Tesfaye vil gøre det lettere at sende skoleelever hjem
Mattias Tesfaye (S) har varslet, at han vil ændre skolernes ordensbekendtgørelse. Nu har han fået kortlægning.
Opdateret med kommentarer fra ministeren, red.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil ændre i folkeskolens ordensbekendtgørelse, så det bliver nemmere at sende skoleelever med dårlig adfærd hjem, siger han til Ritzau.
Meldingen kommer, efter at ministeriet har foretaget en kortlægning af grænseoverskridende adfærd i landets folkeskoler.
Kortlægningen viser, at der ikke er en generel stigning i grove overtrædelser af skolernes ordensreglement. Men der er mere udadreagerende adfærd end tidligere fra elever, og så bruges der hårdere sprog.
- Jeg synes, det er for restriktivt, hvordan man kan bruge hjemsendelse som værktøj, siger Mattias Tesfaye.
Konkret vil han se på regler om, at elever i dag kun må hjemsendes to gange på et skoleår med en begrænsning på, hvor mange dage det kan omfatte.
Hvordan ændringen helt konkret skal tage sig ud, er ikke fastlagt endnu, siger Mattias Tesfaye.
- Dels vil jeg gerne opfordre skolerne til at bruge de værktøjer, de allerede har. Det er helt i orden at bruge de sanktionsmuligheder, der er i ordensbekendtgørelsen.
- Dels er der behov for at modernisere den lidt og give skoleledelsen bedre mulighed for at bruge hjemsendelsesværktøjer, siger ministeren.
Kortlægning viser stigning i udadreagerende adfærd hos elever
Flere børn i særligt indskolingen har en udadreagerende adfærd, og elever bruger hårdere sprog i landets folkeskoler.
Men der kan ikke ses en generel stigning i antallet af grove overskridelser af skolernes ordensreglement.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i en kortlægning fra Børne- og Undervisningsministeriet om grænseoverskridende adfærd på landets folkeskoler efter beretninger om grove krænkelser på blandt andet Borup Skole ved Køge og Agedrup Skole i Odense.
Mattias Tesfaye har tidligere varslet, at kortlægningen skulle danne grundlag for ændringer i skolernes ordensbekendtgørelse.
Kommunernes Landsforening (KL), der i forbindelse med kortlægningen har lavet en rundspørge med en række repræsentative kommuner, mener ikke, at der er behov for store omvæltninger:
- Det er vurderingen, at der som udgangspunkt er de nødvendige bestemmelser på området, og at hovedvægten fortsat skal ligge på det pædagogiske arbejde, herunder særligt det forebyggende, skriver KL i sin opsummering.
Men, skriver KL, det kan være "hensigtsmæssigt at styrke enkelte elementer i ordensbekendtgørelsen".
Kommunerne har i dialogen med KL efterlyst bedre mulighed hos skolerne for at kunne lave foranstaltninger i forhold til hjemsendelse af elever, nedsætte timetal midlertidigt og skærpe tilsynet med enkelte elever i pauserne.
Ministeriet har brugt flere datakilder for at nå frem til konklusionerne.
Organisationen Skole og Forældre har bidraget med data fra en rådgivningslinje, og en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening af vold mod lærere samt voldelig adfærd mellem elever er brugt.
Dertil er der taget udgangspunkt i Arbejdstilsynets overvågning af arbejdsmiljøet hos lønmodtagere, og endelig har KL altså været i dialog med en række kommuner om situationen.
Foruden Tesfaye har også statsminister Mette Frederiksen (S) omtalt behovet for ændringer.
- Jeg ønsker af hele mit hjerte, at alle børn får en god skolegang. Og at vi kan rumme børn i alle livssituationer - også dem der har det svært.
- Men, og der er et men, man kan også være så ødelæggende i sin adfærd, at det store flertal af børn skal beskyttes. Her må vi træde i karakter, skrev hun i slutningen af februar på Facebook.
