årlige Pride i København. Det er dejligt, og længe har Danmark da også været et foregangsland, når det gælder inklusion af LGBT+-personer i samfundet.

Det er alt sammen godt, men desværre følger religionsundervisningen ikke med samfundets udvikling. De religiøse skrifter afspejler ofte en binær kønsopfattelse og det heteroseksuelle forhold, hvilket kan virke forældet set fra nutidens perspektiv.

Disse tekster afspejler historisk og kulturelt de samfund, der har formet vores fælles baggrund, og er derfor vigtige for eleverne at kende til. Så selvfølgelig vil vi ikke fjerne dem fra undervisningen, men vi mener, at det derudover er nødvendigt at indføre normkritisk religionsundervisning, så faget kan følge med samtiden og udviklingen.

Da Josef gik i kjole, og David elskede Jonathan

Behovet for også at kigge normkritisk på kristendomskundskab understreges af undersøgelser, der viser, at LGBT+-elever mistrives mere end deres skolekammerater. De oplever oftere ensomhed, mobning og diskrimination. Læg dertil at religiøse LGBT+-elever kan have udfordringer med at tumle med begge identiteter.

Dette fremgår af Danmarks første rapport om LGBTQ+-elevers trivsel og vilkår i grundskolen fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark. En af forklaringerne på denne mistrivsel er manglende undervisning og viden, og her kan et fag som kristendomskundskab indbyde til diskussioner om køn og seksualitet – og dermed nedbryde fordomme.

Det betyder, at de traditionelle religiøse fortællinger skal suppleres med nyfortolkninger af teksterne og alternative fortællinger. Kildekritikken skal vise teksternes baggrund, herunder hvornår, hvor og hvem der står bag teksterne – typisk mænd – så undervisningen ikke kun formidler en religion defineret af magthaverne. Det kan gøre undervisningen mere inkluderende og reflektere den diversitet, der findes i samfundet i dag.

Bibelen indeholder flere fortællinger, der kan tolkes i et mere mangfoldigt lys. Et eksempel er historien om Josef og hans farverige kjortel fra 1. Mosebog, der kan ses som et symbol på en ikke-binær kønsidentitet. Josef gennemgår flere transformationer, som kan spejle den rejse, mange transkønnede oplever.

En anden relevant historie er venskabet mellem David og Jonathan, som beskrives som dybt og kærligt i 1. Samuelsbog. Deres forhold kan tolkes som et eksempel på kærlighed mellem to mænd i Bibelen.

Vi kan fremme trivsel

Det er blot to eksempler på kilder, som lærerne kan anvende som alternative fortællinger og nyfortolkninger til at kunne implementere køn og seksualitet i religionsundervisningen.

Når priden er slut og glimmeret har lagt sig, melder hverdagen sig igen på landets skoler. Vi opfordrer til, at religionsfaget ikke overlader de gode diskussioner om køn og seksualitet til andre fag.

Kristendomskundskab kan og skal nemlig bidrage til en mere inkluderende forståelse af køn og seksualitet. Ved at modernisere religionsfaget og indføre normkritisk undervisning kan vi sikre, at alle elever føler sig set og forstået, hvilket vil fremme deres trivsel og selvforståelse.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk