Pigerne har overhalet drengene indenom i uddannelseskapløbet. De får højere karakterer i grundskolen og gymnasiet, og de tager højere uddannelser end drengene.

Myndigheder og meningsdannere i Norden, England, USA og Australien råber nu vagt i gevær. Rapporter bliver skrevet, og konferencer bliver afholdt, hvor man stiller spørgsmålet: »Er drengene uddannelsessystemets nye tabere?«

Men stop en halv, siger Nordens førende drengeforsker, Marie Nordberg fra Karlstad Universitet i Sverige. Hvorfor al den panik? Det er slet ikke drengene, der har problemer. Det går de fleste af dem godt. Selv om de får lavere karakterer end pigerne, får de faktisk stadig de bedste og mest vellønnede job. Pigerne knokler det bedste, de har lært, og presser karakterniveauet op, men de får ikke så meget ud af det.

»Pigerne får høje karakterer, men de bliver syge af det. Mange af dem har tit ondt i hovedet eller maven. De overpræsterer, mens drengene i virkeligheden ligger på et sundere niveau«, siger Marie Nordberg.

Når der er så megen panik, skyldes det maskulin angst for at miste magt, hævder hun.

»Man kan ud af statistikkerne over skolekarakterer se, at pigerne bliver en del af eliten. At de bliver fremtidige magthavere. Det er det egentlig nye, men det siger man ikke højt«. |