Samråd: Nu skal der styr på klasseloftet 

"Hvordan kan der være usikkerhed om datamaterialet? Det kan ikke være så svært at tælle børnene, når de starter i 1.a og 1.b. Jeg kan godt finde ud af det, og så ved jeg, at andre også kan", lød det fra De Radikales Marianne Jelved, der sammen med Jacob Mark, SF, i et nyt samråd i dag blev ved med at holde den nye undervisningsminister, Merete Riisager, fast på forgængerens løfter.

"Vi har jo i SF i mange år kæmpet for et klasseloft på 24, og denne gang har vi også foreslået en finansiering", sagde Jacob Mark.  "Men jeg forstår ikke, hvorfor vi sidder her igen, når vi sidste år fik at vide, at det her skulle man nok få styr på sammen med KL. Vi blev lovet, at næste år var det i orden. Jeg ved godt, at man i 'særlige tilfælde' kan tillade, at man går over 28 elever og op til 30. Men er alle 8000 særlige tilfælde? Er der grænser for, hvor mange, der kan blive ramt af et særligt tilfælde? Kan der være 20.000 elever, der går i en store klasse på grund af særlige tilfælde, eller har ministeren en grænse et sted?".

Lovbrud fortsætter: Over 8.000 elever i megaklasser 

Vigtig parameter ved skolevalg

Undervisningsminister Merete Riisager forklarede, at ministeriet igen er i gang med at validere tallene, kontakte de kommuner, hvor tallene er for høje og finde ud af, om der er tale om, at kommunerne har indberettet hele årgangens størrelse i stedet for hver enkelt klasses.

"Klassen er rammen om det gode børneliv, og for mange elever i klassen kan være en barriere for den gode undervisning - det kan betyde mere uro i klassen og stille større krav til lærerens kompetencer med hensyn til klasseledelse, for det er en større opgave at skabe ro blandt 30 elever end blandt 20", fremhævede hun og forventer - også fordi klassestørrelse er et vigtigt parameter i mange forældres valg mellem folke- og friskole - at forvaltninger og kommuner sikrer, at reglerne overholdes.

"Herunder også, at det kun er i særlige tilfælde, man bryder klasseloftet. At dele en klasse op på grund af en enkelt tilflytter er ikke altid pædagogisk hensigtsmæssigt", sagde hun og pegede på, at man i stedet kan arbejde med holdopdeling eller to-voksen-ordninger.

Nye tal senere på året

"Men Undervisningsministeriet vurderer på baggrund af tidligere undersøgelser, at Danmarks Statistiks data er præget af stor usikkerhed. Somme tider indberetter kommuner elevtal for hele årgangen, og derfor arbejder man også på en validering. Den er endnu ikke afsluttet, men de validerede tal kommer medio 2017", lovede Merete Riisager.

Marianne Jelved undrede sig over, at man overhovedet har lavet en lovgivning, som siger 'maksimalt 28, men det er alligevel ok med 30'.

"Klasseloftet handler om hvor meget vi blander os herindefra, og hvor meget bestemmes lokalt", fremhævede Merete Riisager. "Jeg er enig i, at klassestørrelsen opfattes som et parameter for kvalitet, og at danske borgere vælger skole med blik for klassestørrelsen, og det er jo borgere, som betaler en høj andel af deres løn i skat, og derfor er det vigtigt, hvad de mener".

Peter Juel Jensen, Venstre, drillede Jacob Mark:

"Det er ikke ret længe siden, SF sad i regering. Dengang var det sikkert det samme problem. Hvis SF ikke gjorde noget dengang, har I så ret til være så indignerede?"

"Jeg regnede med, at vi året efter det åbne samråd, ville have fået et mere kvalificeret grundlag", sagde Jacob Mark og efterlyste, at ministeriet ikke kun tjekker tallene, men også griber ind, hvis der faktisk - i lighed med sidste år - viser sig at være kommuner, hvor der er ulovligt store klasser.

"Jeg har også interesse i at følge op, hvor der er kommuner, der bryder loven", understregede ministeren og forklarede ministeriets trinvise opfølgning over for kommunerne.

"Hvis de ikke retter ind, kommer der nogle indskærpelser og i sidste ende kan ministeriet indberette dem til statsforvaltningen, der har nogle sanktionsmuligheder i medfør af den kommunale styrelseslov".