"Vi må også konstatere, at der er mange holdninger til vores kriterier, og hvad kriterierne skal dække, og vi kommer ikke til at dække alt. Vi screener for eksempel meget hårdt på eftersøgning og udvinding af termisk kul, men vi dækker ikke distribution af kul i denne runde. Det kommer vi helt sikkert til at genbesøge i de kommende år. Det ønsker vi at være åbne omkring”, siger administrerende direktør i Lærernes Pension Karsten Kjeldsen.

Lytter til kritik: Lærernes Pension dropper klimaskadelige investeringer for 2 milliarder

Lærernes Pension vil være tydeligere i kommunikationen til medlemmerne, og har netop skærpet kriterierne for investeringer i fossile brændstoffer som olie, gas og kul. Selskabet frasælger fossile virksomheder for cirka 2 milliarder kroner.

Offentliggjort Sidst opdateret

En lærer, Forbrugerrådet Tænk, en professor og en lektor i selskabsledelse har alle kritiseret Lærernes Pension for ikke at være klar i mælet over for medlemmerne om, hvordan pensionsselskabet investerer i fossile selskaber.

Lærernes Pension ønsker at kommunikere mere klart om investeringsprofilen, og blandt andet derfor har selskabet netop valgt at skærpe kriterierne, hvilket betyder, at der frem mod årsskiftet vil blive solgt fossile investeringer for over 2 milliarder kroner.

Arbejdet med de fossile selskaber har fyldt meget de seneste år, og det er tredje gang Lærernes Pension ændrer kriterierne, fortæller administrerende direktør Karsten Kjeldsen.

Hvordan skærper I kriterierne?

”Tidligere har det været sådan, at hvis vi ikke kunne finde oplysninger på, om et fossilt selskab havde omstillingsplaner eller ej, så blev de sat på pause og afventede, at vi fik bedre muligheder for at få data på virksomheden. Det gør vi ikke længere. Nu sælger vi fra, hvis vi ikke kan se, at der er en omstillingsplan forenelig med Parisaftalen”, siger Karsten Kjeldsen

”Det betyder, at der ryger rigtige mange nye selskaber på vores eksklusionsliste, som vores forvaltere ikke må investere i".

”Generelt har vi erfaring med, at selvom vi bruger meget tid på dette, så fanger vi ikke alt. Vi får data fra en ekstern dataleverandør, som lever af at levere data til for eksempel pensionsselskaber, og så bruger vi også offentlige anerkendte databaser. Men uanset det, så kan vi aldrig fange det hele, så der kan stadig ske fejl".

”Vi oplever også, at der sker meget med data på hele området, og selskabernes tilgang til den grønne omstilling, så jeg vil også gætte på, at det de kommende år vil være en pæn bevægelse i vores eksklusionsliste. Både med selskaber, som melder sig mere på banen i den grønne omstilling, og opstiller mål der sigter mod Parisaftalen, men også selskaber, som ikke går i den rigtige retning, hvor vi må sige nej-tak”.

Hvorfor skærper I kriterierne?

”Vi har jo en klimastrategi, hvor målet er at komme ud af klimaskadelige investeringer. Men det gør man ikke overnight. Det er en proces, som kommer til at tage tid, og nu tager vi så næste skridt”.

”Desuden har det været svært at kommunikere vores gamle metode, hvor vi havde fossile selskaber, som vi manglede data på. Den metode, er der også nogen, der har været uenige i, og den har vi fået kritik for”.

Parisaftalen

Parisaftalen er en global klimaaftale, som knap 200 lande har tilsluttet sig. Her er aftalt, at landene skal bestræbe sig på at begrænse global opvarmning til, at den højst stiger med 2,0 grader sammenlignet med 1990. Helst skal den holdes under 1,5 grader.

”Når vi screener vores fossile investeringer, så bruger vi data fra forskellige kilder, men uanset hvad vi vælger, så er der ikke nogen kilder, som er 100 procent sikre. Derfor kan der stadig godt være selskaber, som vi kan blive kritiseret for, fordi de ikke lever op til vores kriterier. Men så tjekker vi investeringen og tager stilling til, om det skal ekskluderes, og det er en proces som kører to gange om året. Så metoden er skærpet, men den er altså ikke fejlfri”.

”I 2023 vil vi forsøge at forventningsafstemme med vores medlemmer, så de er med på den proces, vi skal igennem, når vi skal ud af fossile investeringer. Det er nemlig ikke så enkelt, som det kan lyde, og det skal vi blive bedre til at fortælle om”.

Altinget-uddannelse har netop udgivet en artikel om, at Lærernes Pension ejer qatarske statsobligationer for 174 millioner kroner, og at I også har investeret i virksomhedsobligationer i statsejede Qatar Energy for 49 millioner kroner. Hvordan stemmer det overens med jeres strategi?

”Qatar Energy er en af de virksomheder, som netop bliver fanget af de nye kriterier, og derfor står selskabet til eksklusion.”

Er jeres screeninger så gode nok, når der kan ske fejl?

”Det er et stort analysearbejde at screene de mange selskaber, vi er investeret i, og det er meget vigtigt, at alt er grundigt gennemarbejdet, for vi skal hele tiden vise, at eksklusioner af virksomheder ikke går ud over medlemmernes investeringer”.

I har valgt at investere i penge i statsobligationer i Qatar. Hvorfor det?

”Indtil nu har vi valgt at følge OFAC sanktionsliste som er en amerikansk sanktionsliste og EU´s sanktionsliste, når det kommer til statsobligationer. For eksempel er Rusland på sanktionslisterne, og derfor har vi trukket vores investeringer ud af Rusland”.

”Vores nye kriterier for eksklusioner er for børsnoterede selskaber, men på bestyrelsens december møde, skal de diskutere, hvordan vi skal forholde os til Qatar”.

I er før blevet kritiseret for at skilte med større klimabevidsthed, end I udøver. Kan du forstå den kritik?

”Vi er ret kede af den kritik, for det har aldrig været intentionen. Men når det er sagt, så må vi erkende, at vi nogle steder skal være mere tydelige i vores kommunikation. Men når vi siger, at vi screener for termisk kul, så gør vi det. Vi forsøger ikke at gøre os grønnere, end vi er, men at vi kan være klarere i vores kommunikation nogle steder, det vil vi gerne stå ved”.

”Vi har netop holdt møder med vores medlemsfora og aftalt med dem, at de skal være med i processen med at gøre kommunikationen tydeligere. Vi tror, at de kan være med til at sikre en bedre forventningsafstemning med vores medlemmer”.