Som noget nyt blev det fra onsdag i sidste uge muligt at sammenligne skoler, der ligner hinanden så meget, at de kunne siges at være i familie. Her lancerede Undervisningsministeriet det nye sammenligningsværktøj, de kalder 'skolefamilier'.

Metoden inddeler skolerne i klynger, de såkaldte 'skolefamilier' med hver 20-40 skoler, hvis elever ligner hinanden på fx etniske baggrund og forældrenes uddannelse og indkomst.

Ifølge en pressemeddelelse fra ministeriet skal værktøjet især gøre det lettere for skoleledere, skolebestyrelser og skoleforvaltninger at tale sammen om "skolens pædagogiske hverdag".

Professor: Gammeldags og upræcist 

Ideen er god, men der er en række tekniske forhold bag regnemetoden, som der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved, mener professor i pædagogisk statistik på DPU Peter Allerup og professor i sociologi med speciale i kvantitativ og statistisk metode på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Martin D. Munk.

Folkeskolen.dk har bedt dem kigge ministeriets metode igennem. Og de finder begge en række forhold, som de undrer sig over.

"Teknikken, som ligger bag beregningerne får professionelle statistikere til at kigge lidt ned i gulvet. Det er både gammeldags og upræcist", vurderer han.

Peter Allerup kritiserer ministeriet for at vælge en række overordnede variable uden at angive, hvilken betydning de hver især har over for 'et eller andet mål'.

"Det er lidt meningsløst at bare at spørge overordnet uden 'mål', som ministeriet har gjort. Den normale teknik er, at man har en afhængig variabel, og så undersøger man først, hvilke variable i denne her skov af muligheder, der har en sammenhæng med 'målet', fx omkostninger pr. elev, elevpræstationer eller hvad det nu kan være".

"Og så først bagefter vil man gå ind og gruppere skolerne med det, der viser sig at være ens forudsætninger ", forklarer han.

Når ministeriet ikke giver nogen forklaring på, hvorfor de vælger de variable, de gør, er det uden et ordentligt videnskabeligt belæg og variablene kommer til at hænge lidt for sig selv i luften.

"Derfor virker det til, at det eneste kriterium, der ligger til grund for valget af variable, er, at de selv synes de er interessante", siger han.

Professor: Perioden er for kort

Også Martin D. Munk peger på tekniske forhold, der undrer ham. 

"Ministeriet skriver, at de bruger tal fra en tre-årig periode. Det synes jeg er en meget kort periode. Jeg vurderer, at man helst skal have minimum 5 år og gerne 10. Sammensætningerne på skolerne ændrer sig med tiden. Vi ved jo eksempelvis, at der er mange elever, der forlader folkeskolen for privatskoler. Det ændrer jo elevsammensætningen", forklarer han.

Martin D. Munk har selv tidligere været med til at bruge og udvikle metoder sammen med ministeriet til at sammenligne skoler.

Ligesom Peter Allerup studser han over nogle af de inddelinger, ministeriet bruger. Ministeriet angiver eksempelvis, at skolerne overordnet er inddelt efter antal klasser på skolen og andelen af ikke-vestlige indvandrere. Men kun det ene valg bliver begrundet.

"Ministeriet argumenterer fint for, at de kun sammenligner skoler, der går til 6. klasse med andre skoler, der går til 6. klasse. Men de fortæller ikke, hvorfor de inddeler efter skolernes andel af elever med anden etnisk baggrund. Hvad grunden kan være fremgår ikke, men det er nærliggende at tænke, at de gør det, fordi det er belejligt", siger Martin D. Munk.

Skoleledere og skolebestyrelser hilser værktøjet velkommen

Spørger man skolelederne, tager de godt imod muligheden for at finde ud af, hvordan sammenlignelige skoler klarer sig på en række områder.

"Jeg kan godt se, at der ligger nogle muligheder i det for skolelederne. Det giver nogle genveje til, at skolelederne kan undgå at spørge naboskolen, når de ikke ligner hinanden. Så er det let lige at gribe telefonen og ringe til en skole og sige: 'jeg er nysgerrig på, hvad du gør godt, siden du ligger anderledes, end jeg gør'", siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Muligheden for hurtigt at finde en skolefamilie, glæder de sig også over hos Skole og Forældre.

"Det vil gøre det lettere for skolebestyrelserne. Jeg har dog den anke mod data, at jeg ikke håber, vi bruger dem til at lave ranglister. Vi skal huske på, at data kan være en gave, fordi vi kan blive klogere af det. Men det må ikke bruge dem til at pege fingre af hinanden. Det er der ingen, der bliver klogere af", siger formand Mette With Haagensen.

Professor: Vær obs på, hvad det kan bruges til

Ifølge professor Peter Allerup er det også godt med et redskab, der allerede på forhånd kontrollerer for de forbehold, man ellers skulle tage, når man sammenligner skoler. Men det er vigtigt at være obs på, hvad sammenligningerne kan bruges til.

"Vi ved, at elevernes socioøkonomiske baggrund har betydning for elevernes faglige præstationer, men det har ingen betydning for, om de smiler. Derfor er det vigtigt at holde sig for øje, hvad man kan bruge de her klynger til", forklarer han.

Ministeriet: Vores variable har beviselig effekt

I et skriftligt svar til folkeskolen.dk afviser Undervisningsministeriet kritikken fra de to professorer. Ifølge ministeriet er der belæg for alle variablene, som er valgt til at bestemme, hvilke skoler der er i familie med hinanden.

"Det er allerede velkendt fra tidligere analyser, at de baggrundsvariable, som vi har valgt, er korreleret med elevernes karakterer, trivsel, nationale test, fravær mm.", lyder det i et skrifteligt svar.

Ministeriet henviser til, at variablene også bruges til at sammenligne resultaterne fra de nationale test. Og så skriver ministeriet, at en 5-årig periode beregningsperiode var med i deres overvejelser.

"Men det blev valgt fra, da større ændringer på en skole, ikke vil slå igennem i beregningen af skolens placering i en skolefamilie før efter længere tid. Større ændringer kan fx være, at udskolingen på skolen nedlægges, der tilføjes eller fjernes specialklasser på skolen, eller skolen får flere elever, fordi en nærliggende skole lukker".

Ministeriet skriver desuden, at årsagen til, at skolefamilierne er inddelt efter andelen af ikke-vestlige indvandrere på skolen, skyldes, at "skolefamilierne bruges af læringskonsulenterne".

"I den forbindelse er det hensigtsmæssigt, at der ikke er for stor variation i denne variabel indenfor den enkelte skolefamilie".

Skoler kan ryge op og ned ad af listerne  

Kigger man på placeringen for to tilfældigt udvalgte skoler i hver sin klynge, kan man med få klik se, at skolerne hopper op og ned ad listen fra år til år.

Folkeskolen.dk har prøvet at kigge, hvordan henholdsvis Østervangskolen i Roskilde og Søndervangskolen i Favrskov Kommune klarer sig blandt deres såkaldte 'skolefamilier' i forskellige skoleår.  

Her ligger i Østervangsskolen i skoleåret 2014/2015 nummer 6 i sin klynge med et karaktersnit på 7,3. Dette snit var året efter 7,9, hvilket giver dem en placering som nummer i 3 blandt 'familiens' skoler.

For Søndervangsskolen er det gået mere op og ned. Bedømt på karakterer lå skolen placeret som den anden bedste både i skoleåret 2011/2012 og 2012/2013. Året efter var skolen bedst placeret blandt sine artsfæller. Men i de seneste to år er skolen røget ned på en syvendeplads.