Når eleverne på Fjerritslev Skole når 7. klasse, fortsætter deres skolegang på enten en international (I), en naturfaglig (N), en kulturfaglig (K) eller en grundlinje (G). På G-linjen har eleverne to lektioner ekstra om ugen, men får til gengæld ikke lektier for. Linjerne har eksisteret i fire år.

Den lektiefri linje tiltrækker primært de fagligt svage elever, og det har fået flere til at kritisere skolen for at bryde med princippet om den udelte enhedsskole. Efter en række artikler i Berlingske Tidende sidste år bad medlem af DLF's hovedstyrelse Niels Christian Sauer Undervisningsministeriet om at forholde sig til spørgsmålet. Ministeriet bad Jammerbugt Kommune om en redegørelse, og på baggrund af den har ministeriet nu godkendt skolens grundfaglige linje.

Placeret på baggrund af motivation

Ministeriet lægger i sin udtalelse vægt på, at det fremgår af kommunens redegørelse, at klasserne inddeles på baggrund af elevernes ønsker og altså ikke på baggrund af fagligt niveau.

Elever bliver delt efter motivation

'Det er elevernes motiverede ønsker om lyst til læring, der er grundlaget for klassedannelsen. Særligt med hensyn til G-linjen har kommunen fremhævet, at denne linje også er for elever, der gerne vil prioritere at gøre skolearbejdet færdigt i skolen, selv om skoledagen dermed bliver lidt længere', hedder det i udtalelsen.

Ministeriet pålægger dog skolen at gøre det tydeligt, at der er tale om motiverede valg og ikke niveaudeling.

'Det er efter ministeriets opfattelse af væsentlig betydning, at kommunen og skolen i tale og skrift i forhold til omverdenen og indadtil i skolens dagligdag, herunder ikke mindst i forhold til elever og forældre, kommunikerer på en klar og tydelig måde, at de enkelte udskolingsklasser ikke bygger på en vurdering af den enkelte elevs faglige niveau, og at denne kommunikation er konsekvent og konsistent. Det påhviler endvidere skolens leder at sikre, at dette også præger skolens virke', hedder det i en central passage i udtalelsen.

Mindre skolearbejde - men det bliver lavet

Den konklusion glæder skolens leder, Elo Nielsen.

"Der er ingen anfægtelser i udtalelsen i forhold til den hovedanke, vi mødte, som var, at vi havde afskaffet den udelte enhedsskole. Det vi laver, er ifølge ministeriet foreneligt med enhedsskolen", siger skolelederen.

Ifølge Elo Nielsen er ideen med grundsporet at møde en gruppe elever i øjenhøjde.

"Den grundlæggende tanke bag G-sporet er, at vi havde en række elever, der ikke trivedes med at komme i skole. De holdt ikke af at komme her og var destruktive. Det førte til en anerkendelse af, at hvis vi skal møde alle børn, er vi nødt til at møde dem forskelligt", fortæller han.

Skoleugen er to lektioner længere på G-sporet i forhold til de andre spor, og de bliver brugt til at lave skolearbejde, eleverne så ikke behøver lave hjemme.

"Man skaber en sammenhæng på en tre timer, hvor man for eksempel skriver stil. Det kan godt være, at G-klassen kun læser 12 noveller, hvor de i I-klassen læser 21, men de får læst dem. Det kan også godt være, at de kun afleverer otte stile i stedet for 12 som i I-klassen - men de bliver afleveret. Tidligere ville nogle af de her elever ikke have afleveret de stile og ikke læst de noveller", fortæller Elo Nielsen.

Kritikere: Forklædt niveaudeling

Udtalelsen fra Undervisningsministeriet lukker dog ikke munden på kritikerne af Fjerritslev Skoles tonede udskolingslinjer. Niels Christian Sauer fra Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse føler sig stadig ikke overbevist.

"Det er skuffende, at ministeriet, efter at have gået rundt om den varme grød, i et sprog, der nærmer sig det ulæselige, giver skolen lov til at fortsætte den niveaudeling, der finder sted, i og med at man udskiller de svage elever fra de stærke i en stor normalklasse. Det var præcis dette, man stoppede, da man indførte enhedsskolen ved lov i 1993", siger han.

"Ministeriet er virkelig ude på dybt vand, når man påstår, at det ikke er niveaudeling, og de er på kollisionskurs med såvel skoleforskningen som Pisa", siger han.

Tidligere ansat og tillidsmand på Fjerritslev Skole Jesper Hoffmann mener, at den virkelighed, der beskrives i kommunens redegørelse til ministeriet, ikke stemmer overens med hans oplevelse af skolens tonede udskolingslinjer.

"G-sporet er helt afgjort for de svage elever. Det er rigtig fint at have tilbud til dem, men det harmonerer ikke med folkeskoleloven, for ifølge den må man altså ikke niveaudele", siger Jesper Hoffmann, hvis datter selv går på N-linjen på Fjerritslev Skole. 

Og det faglige niveau er da også lavere på G-sporet i forhold til de andre linjer, medgiver Elo Nielsen. Han fastholder dog, at der ikke er tale om et brud med enhedsskolen.

"Det er rigtigt, at hvis vi kigger på karaktergennemsnittet på hver enkelte klasse, så er G-klassens gennemsnit lavere. Men de er ikke ikke placeret i G-klassen efter en niveaudelingslogik. Der sidder også svage elever i nogle af de andre klasser. Men de, der sidder i G, har behov for en ekstra hånd i forhold til at klare deres skolearbejde. Nogle af dem har brug for at blive samlet op efter en skolegang, der indtil videre ikke har været specielt succesfuld", siger han og tilføjer:

"Der er også fagligt dygtige elever i G, der er optaget af ikke at skulle lave lektier i deres fritid. De vil have fri til andre ting, når de kommer hjem fra skole. Intentionen er at skabe læring og udvikling for alle børn. Det er ikke en placering af 'dummehovederne'. Vi er meget, meget opmærksomme på, at der også foregår læring og udvikling i vores G-klasser".

Obligatoriske valgfag i strid med loven

Hvor Undervisningsministeriet godkender G-sporet får Jammerbugt Kommune i udtalelsen påbud om at stoppe en ulovlig praksis i forhold til valgfag på de tre andre linjer.

Allerede i 7. klasse skal eleverne vælge valgfag i henhold til den toning, de ønsker at gå på i udskolingen. Ifølge folkeskoleloven må valgfag ikke være oligatoriske, og der må først tilbydes valgfag fra 8. klasse.

I samme moment gøres der dog i udtalelsen opmærksom på, at skolens hidtidige praksis med den nye folkeskolereform allerede fra næste skoleår kan blive lovlig.

'Det fremgår af aftalen, at valgfag fremrykkes fra 8. klasse til 7. klasse med to ugentlige lektioner i det vejledende timetal, og at valgfag samtidig gøres obligatorisk. Eleverne fra 7. klasse får således mulighed for at vælge valgfag, som i dag først kan vælges fra 8. klasse. Formålet er at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og øge deres motivation Dette skal også give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger af udskolingen', hedder det i udtalelsen.

Elo Nielsen påpeger, at skolen allerede har rettet ind efter ministeriets anvisninger i dette skoleår, men glæder sig over, at det med den nye reform ser ud til, at man til næste skoleår kan arbejde videre med obligatoriske valgfag fra 7. klasse.

"Vi er i en proces lige nu, hvor vi overvejer, hvad folkeskolereformen gør ved vores udskolingsmodel. Jeg tager kommentarerne fra undervisningsministeriet som et tegn på, at det vi gør her ligger i forlængelse af den logik, der er i folkeskolereformen", siger han.

Niels Christian Sauer glæder sig over, at skolen har fået påbud om at ændre praksis, men undrer sig over, at reformen tilsyneladende vil gøre samme praksis lovlig.

"Det er en halv sejr for os, der gerne vil stå vagt om enhedsskolen. Fjerritslev Skole har fået besked på at ændre grundlaget for to af udskolingslinjerne og har fået af vide, at det, de foretager sig, er ulovligt på en række punkter. Man kan dog undre sig over, at det kan blive socialdemokratisk politik at blæse på forskningen og afmontere enhedsskolen", siger han.