Jobsøgning
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering står bag et nyt kompetenceværktøj, hvor man kan søge på, hvilke kompetencer og arbejdsopgaver skoleledere efterspørger i jobopslag efter folkeskolelærere.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Mange skoler mangler en lærer her i august: Læs hvad skolerne søger efter
Hvilke kompetencer efterspørger skolelederne hos lærerne, når de skriver jobopslag? Det kan man finde svar på i et nyt værktøj, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering står bag.
Matematik, idræt og tysk. Det er de fag, som oftest optræder
i annoncer om job som folkeskolelærer. Når det gælder de blødere kompetencer, er det engagement,
gode relationskompetencer og en positiv tilgang, som oftest bliver nævnt.
Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som på
baggrund af 25.233 jobopslag fra 2019 til 2023 fra jobnet.dk og jobindex.dk har bygget et
værktøj, hvor arbejdssøgende kan blive klogere på, hvilke kompetencer der efterspørges
i specifikke brancher.
Søger man på folkeskolelærer er det tydeligt, at der er
nogle fag, der er mere efterspurgte på skolerne end andre.
Kernekompetencer er vigtigst
Anne Kathrine Sonnichsen er job- og karrierekonsulent i
Lærernes a-kasse i Esbjerg. Hun fortæller, at a-kassen oplever, at der sker en anden bølge i ansættelser på skoler i august.
"Det handler om, at der er rigtig mange, der skifter job med
opstart 1. august. Når det sker, skal skolelederne hurtigt finde en ny lærer", siger Anne Kathrine Sonnichsen.
Hun understreger, at man
ikke skal holde sig tilbage fra at skrive en ansøgning, blot fordi man ikke
opfylder alle de kompetencer, som er nævnt i jobopslaget.
”Det er klart, at hvis du primært har alle dine kompetencer
i den humanistiske side, så søger du ikke matematik i udskolingen. Men hvis du
har en allround uddannelse med efterspurgte kompetencer, så gør det ikke noget,
hvis der er noget, du mangler”, siger Anne Kathrine Sonnichsen.
Hun peger på, at især nye lærere godt må være brede i deres
søgning.
”Du har dine kernekompetencer i dine undervisningsfag, men
hvis du har historie, så har du måske også kompetencer inden for samfundsfag og
geografi. Det er i hvert fald noget, du kan sætte dig ind i”.
Sådan kan værktøjet bruges
Hun mener, at kompetenceværktøjet kan bruges, hvis man som
lærer søger et job uopfordret.
”Så kan det være godt at vide, hvilke bløde og hårde
kompetencer som skoleledere efterspørger”.
Hun understreger, at det er vigtigt at have de bløde
kompetencer for øje, når man søger nye udfordringer.
”Man har sin lærerfaglighed, den kan ingen tage fra en. De
overordnede personlige kompetencer kan nogle gange overskygge de faglige kompetencer.
Hvis du har overblikket, formidlingskompetencen og lærerkreativiteten, så kan
det godt være vigtige end de hårde kompetencer”.
Hvis der er en skole, hvor man ikke matcher mange af de
kompetencer, som beskrives i jobopslaget, så opfordrer Anne Kathrine Sonnichsen
til, at man måske alligevel ringer til skolen for at høre mere.
”Hvis du er interesseret i skolen, så ring alligevel for at
høre ind om stillingen. For det kan være, at de har et vikariat, som passer til
dig. Man må aldrig undlade kontakten”.
Fokuser på det du kan
Når det kommer til jobansøgningen, skal man undlade at
skrive, at man ikke har tysk eller ikke har stor erfaring for
klasserumsledelse.
”Brug ikke ordet ikke. I stedet skriver man, at man er
hurtig til at omstille sig og er nysgerrig til at stifte bekendtskab med flere
fag. Man skal skrive, hvad man kan, og så skal man skrive, at man har en stor
nysgerrighed over for at udvidde sine fag og de bløde kompetencer”, lyder rådet
fra konsulenten.
Hun opfordrer til, at man sætter sig ind i skolen og
forholder sig til nutiden og fremtiden i ansøgningen.
”Ansøgningen skal ikke handle om, hvad du har gjort. Den
skal handle om nutiden, og så skal den kigge fremad. Der skal være formuleringer
som ’for mig er det vigtigt at gøre sådan her’, ’mit børnsyn er’”, siger Anne
Kathrine Sonnichsen.
”Skolelederen skal hurtigt kunne afkode, hvad du byder ind
med til skolen. Det kan være alt til, at jeg kan bruge min erfaring til skolens
ordblindeundervisning, eller jeg kan komme med nye input til børn med stavevanskeligheder.
Han man sat sig ind i noget, så beskriv det, så skolelederen kan se, hvordan
det kan bruges på skolen”.