Jobsøgning

Nogle nyuddannede lærere oplever at søge en masse stillinger uden at få job. Modelfoto.

Lærermangel eller ej? Nyuddannede kæmper sommetider med at finde job

Selvom man som studerende fik at vide, at der er lærermangel, og man nemt kan finde job efter endt uddannelse, er det ikke sådan, alle nyuddannede oplever virkeligheden. Ifølge skoleleder har for mange nyuddannede uheldige fagkombinationer.

Offentliggjort Sidst opdateret

212.

Det er antallet af lærerjob, som 43-årige Karin Andersen har søgt i Københavnsområdet, siden hun sidste år blev færdiguddannet med en fuld læreruddannelse. På trods af de mange ansøgninger har hun stadig ikke fået job på en skole, kunne Folkeskolen fortælle i sidste uge.

I kommentarsporet under artiklen på Facebook er der flere, som giver udtryk for, at de har  haft præcis samme oplevelse: søgt en masse lærerjob – men ikke fået et.

Som én bemærker i kommentarsporet:

”Det er Karin ikke alene om, har det på helt samme måde”.

Og fra en anden lyder det:

”Vi nyuddannede har ingen chance, vi bliver fravalgt grundet erfaring, og vi bliver kun tilbudt vikariater grundet manglende økonomi og besparelser på skolerne. Men da vi gik på uddannelsen, fik vi at vide, at der var masser af jobs, når vi kom ud, og at det ville blive så nemt at finde job. Men billedet har været et helt andet”.

Karin og Facebook-debattørernes oplevelser harmonerer ikke umiddelbart med fortællingen om, at der er mangel på lærere rundt om i landet, bl.a. også i København - og ej heller med, at en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråds peger på, at 29 procent af lærerne i hovedstadskommunen med flere end 20 timer om måneden ikke har en læreruddannelse

Skoleleder: For mange med uhensigtsmæssige fagkombinationer

Max Ulrich Larsen er skoleleder på Damhusengens Skole og formand for Skolelederforeningen i København. Han understreger, at han ikke har problemer med at tiltrække uddannede lærere til sin skole. 

Men han er opmærksom på, at det kan være sværere for andre skoler i Københavnsområdet. Det afhænger af, hvor i byen skolerne er placeret.

Når nogle nyuddannede oplever ikke at kunne få et job, handler det ifølge Max Ulrich Larsen ofte om, hvilke undervisningsfag de har med sig fra uddannelsen.  

”Min oplevelse er, at de studerende på læreruddannelserne er alt for dårligt vejledt. Eller at der ikke er fokus nok på, hvad uddannelsen skal føre til af jobmuligheder. Der er for mange af de studerende, som vælger linjefag efter ren interesse og ikke efter, hvad der er brug for for at få et skema til at gå op", siger han. 

"For mange kommer ud med en fagkombination som kristendom, historie, geografi og idræt, og det kan jeg som skoleleder ikke rigtig bruge til noget. Jeg har brug for, at læreren også har  et større linjefag i forhold til den samlede undervisningsopgave”, uddyber skolelederformanden.

Max Ulrich Larsen påpeger desuden, at der i disse år er en del lærere med stor erfaring, som cirkler rundt mellem skolerne i kommunen og på tværs af kommunerne, hvilket sætter nyuddannede i en svær situation.

”Min fornemmelse er, at en del søger nye udfordringer på naboskolen eller en anden skole i området og kommer med 13 års erfaring og en vejlederuddannelse. Det seneste halvandet til to år har jeg set flere af den slags ansøgere end tidligere. De skriver en god ansøgning og kan beskrive, hvordan de har en masse erfaring og et godt og stabilt arbejdsliv bag sig”, siger han.

DLF: Oftere svært at finde en uddannet

Formand for Københavns Lærerforening Katrine Fylking fortæller, at de en sjælden gang imellem får henvendelser fra lærere, som har søgt og søgt, men ikke kan få et job.

”Dem forsøger vi at hjælpe, så godt vi kan, for eksempel ved at opfordre dem til at kontakte Lærernes a-kasse. Men oftest hører vi altså om det modsatte; at skolerne ikke kan finde en uddannet lærer. Og det er mit indtryk, at man både på skolerne og fra forvaltningens side gør alt, hvad man kan for at ansætte uddannede lærere”, siger hun.

Katrine Fylking fortæller også, at en del af de opslåede job i København ikke resulterer i en ansættelse, hvorefter jobbet som regel slås op igen.

”Det, vi hører fra tillidsrepræsentanterne, når et job ikke besættes, er, at der ikke var en ansøger, som passede til jobbet. Når jobbet genopslås, er der ofte justeret lidt på stillingen, fordi det var for svært at finde en lærer med den fagkombination, og man i stedet vælger at rykke rundt på nogle ting internt på skolen”, siger hun.