DLF mener: En folkeskole for alle?

 Alle børn har ret til undervisning i folkeskolen, der spænder vidt fra almenklassen i distriktsskolen til det mest specialiserede tilbud. Mangfoldigheden og diversiteten i folkeskolen er et vilkår og en styrke for hele vores samfund. Men kan vi i dag reelt sige, at vi tilbyder alle børn den rette undervisning, der tilgodeser deres behov?

Vi ser i Danmarks Lærerforening desværre en tendens til, at når det bliver svært eller kræver resurser, så udliciterer man skoleopgaven. Man kan også sige, at vi dermed segregerer elever, som har krav på et undervisningstilbud under folkeskoleloven.

Eksempler er der nok af. Senest kunne vi – da kommunerne fik præciseret, at de ikke kunne henvise børn med længerevarende fravær til private onlinetilbud – se, at man oprettede kommunale tilbud i ungdomsskoleregi. Ligesom der tilbydes et voksende antal elever undervisning på ungdomsskolen i for eksempel heltidsundervisning i stedet for i folkeskolen. Man mener tilsyneladende, at man skal uden for folkeskolen for at sammensætte de rette tilbud til disse elever.

Det ikke bare dræner folkeskolen for resurser og muligheder. Det underminerer også elevernes rettigheder.

Og som så meget andet handler denne segregering af elever ud af folkeskolen desværre i høj grad om økonomi. Folkeskoleloven giver nemlig eleverne en række vigtige rettigheder, som forsvinder, når kommunerne opretter tilbud uden for folkeskolen. Det handler for eksempel om retten til at få undervisning i alle skolens fag og retten til at blive undervist af en uddannet lærer. Helt fundamentale rettigheder, vores elever fraskrives, som kan få betydning for deres muligheder for at få fodfæste i en ungdomsuddannelse og senere på arbejdsmarkedet.

Det er et fælles ansvar, at folkeskolen indrettes således, at alle børn kan deltage og få udbytte af undervisningen. Vi er nødt til at kapacitetsopbygge folkeskolen, så alle elever kan få den rette undervisning. Det kræver, at kollegerne i folkeskolen har tid til at forberede god, varieret og motiverende undervisning, at de har adgang til efteruddannelse, og at vi kan organisere skolen fleksibelt – og dermed leve op til formålsparagraffen.

Det kræver investeringer.