”Mens danske lærere underviser elever i klimakrisens konsekvenser, er deres pension investeret i kul, olie og gas. Lærerne ved det dog formentligt ikke selv. Deres pensionsselskab, Lærernes Pension, påstår nemlig, at de ikke investerer i kul og anden sort energi, men Danwatch kan nu afsløre, at det er vildledning i en grad, der ifølge eksperter er på kant med loven”.

Sådan lyder indledningen på en artikel, som Danwatch bragte mandag.

I artiklen kritiserer flere eksperter Lærernes Pension for at oplyse medlemmerne om, at deres penge ikke bliver investeret i kul og andre fossile brændstoffer, selv om de alligevel gør det. For ifølge en opgørelse fra Danwatch investerer Lærernes Pension i 37 kulselskaber via aktier og obligationer.

Investeringsdirektør i Lærernes Pension Morten Malle afviser overfor folkeskolen.dk, at pensionsselskabet lover mere, end de kan holde.

Morten Malle mener, at påstandene i Danwatchs artikel er "direkte misvisende og forkerte".

Han erkender dog, at informationerne på pensionsselskabets hjemmeside kunne være mere tydelige. Han fortæller, at informationerne findes på Lærernes Pensions hjemmeside under politik for ansvarlige investeringer, men har erkender, at kommunikationen kan forbedres.

"Men at påstå, at vi ikke ekskluderer kul og andre fossiler er ganske enkelt ikke korrekt", siger han.

"Det er heller ikke korrekt, at vi formidler, at vi ingen investeringer har i kul og fossile brændstoffer. Vi fortæller meget klart, at vi indtil december 2020 har ekskluderet kul, som bruges til fremstilling af energi - termisk kul. Vi gør det også meget klart, at vi har en tolerancetærskel på 5 procent for sådanne investeringer", siger han videre.

Morten Malle fortæller, at bestyrelsen i Lærernes Pension i december 2020 besluttede, at Lærernes Pension skal udfase investeringer i de kul-, olie-, gas- og energiselskaber, der ikke har en omstillingsplan for, hvordan de vil leve op til Parisaftalen.

"Den beslutning er vi i fuld gang med at implementere”, siger Morten Malle.

Løfter, som ikke kan holdes

Danwatch peger i artiklen på, at Lærernes Pension ikke oplyser om, at det på grund af manglende data ikke er muligt at overholde målet om at ekskludere kul fra sine investeringer i den seneste rapport om samfundsansvar, der blev udgivet i marts i år.

Her skriver pensionskassen, at man “i december 2020 besluttede at udfase investeringer i olie-, gas- og energiselskaber, medmindre selskabet er i gang med en omstilling for at leve op til Paris-aftalen”. Og at “udfasningen af fossile selskaber i porteføljen sker oven i, at Lærernes Pension siden 2017 har ekskluderet kul”.

Lærernes Pension og klimaet: ”Vi ønsker ikke at love mere, end vi kan holde"

Morten Malle understreger, at der er handling bag ordene.

"Vi har pt. ekskluderet 251 fossile selskaber. 231 af disse kan relateres helt eller delvist til kul. Vi har også været tydelige om, at udfasningen af de kul-, olie-, gas- og energiselskaber, som ikke har omstillingsplaner, er en proces, der tager tid og sker i takt med, at vi får robuste data for selskaberne", siger Morten Malle.

Han forklarer, at nogle af energiselskaber arbejder på på at gå fra sort til grøn energi.

"Det kender vi fra Ørsted, og sådanne energiselskaber vil vi gerne være investeret i. Men når vi skal vurdere det, så skal vi bruge data, og det er en udfordring".

Forbrugerrådet Tænk: Det er ikke godt nok

Økonom i Forbrugerrådet Tænk Jacob Ruben Hansen er en af dem, som har kigget på Lærernes Pensions formidling af deres investeringer. Til Danwatch siger han, at Lærernes Pensions markedsføring er på kant med loven.

”Det er et problem, at Lærernes Pension melder ud, at de ekskluderer deres investeringer i kul, når det for en række selskaber ikke passer på grund af manglende data. Det er på kant med EU’s Disclosureforordning. Og i tilfælde af, at deres udmeldinger betragtes som markedsføring, er det også på kant med Markedsføringsloven”, siger han til Danwatch.

Lærernes Pension har sidenhen overfor folkeskolen.dk udpeget de steder på deres hjemmeside, hvor de beskriver, hvordan selskabet stadig investerer i virksomheder, der udvinder kul og fossile brændstoffer, hvis det er under tolerancetærsklen eller selskabet er i gang med en omstilling, der lever op til Paris-aftalen.

Folkeskolen.dk har efterfølgende forelagt Jacob Ruben Hansen forklaringerne på hjemmesiden. De får ham dog ikke til at ændre holdning.

”Problemet er, at man også investerer i virksomheder, der er over tolerancetærsklen og/eller ikke har en strategi for at leve op til Paris-aftalen. Det bryder nemlig med den investeringspolitik, man har offentliggjort”, siger Jacob Ruben Hansen.

Han peger på, at Lærernes Pension siger, at de mangler data for at leve op til deres politik, men at pensionsselskabet tilbage i december 2020 oplyste, at man i løbet af 2021 vil få afklaret, om nogle af selskaberne, hvor der mangler data, skulle udelukkes.

”Man vil altså skille sig af med de her mindst 37 virksomheder senest i 2021. Det er ikke sket. Derfor undrer det mig, at man ikke skriver noget om det i sin rapport om samfundsansvar, der bliver offentliggjort i april 2022. Det synes jeg, man burde, for at være ærlige om, at man ikke kom i mål som forventet, og hvordan man vil sikre sig at komme i mål fremadrettet”.

Jacob Ruben Hansen peger desuden på, at man i 2020 ikke nævner termisk kul.

”Der står ikke noget om termisk kul, men kun om 'frasalg af investeringer i kul, oliesand og arktisk boring'. Det samme gør sig gældende i reklamemateriale til nye medlemmer”, siger han.

Jacob Ruben Hansen mener, at det kan være på kant med EU’s disclusure-forordning artikel 8 stk. 3.

”Her fremgår det, at 'oplysninger skal være korrekte, rimelige, klare, ikke vildledende, enkle og koncise'. Jeg mener, at man er på kant med, om det er korrekte oplysninger, om det er rimeligt og ikke vildledende, at man ikke oplyser, at man ikke har levet om til ens strategi grundet manglende data, og om det har været klart, at der kun er tale om termisk kul”, siger Jakob Ruben Hansen.

I Danwatchs artikel er også professor i finansiering ved Aarhus Universitet Carsten Tanggaard og lektor i selskabsledelse Therese Strand kritiske over for kommunikationen fra Lærernes Pension .

Lærer efterspørger ordentlighed

Lærernes Pension forstår ikke kritikken.

"Vi er meget interesseret i at afstemme med vores medlemmer, at overgangen fra sort til grøn energi ikke er noget, der sker i et snuptag, når vi samtidig skal investere medlemmernes over 140 mia. kr. forsvarligt", siger Morten Malle.

Det er ikke første gang, at Lærernes Pension bliver beskyldt for at forsøge at fremstå mere klimavenlige, end de er.

I begyndelsen af året kiggede også lærer Tobias Zimling nærmere på Lærernes Pensions investeringer.

Han syntes, at Lærernes Pension på sin hjemmeside giver udtryk for en højere moralsk standard, end virkeligheden er.

Han så derfor dengang gerne, at det blev tydeligere, at Lærernes Pension stadig har investeringer i eksempelvis kul og fossile brændstoffer.

”Jeg efterspørger en ordentlighed. En ansvarlighed. Man skal lade være med at lade som om, man slet ikke investerer i nogle dårlige ting. De skal sige, hvordan tingene er. Jeg bryder mig ikke om det dobbeltsprog. Der bliver italesat en høj etisk standard, og det at den ikke bliver holdt, det gør mig harm”, sagde han i marts i år til folkeskolen.dk.

Efter artiklen blev Tobias Zimling valgt ind i Lærernes Pensions Medlemsforum Øst, som er et af de steder, hvor Lærernes Pension sparrer med medlemmerne.

Vores kommunikation kunne "kunne godt stå mere samlet og systematisk"

Morten Malle erkender efter den seneste kritik, at der stadig er en opgave i at kommunikere tydeligere.

”Vores kommunikation på vores hjemmeside kunne godt stå mere samlet og systematisk. Det lyder jo umiddelbart let, men det er en ret kompleks formidlingsopgave, og den skal vi have løst hurtigt”, siger han.

Information og Danwatch screenede i maj i år danske pensionsselskabers aktieinvesteringer for 72 af verdens største olieselskaber og sammenlignede resultaterne med selskabernes investeringer i 2019.

Herunder ses pensionsselskabets investerede beløb i olieselskaber i 2019 og 2022 - til højre er forskellen i procent.

Røde tal betyder, at pensionsselskabet har skruet op for investeringerne i olieselskaber, mens blå tal viser, hvor meget selskabet har skruet ned.