17 letlæste sider.

Så meget fylder de spritnye retningslinjer til at bruge kunstig intelligens i undervisningen, som Vallensbæk Kommune i dag har offentliggjort.

Trods det begrænsede omfang spænder de vidt. Retningslinjerne kommer omkring alt fra hvordan AI fungerer, over hvornår man krydser grænsen til snyd, til hvilke miljøhensyn der skal tages ved at anvende den energislugende teknologi.

Desuden er der blandt andet hjælp at hente til, hvilke redskaber der er sikre at bruge, og hvordan kunstig intelligens kan bidrage konstruktivt i undervisningen.

På kommunens rådhus har man erfaret, at skolerne er begyndt at eksperimentere med at bruge kunstig intelligens i undervisningen.

Men man har også noteret sig, at der er stor uklarhed om, hvad man egentlig må og ikke må.

”Vi vil gerne skabe rammen om nogle sikre prøvehandlinger. Det er vigtigt, at kommunerne lægger det fundament, så det pædagogiske personale kan koncentrere sig om at gøre det, de gør bedst”, siger digitaliseringskonsulent i Vallensbæk Kommune Christoffer Dithmer og tilføjer:

Her er retningslinjerne

Vallensbæk Kommune har udgivet retningslinjer for brug af kunstig intelligens i skolen.

Dem finder du her.

Med retningslinjerne følger en Padlet med konkrete undervisningsforløb.

Den kan du se her.

”Det handler om at bakke op om lærerne og vise, hvilke muligheder der er for at bruge kunstig intelligens på en god og reflekteret måde. Men også at tage ansvar for at sige, at det ikke nødvendigvis er i alle dele af undervisningen, man kan arbejde med kunstig intelligens”.

Andre kommuner må gerne skrive af

Retningslinjerne berører blandt andet snyd ved brug af kunstig intelligens til skriftlige opgaver. 

Her gøres det klart, at eleverne aldrig må aflevere AI-genereret tekst som deres egen.

"Det er snyd og hjælper ikke med at udfolde dit potentiale", som der står i guiden.

”Skolen er til for at vise, hvad eleverne kan – ikke hvad kunstig intelligens kan. Det er supervigtigt for os, at det står meget klart”, siger Christoffer Dithmer.

Men dermed ikke sagt, at man ikke kan bruge chatbotten som en sparringspartner, når der skal laves skriftlige opgaver. 

Her opfordres der i retningslinjerne til, at man vedlægger sin chathistorik til den endelige opgave.

”På den måde kan man vise, at man har brugt kunstig intelligens iterativt og reflekteret. Og det er den tilgang, vi gerne vil opfordre til”, siger Christoffer Dithmer.

Desuden tager retningslinjerne fat på, hvordan man bruger kunstig intelligens på en forsvarlig måde - herunder at man skal være opmærksom på miljøhensyn.

”Det kræver ekstrem stor computerkraft at anvende de her AI-services. De har et stort energiforbrug. Så det er vigtigt, når man bruger dem, at man gør det med kvalitet. Hellere få iterationer af høj kvalitet, end en masse små med lav kvalitet”, siger Christoffer Dithmer.

Han håber, andre kommuner vil læse med og blive inspireret til selv at lave lignende retningslinjer. Og her må man gerne skrive af.

”Vi ser gerne, at det bliver en fælles resurse, man som skole eller kommune er velkommen til at bruge, hvis man kan se værdi i den”, siger Christoffer Dithmer.

Kan skabe fælles retning

En af dem, der i dag kan tage de nye retningslinjer i brug, er Simon Duving, der er lærer på Egholmskolen. Og det er han glad for, fortæller han.

"Der har været meget fokus på kunstig intelligens, særligt efter ChatGPT blev lanceret for snart to år siden, men vi har i folkeskolen ikke rigtig haft noget at gribe til", siger han.

Meget af diskussionen om kunstig intelligens har handlet om snyd. Børne- og Undervisningsministeriet arbejder fortsat på retningslinjer for, hvordan man kan undgå, at kunstig intelligens kan bruges til eksamen.

"Det er et meget godt eksempel på, at teknologien udvikler sig markant hurtigere, end der bliver lavet regler for brugen af den. Og det er jo altid bedre at kunne tale med eleverne om, hvordan de må bruge AI før end efter, de har snydt", siger Simon Duving og tilføjer:

"På den måde kan vi vise en vej og sige, at der er de her redskaber, man kan bruge på den og den måde. Men her går grænsen. Det er vigtigt, vi får noget at læne os opad for at tage den snak. Særligt fordi vi lærere jo lige nu har forskellige holdninger".

Han er også glad for, at det i retningslinjerne specificeres, hvilke redskaber man bruge i skolen og være på den sikre side, når det kommer til datasikkerhed.

"Jeg har både oplevet, at jeg selv og eleverne har fundet redskaber, der ser spændende ud, men hvor det har været svært at gennemskue, om vi må. Der er det også rart at have nogle klare retningslinjer at konsultere", siger Simon Duving.

Eleverne får samme muligheder

Også afdelingsleder for udskolingen på Egholmskolen Jakob Kyu Schønemann ser frem til at tage retningslinjerne i brug.

"Vi gør en stor indsats på skolen for at arbejde med ny teknologi og have en dialog med eleverne om, hvordan man bruger den på en god måde. Det er kun en fordel, at vi får nogle retningslinjer at tage den samtale ud fra", siger han og tilføjer:

"Og så er det naturligvis vigtigt for mig som leder, at mit pædagogiske personale er klædt på til at varetage en vigtig dagsorden, som vi står med i skolen lige nu. Der ser jeg det som positivt, at de lærere, der ikke er så dybt inde i det, har retningslinjer at gribe til".

Kunstig intelligens kommer til at have en stor indflydelse på elevernes liv i fremtiden, og derfor er det også nødvendigt at arbejde med den skolen, påpeger Jakob Kyu Schønemann.

"Og jeg tror, det er vigtigt at få på dagsordenen nu, så man arbejder samtidig med udviklingen og ikke på bagkant. Men det er også en udfordring, fordi vi også skal lære eleverne at forholde sig kritisk til teknologien, og også kunne fortælle dem, hvornår de ikke skal bruge den", siger han og tilføjer:

"Der giver det god mening med nogle centrale retningslinjer, så vi får strømlinet indsatserne, så eleverne får samme muligheder. Vi har i folkeskolen hverken samme tid eller kompetencer til rådighed, når det kommer til at lave de retningslinjer, som de har fra centralt hold i kommunen. Og i virkeligheden burde de nok komme endnu højere oppe fra, så de er ens på nationalt niveau".

Retningslinjer har været efterspurgt

Merve Nursac Kizilkaya er lærer og maker space-vejleder på Pilehaveskolen. Hun oplever, at lærerne har taget kunstig intelligens i brug med meget forskellige tilgange.

Sådan kan ChatGPT blive din personlige assistent

"Så vi har faktisk haft en dialog om, at vi har brug for retningslinjer, så vi får et mere ensartet udgangspunkt", siger hun.

Manglen på centrale retningslinjer har ført til, at lærerne internt og lærere og elever har forskellige vurderinger af, hvad man må og ikke må bruge kunstig intelligens til, fortæller Merve Nursac Kizilkaya.

"Det sætter lærer-elev-relationen under pres. Det kan vi forhåbentlig undgå, hvis vi får et fælles udgangspunkt", siger hun.

Ud over de konkrete retningslinjer lancerer kommunen en Padlet med konkrete undervisningsforløb til alle fag. Den vil løbende blive opdateret.

Merve Nursac Kizilkaya er glad for, at den også følger med:

"Vi har meget fokus på, at både lærere og eleverne lærer at udnytte teknologiens muligheder på en kritisk og reflekteret måde. Så jeg er glad for, at retningslinjerne også har fokus på, hvordan man bruger den kunstige intelligens som en støtte i undervisningen. Hvilke muligheder den giver".