”Det har ændret hele mit syn på besvarelser på skriftlige opgaver. Jeg er blevet langt mere opmærksom på, om nogen er ved at snyde”.

Sådan lyder det fra lærer i kulturfagene og matematik på Hareskov Skole i Nordsjælland Jesper Johansen.

Han har undervist i snart to årtier, og det er langt fra første gang, han har skullet forholde sig til hverken snyd eller nye teknologier i folkeskolen.

Men han har ikke tidligere oplevet en teknologisk udvikling, der på samme måde har udfordret ham som lærer, som chatrobotter baseret på kunstig intelligens.

For mens man tidligere via en søgemaskine eller på anden vis kunne finde frem til den tekst, eleverne havde skrevet af efter, forsvinder en opgavebesvarelse forfattet af for eksempel ChatGPT igen, lige så hurtigt som den er blevet lavet.

Samtidig har eleverne taget teknologien til sig i en grad, så grænsen mellem hvornår man bruger teknologien til at søge information og hvornår man snyder, er meget uklar for dem, pointerer dansklærer og it-vejleder på Hareskov Skole Christina Blomquist.

"De har for eksempel svært ved at forstå, at man til eksamen må bruge internet, men ikke ChatGPT. For dem er det jo internettet. Det er dér, de går hen for at finde oplysninger. Det er jo kun os andre, der er så langt bagud, at vi stadig bruger Google”, siger hun.

It

Manden bag SkoleGPT: "Jeg kan godt forstå, at AI gør det rigtig ubehageligt at være lærer lige nu"

Også dansklærer og pædagogisk vejleder på Hareskov Skole Cecilie Høyrup oplever, at eleverne har taget chatrobotterne til sig som redskab i en sådan grad, at grænsen mellem at få hjælp af den og at snyde er blevet udvisket.

”Elever har altid snydt. Men før har der måske været en eller to, der har snuppet noget fra nettet og har været bevidste om, at de krydser en grænse ved at gøre det. Nu er det også dem, man ellers ikke ville mistænke for at snyde, der gør det. Og sådan ser de det ofte heller ikke selv. Det er utydeligt for dem, hvornår man egentlig går fra at bruge et redskab til at søge oplysninger og så til at snyde”, siger hun.

"Det bliver ord mod ord"

Om få uger er firmaet bag ChatGPT, OpenAI, klar til at rulle en længe ventet overbygning  kaldet 'Strawberry' ud.

Den vil gøre robotten bedre til at ræsonnere og lave research, og vil bringe den kunstige intelligens op på niveau to på den femtrinsskala, OpenAI arbejder med. Det vil sige, at den ifølge firmaet vil være i stand til at løse opgaver på ph.d.-niveau.

Spørger man lærerne på Hareskov Skole har eleverne i folkeskolen for længst fået øjnene op for den kunstige intelligens.

Et slag-på-tasken-bud fra de tre lærere lyder, at 80 procent af eleverne i udskolingen ville være i stand til at bruge ChatGPT til at snyde med en skriftlig aflevering – og at 10-20 procent har gjort det.

De tre lærere har alle oplevet at få en opgave indleveret, som har fået alarmklokkerne til at ringe. Christina Blomquist fortæller om en novelle, hun var helt sikker på, var blevet til med hjælp fra kunstig intelligens.

"Jeg syntes ikke engang, den var særlig god. Men plot og sprog var så specielt, at jeg var sikker på, at eleven havde snydt" fortæller hun.

Christina Blomquist konfronterede eleven, som gradvist gik til bekendelse omkring at have brugt ChatGPT.

I et andet tilfælde var det et digt, der fik alarmklokkerne til at ringe. Her valgte hun at lade det fare.

”Jeg vidste, at eleven ville benægte, og så er det jo ord mod ord. Man skal som lærer altid tænke over, hvilken kontakt man gerne vil have med eleverne”, siger hun og tilføjer:

”Det er vigtigt, at man har en god relation til eleverne. Og det fremmer ikke den gode relation, at vi leger røvere og politi. Og det er lidt det, vi nogle gange gør, når det kommer til kunstig intelligens”.

For Cecilie Høyrup er udfordringen endnu større. Hun overtog sidste år en 9. klasse og kendte derfor ikke elevernes niveau, da hun modtog deres første opgaver.

”Det er klart, man har antennerne ude. Det tager en del tid på at give feedback, og så føler man sig dum, hvis det bare er en robot der har skrevet det. Men selv hvis man har en mistanke, går man som ny lærer i en klasse ikke direkte til beskyldninger om snyd. Man skal jo opbygge en relation”, siger hun.

Lærerne fortæller, at de – særligt i starten – har prøvet at spørge chatrobotten selv, om den er forfatter til en bestemt tekst. Også selv om de godt ved, at man ikke kan stole på svaret.

”Jeg har prøvet at spørge den flere gange om samme tekst, og nogle gange havde den skrevet den, andre gange ikke. Og selv hvis svaret er, at den har skrevet det, og eleven benægter, er det ord mod ord. Der er ikke nogen måde at bevise det endeligt på”, siger Cecilie Høyrup.

"I snyder mest jer selv"

I stedet for at få eleverne til at indrømme, at de har haft hænderne i kagedåsen, fokuserer Cecilie Højrup derfor nu på at have en dialog om, hvorfor eleverne for deres egen skyld skal træne deres færdigheder – uden hjælp.

”De har svært ved at forstå, at de ikke må bruge den, når nu den er der. Og så må man jo tage snakken om, at der kommer et tidspunkt – til eksamen – hvor man ikke må bruge den. Så hvis ikke de øver sig på at skrive selv, så kommer de til kort der. Jeg siger ikke, at det er no go, men at de for deres egen skyld også skal lære ikke at bruge den”, siger hun.

Christina Blomquist fokuserer i sine samtaler med elever, hun mistænker for at have fået hjælp, på, at de selv skal lære at skrive, hvis de skal kunne gennemskue, om de resultater, den kunstige intelligens kommer frem til, er brugbare.

”Det er derfor, man stadig skal lære at regne, selv om vi har lommeregnere. Så man kan gennemskue, om resultatet er rigtigt. Og sådan er det også med ChatGPT. Man skal selv kunne skrive for at kunne vurdere, om andre kan finde ud af det. Den snak gør jeg en del ud af”, siger hun.

Jesper Johansen gør en del ud af at vise eleverne, at kunstig intelligens har sine begrænsninger, og at de derfor skal bruge den med kritiske briller på.

”Jeg har selv eksperimenteret lidt med, hvor forkerte ting, man kan få ChatGPT til at sige – blandt andet om mine egne meritter som basketballtræner. Og det er ret vildt. Der er snart sagt ikke det danske tophold, den til sidst ikke gav mig ret i, at jeg har stået i spidsen for. Det har eleverne ikke blik for. De stoler for blindt på teknologien”, siger han.

Bruger kunstig intelligens i undervisningen

De tre lærere har selv eksperimenteret med at bruge ChatGPT til at løse nogle af deres arbejdsopgaver som at lave opgaveoplæg og skrive handleplaner.

Og de er også begyndt at inddrage kunstig intelligens i undervisningen. For nylig skulle Jesper Johansens elever i 8. klasse i kristendomskundskab arbejde med lignelsen om de ti brudepiger, som de havde svært ved at fortolke.

”Jeg foreslog, de skulle gå på SkoleGPT og se, hvad den sagde til den. De blev helt chokerede over, at læreren sagde, at de skulle gøre det. Men det er jo ikke snyd. Det er en måde at blive klogere på”, siger han.

Jesper Johansen mener ikke, at det er en farbar vej helt at holde kunstig intelligens ude af undervisningen. Det bliver nemlig et redskab, eleverne kommer til at skulle forholde sig til konstant i deres liv efter skolen, påpeger han.

”Det bliver en revolution på højde med dampmaskinen, og derfor går det heller ikke, at vi snakker om det som noget forbudt og farligt, fordi vi lige nu og her – i 2024 – har et problem med snyd. Det må vi finde en måde at løse. Og så bliver næste udfordring at finde ud af, hvordan man laver en solid undervisning i at bruge AI. Og det skal være i alle fag – ikke bare i et teknologiforståelsesvalgfag, der kommer i 2027. Der er nogle læreplaner der virkelig skal gentænkes”, siger han.

Har mere fokus på mundtlighed

Efterhånden som de tre lærere har gjort sig erfaringer med både egen og elevernes brug af kunstig intelligens, har de også gjort sig tanker om løsninger.

Christina Blomquist har for eksempel gode erfaringer med at stille opgaver, hvor eleverne skal inddrage personlig viden om sig selv, som en chatrobot naturligvis ikke ligger inde med.

Jesper Johansen fortæller, at han er begyndt at fokusere mere på den mundtlige dimension. For eksempel ved at eleverne skal optage videoer, hvor de gennemgår et emne.

”Jeg tror afgjort, at en del af løsningen er et større fokus på den mundtlige dimension i undervisningen”, siger han.

Men der er også ting i skolens rammer, der skal laves om, hvis konfliktniveauet omkring elevernes brug af kunstig intelligens skal reduceres, vurderer de.

For eksempel oplever de, at snyd med kunstig intelligens ofte bunder i, at eleverne føler, de er bagud og er nødt til at tage en genvej.

”Tempoet i skolen er meget højt. Vi har så mange mål at nå i undervisningen, at vi ikke bare kan gå på opdagelse i, hvad AI kan bruges til, sammen med eleverne. Vi kæmper i forvejen med at få eleverne til at fordybe sig. Og det er med til at skrue op for tempoet, når man i stedet for at læse en bog kan få ChatGPT til at give et resume”, siger Christina Blomquist.

Hun peger desuden på, at afgangsprøverne skal gentænkes:

”Jeg underviser også i tysk og fransk, hvor vi længe har skulle forholde os til Google Translate. Jeg er glad for, de ikke skal op i de fag længere. Giver det overhovedet mening at blive ved med at have skriftlige eksaminer, når der er et hjælpemiddel, der kan gøre det bedre? Eleverne synes også, det er en meningsløs opgave”, siger hun.

Vil på skolebænken - gerne sammen med eleverne

Først og fremmest er det dog vigtigt, at lærerne bliver klædt på til at forholde sig til at undervise med og i kunstig intelligens, påpeger de. Og det vil være en større overvindelse for nogle end for andre.

”Der er nok to mindretal på yderpolerne, der enten er meget begejstrede eller decideret bange for det. Og så er vi et stort flertal, der synes det er spændende, men ikke ved særlig meget om det”, siger Christina Blomquist.

Jesper Johansen mener, at lærerne skal erkende, at eleverne altid vil være et skridt foran, når det kommer til at tage nye redskaber til sig – men til gengæld være bevidste om, at de kan noget andet.

”Jeg tror ikke, der er nogen, der føler sig klædt på til kapløbet med eleverne om, hvem der kan være forrest i den teknologiske udvikling. Og det er vel heller ikke det, der er meningen med skolelærerjobbet. Vi skal til gengæld være dem, der er bedst til at reflektere over brugen af teknologierne”, siger han og tilføjer:

”Alle lærere og pædagoger skal klædes på til at vide, hvad prompt, bias og så videre er. Og så skal vi i alle fagteam tage stilling til, hvad man kan bruge den til, hvor gråzonerne er, og hvornår det bliver decideret snyd. Man må ikke føle, man står alene”.

Allerhelst så Christina Blomquist, at lærerne og eleverne sammen kunne få undervisning i kunstig intelligens af eksterne undervisere:

”Det ville åbne for nogle diskussioner, vi har brug for at have med dem. Min oplevelse er, at eleverne ikke synes, de snyder. For dem er det helt intuitivt at bruge. Det er jo bare et redskab. For os fylder snyde-diskursen det meste. Hvis vi vil videre, er vi nødt til at starte der".